Happy birthday..? - Davin, Jac og Adilene

"nånå.. så det synes du?" grinede hun, og bed sig lidt i den ene side af læbe, mens at hun ikke længere var så bange for filmen, hun havde bare fået et chok, fordi at hun ikke havde været opmærksom i et øjeblik. Hun tog en dyb indånding, og grinede lidt af det som han sagde omkring at de sikkert havde grinet da de havde været igang med at lave filmen "hmm.. har de sikkert" mumlede hun, og lagde hoved mod hans brystkasse, og lod langsomt sine fingre glide op af maven, mens at hun tænkte over alt det som der var sket de sidste par uger, og håbede virkelig ikke at der ville komme flere overraskelser i hendes liv, det ville ikke være til at holde ud. Nu havde hun bare brug for noget stille og ro i hendes liv, det var hvad hun havde brug for lige nu. Hun sukkede stille, og betragtede filmen, dog så hun den ikke rigtig, da hun tænkte på alle mulige andre ting. Dog gav det nogle gip i hende nu og dag. Hun sukkede stille og måtte huske at sige tak til hendes veninde, som havde forslået filmen, det var nu relativ god, hun var bare ikke lige i stødet til at se film, da der var så mange andre ting, som der gik igennem hendes hoved. For eksempel den gang han havde taget hendes mødom, af en eller anden grund, var det lige det minde som der gik igennem hendes hoved, dette øjeblik. Hun rystede en smugle på hoved, for at smide det ud igen, og kiggede så på rulleteksterne der nu kom. "Hmm.." mumlede hun og strakte sig, hvor efter hun langsomt lod fingrene glide igennem det korte hår, som der var ved at vokse ud, efter Troyes mors hårdhændet klipning, efter at de havde været i militæret. "nå, skal vi i seng, eller se en ny film" grinede hun, og lod derefter fingrene glide ud af håret igen.

Han fugtede læberne, og nikkede stille til hende, imens han kiggede lidt hen på skærmen hvor den viste at filmen nu var slut, lod derfor blikket glide hen på Lén endnu engang. Imens han stadig nussede hende, tænkte han lidt over alt det der var sket de følgende dage, sådan set uger for at være lidt mere præcis. Han tog en dyb indånding hvorefter den blev sukket ud lige så stille, og lod en hånd glide igennem hendes hår. ”Hmm.. det bestemmer du?” spurgte han så tilbage og kiggede på hende med et afventende blik, selvom han selv var ved at blive træt. Han fugtede langsomt læberne og kiggede lidt rundt og derefter på hende og smilede stille. Det var nu underligt alt det her, med de følelser han havde for hende, og hvordan han ikke kunne placerer dem, dermed heller ikke kunne få frem fra sin mund af. Det var nok det der provokerede ham mest, og det der gjorde det hele så svært, at tingene bare ikke kunne komme frem fra hans mund af. Han sukkede lidt og tog så Adilene op i sine arme da han kunne se hun var træt og gik ind på hendes værelse hvor han trak hendes tøj af, og lagde det pænt sammenfoldet på stolen og derefter lagde hende ned i sengen, hvor efter han gik ud af døren og brummede lidt, imens han ikke helt kunne forstå det.

hun kiggede undrene på ham, et at han lige havde trukket hende ind til sig, uden at han havde gjort noget andet end bare lige at nusse hende lidt hen over armen, noget andet var at han nu lod sine fingre glide igennem hendes hår. Hvad var der med ham? Hun rynkede lettere mistroisk på sine øjenbryn, men sagde ikke rigtig noget til det, hun havde hellere ikke hørte hans spørgsmål omkring om hvad hun havde lyst til, og sad bare og kiggede på ham, som var han syg eller noget i den stil. Eller også var han bare ikke tiltrukket af hende mere, og gjorde dette af medlidenhed? Hun tænkte jo ikke rigtig over at han kunne være forelsket i hende, eller at han havde ændret sig. Fordi at på den måde hun kendte Jac passede dette bare ikke ind. Hun tog en dyb indånding, og hvinede sig da han lige pludselig tog hende op i sine arme, da det virkelig ikke var noget hun havde forstillet sig. Men da han satte hende på sengen og begyndte at tage hendes tøj af, grinede hun lidt, da hun nu forventet noget helt andet end hvad der skete, at han lagde hendes tøj pænt sammen, og derefter gik ud af døren efter at have lagt hende ned i sengen. "hvad var der lige der skete." hun tog en dyb indånding, og gik langsomt over til døren og kiggede på ham, som han gik ind i sit eget værelse. Og bed sig hårdt i læben, da hun følte en stor knude danne sig i hendes bryst. Langsomt gik hun tilbage, og lukkede døren. Langsomt trak hun sin bh af, og lagde sig ned i sengen igen, mens at hun tomt stirrede ind i væggen, og kunne på ingen måde falde i søvn nu.

Han fugtede langsomt læberne og kiggede lidt på sin egen dør inden han gik ind på værelset og tog sit tøj af, udover hans boksershorts som han nok gik hen og skiftede engang næste morgen, efter han havde været i bad. Han brummede lidt hvorefter han lagde sig ned i sengen og kiggede op på loftet. Dette virkede som en evighed, som om hvert sekund gik hen og blev til flere tusind år inde i hans hoved, hvor hans tanker gik fremad, og fremad… hvor det bare aldrig holdte op. Han tog en dyb indånding, og kiggede hen på døren endnu engang og fugtede læberne lidt, hvor efter han så rejste sig op og gik hen til den åbnede den, og derefter ind på Lén’s værelse, hvor han gik hen til hendes seng og lagde sig under dynen og trak hende indtil sig, hvor han bare holdte om hende og sukkede stille. Nød hendes tilstedeværelse i hans liv, selvom han var ufattelig tarvelig overfor hendes. Han fugtede læberne og lod tiden gå imens han sikrede sig for at hun muligvis sov, men man kunne sådan set aldrig vide. ”Hmm.. alt hvad jeg tænker på er dig, også er jeg sådan en idiot…” mumlede han stille for sig selv, og støttede sin pande imod hendes skulder imens han bare holdte omkring hende og sukkede dybt og tungt. Han følte sig som en idiot, en idiot der ikke kunne gøre noget rigtigt overhovedet. Men sådan var han jo..? det sorte får, drengen der tog pigernes udkårer og hvad vidste han. Om han nogensinde kom til at ændre sig selv helt, havde han virkelig ikke nogen anelse. Det virkede bare forvirrende, fuldstændig… total kaos!?

Hun vidste virkelig ikke hvor længe hun lå der, og stirrede ind i væggen. Dog lidt efter lidt, lukkede hun øjnene, og prøvede på at sove. Selvom hendes øjenlåg var så trætte at hun ikke kunne åbne dem igen, kunne hun bare ikke falde i søvn. Det var som om, at hvert lille element som der gav en lyd fra sig, irriterede hende, så hun ikke kunne sove. Hun sukkede stille, og gjorde ikke så meget, da hun pludselig mærkede vægten fra et andet væsen som lagde sig i hendes seng, lige ved siden af hende. Selv da han lagde armene omkring hende og blev trukket ind i hans arme, gjorde hun ikke andet, end at lade som om hun sov. Måske fordi at hun ikke rigtig ture at gøre andet, som om at hvis hun vidste at hun var vågen, så ville der ikke komme noget godt ud af det, hun kunne i hvert fald ikke forklare det meget bedre end det. Et dybt suk gled igennem hendes læber, som man typisk gjorde når man sov, men pludselig var det som om at det hele bare stoppede op, og at alt gik i stå, da hun hørte det han sagde, selvom det nok mere var for sig selv. Hun bed sig langsomt i læben og fik åbnet det ene øje, og vente sig langsomt om "du tænker på mig hele tiden?" spurgte hun stille, med store øjne, og vidste virkelig ikke hvad hun skulle sige eller gøre. Uden at hun ville afsløre sig selv, omkring hvor meget hun holde af ham "du.. du er ingen idiot.. du er bare lidt... tungnem nogen gange" mumlede hun stille, og fugtede læberne, inden at hun ville lade fingrene glide hen over hans kind.

Han kiggede stille ud i intetheden efter han havde sagt det og lukkede så sine øjne imens han bare holdte omkring hende dog blev øjne hurtigt spærret op da hun tilsyneladende havde hørt det, han fugtede læberne lige så stille, og tøvede lidt med at gentage sig. ”Hm..” sagde han så uden at svarer, det virkede lettere på den anden måde hvor han havde troet hun sov, og han bare kunne sige det han ville sådan set. Men lige nu kom der ikke noget ud fra ham. Længe betragtede han hende uden at sige noget, og sank så noget mundvand, hvorefter han langsomt gav slip på hende, og gled ud af sengen, ”Undskyld jeg vækkede dig…” mumlede han, og gik derefter ud af døren og lukkede den efter sig. Han ville ikke sove kunne ikke sove. Benene tog ham ind i stuen og satte sig ned i en skrædderstilling hvor hans mørke øjne som han havde fået, bare gloede ud i det tomme intethed, og følte sig utrolig dum, tåbelig, idiotisk og latterlig, hvorfor skulle det være så svært at sige sådan noget? Hvorfor var det hans problem? Han plejede jo altid at være så skide spontan, så hvorfor svigtede det ham lige nu!? Han brummede lidt, og lænede hovedet tilbage og sukkede stille hvorefter han kiggede op i loftet, hvor var han dog latterlig at hører på... total... argh!? Hvad var der galt med ham?!