something you should know - Adi og Lia

Sygeplejersken, stod henne i hjørnet i gang med at tjekke computeren for nogle ting, som hun skulle tjekke inden blodprøven gik i gang, hun brummede lidt inden hun så rullede væk fra stolen og hen til Adilene som sad i den lange bærer stol som de havde anbragt i midten, ”Når Adilene, du ved jo hvordan tingene foregår… vi vil tage en blodprøve af dig, så vi er sikre på der ikke er kommet forgiftninger i din krop, efter det lille uheld, med ildebranden. Så giver vi dig besked indenfor de nærmeste dage.” sagde hun så og smilede venligt til hende, og vente sig endnu engang imod computeren og lod Lia gøre resten med at sætte tingene istand og stille dem der hen. Da hun så var færdig nikkede hun taknemligt til Lia, og rejste sig op for at gå hen til Adilene og tog først den med medicin i, og derefter den tomme beholder som skulle fyldes med blod, det tog sådan set ikke så langtid også var det hele overstået.

Hun mumlede lige så stille og gjorde det sidste færdigt, og gik derfor hen med kører bakken til den briks som Adi lå på, og hviskede hende lidt i øret, ”Sig det ikke højt… men hold kæft det her er dødsygt…” sagde hun med lav stemme så sygeplejersken ikke kunne hører hende, hun smilede skævt til Adilene, og fik taget en elastik frem, ”Smør ærmet op..” sagde hun og fik bundet elastikken rundtomkring hendes overarm, så det standsede for blodårerne så de kunne finde den årer de skulle have haft i for at kunne få det blod de skulle bruge. Hun fugtede læberne lidt, og fik taget den ene sprøjte med medicin frem som skulle ligge hen imod patienten som tegn på den skulle tages først, også den anden sprøjte der var tom, skulle tages bagefter. ”Sådan.” sagde Lia og gjorde plads til at sygeplejersken kunne komme til, og smilede beroligende til Adilene, hvorefter hun ventede på at den ældre kvinde var færdig.

"Lille uheld, hvornår begynder i at sige sandheden?" grinede Adilene, og rystede på hoved, mens at blikket gled over på Lia, som der stod og gjorde nogle ting klar til at få taget en blodprøve fra hende. Hun håbede virkelig ikke der var noget galt, alle de andre ting var gået så godt, men hun havde haft den bedste plastisk doktor man kunne få, og han havde lovet hende, at man kunne ville se ar, andet ville det ikke være. Og han havde holdt sit ord, han sagde dog også, at hun havde været heldig, hvis det var gået ud over hendes ansigt, ville hun aldrig nogen sinde havde fået det samme igen, og håret ville nok aldrig rigtig komme tilbage. Hun rystede lidt på hoved, over at hun sad og tænkte på det lige nu, det var jo lige meget. Hurtigt fik hun smørret ærmet op og kiggede på Lia, Jaydens kæreste. De lignede egentlig ret meget hinanden, mest i udseende, og måske også i væremåde, men mange gange havde folk spurgt om hun enden var Lias søster, eller tvilling. Så meget lignede de nu alligevel ikke hinanden "det er da også synd for dig, hvorfor er du her overhoved? Bare praktik for gymnasiet eller?" spurgte Adilene, og smilede venligt til den ældre pige, faktisk noget ældre, men det gik vel nok. "jeg hader det her, især når i ikke kan finde blodåren" brummede Adilene, da Sygeplejersken begyndte at rode efter en blodåre hun kunne bruge.

Endelig fik sygeplejersken fat i blodåren, og fik det hun skulle bruge, og lagde den ned på briksen ved siden af og kiggede hen på Lia, ”Kan du ligge det ned i beholderen, og tænde den så vi kan få blodet blandet lidt rundt..?” spurgte hun så og smilede derefter til Adilene, ”Og det var så det min ven, du kan gå, også hører du snart fra os…” kom det fra hende, og gik derefter hen til computeren og skrev nogle ting ned.

”Praktik..” mumlede hun smilede skævt til den yngre pige, inden hun gik hen med de to væsker og stillede dem ned i blandingsbeholderne så de kunne være glad til når de så endelig lige skulle tjekkes igennem.

Senere…

Lia havde siddet nede i forskerrummet og kigget på den blodprøve som hun havde taget af Adilene, for sjovs skyld havde hun taget sit eget for at se om der var nogen lighed imellem dem, man kunne jo aldrig vide. Hun fugtede langsomt sine læber, og kiggede lidt rundt inden hun kørte hen til de to beholdere med blod og tod dem hen til computeren og teleskoppet, hvor efter en lille smule blev hældt ud på et glas og det samme gjorde hun ved den anden beholder og satte dem så ind i computeren, for at se om der skulle være nogen form for ’Match’ i deres blod.
Imens hun ventede gik hun ud for at få sig en kop te. Det var i grunden rimelig sent, klokken var allerede 17, og om hun kunne nå hjem til hun stadig orkede at lave aftensmad tvivlede hun på. Da hun så kom tilbage, og gik hen til computeren igen, dog med hovedet sinket ned i mod den dejlige varme og dampende væske, havde hun ikke set hvad der stod på skærmen, blikket hævede sig dog og en rynken gled hen over hendes pande af forundring, hvor efter hun gav sig til at se hvor blodet lige passede hen ad. Et dybt brum gled igennem hende, og tog så sin telefon for at ringe til sin mor og hører ad hvad der lige foregik, ”Yea hey far, kan jeg få mor?.. tak” kom det var hende og kiggede lidt rundt, ”Hey mor.. jo du skal lige hører, hvad jeg har fundet ud af..” også begav hun sig ud i at fortælle omkring det hun havde lavet imens hendes praktik havde været sat ind. Hvor efter moderen gav hende en forklaring på sagen som hun bestemt ikke brød sig om, sagde farvel, og gik hen til computeren, hvor hun lukkede ned, gjorde det hun skulle færdigt, og ryddede derefter op, hvor turen så bare gik lige hjem, og opkaldet gik videre til Adilene, imens hun ventede tålmodigt på at den blev taget.

I alt denne tid havde Adilene fået lavet en masse andre ting, gjort klar til en fest som hun egentlig slet ikke gad holde, men hun kunne vel lige så godt hjælpe Jac, eftersom det var hans fest, og lidt venlig kunne hun godt være, efter den behandling som hun havde givet ham, i løbet af den tid med hendes meget skadet krop, som nu var mere eller mindre fuldstændig den samme. Ud over det lange ar der altid ville være det. Men at det var blevet så godt, var mere end hun havde håbet på, så lykken var der faktisk. Hun tog en dyb indånding, og satte nogle chips og andet lækkert inde på bordet, hvor der også stod drikkevare. Dog håbede hun ikke at der kom for mange mennesker, og alt for meget af drikke. Faktisk måtte hun slet ikke drikke noget, på grund af de piller hun var på, så en fest var ikke just det hun havde lyst til lige i øjeblikket. Øjnene rynkede sig langsomt sammen, da hun hørte noget brumme, og gik langsomt hen mod mobilen, som der lå og viberet på køkkenbordet. Gad vide hvad Lia ville hende, måske havde det noget med blodprøven at gøre? Det var da godt nok hurtigt, men hvad. "Ja hej det er Adilene.." præsenteret hun sig, og ventede på hvad der var som Lia havde på hjertet.

”Hey Adilene… heh.. Det er Lia…” sagde hun så og fugtede læberne lidt, imens hun overvejede hvad hun skulle sige, og følte sig komplet idiotisksådan som hun gik afsted i den bidende kulde på den her aften, ”Jo ser du.. jeg tænkte lidt.. om vi ikke skulle snuppe os en kop kaffe eller te i næste uge, nede på en hyggelig lille café jeg kender… hvis du er frisk?” Spurgte hun så og vidste virkelig ikke hvad hun ellers lige skulle starte med, og skyndte sig så at tilføje; ”Det er ikke noget med operationen, den er vellykket, bare rolig… der er ingen ting i vejen med dig..” kom det så lettere nervøst med et grin, og ventede på hvad hun havde at sige, selv ville Lia bare hjem og sidde i sin sofa og stirre ud i luften og tænke; hvad fanden sker der lige her? Hun kom hurtigt hen til busstoppe stedet og stillede sig til at vente på bussen, anede ikke om Jayden var i lejligheden eller smuttet hen i sin egen som nu var færdig, selv havde hun ikke set den endnu, af en eller grund var de bare hjemme ved hende mest. Hun så, så bussen kom og fandt hurtigt sit buskort frem, og gik ind i bussen, ”Men vi ses Adilene…” sagde hun så og fik klippet hvor efter hun satte sig ind i bussen, på vej hjem, og skulle lige tygge lidt på ordet omkring at hun havde en søster, hun kunne ikke huske det, det var så mange år siden også. Om Adilene var blevet taget væk fra begyndelsen, vidste hun ikke. En dyb indånding blev taget, og steg så ud af bussen, hvor efter hun fandt mobilen frem igen, og gik op til opgangen og lukkede sin ind, imens hendes fingre trykkede Jaydens nummer og fik hurtigt tjekket at batteriet snart var fladt, ”Kom nu… kom nu…” brummede hun og tog en dyb indånding og den slap så løs i den stormene sætning der kom fra hendes mund da han endelig tog røret, ”Jayden! Kom nu! Hurtigt har ikke tid til spørgsmål!” og lige i det hun sagde det gik mobilen selvfølgelig ud, og hun var oppe ved lejligheden og lukkede sig selv ind hvor efter katten kom imod hende med sine miawende bønner om mad. Og bønnerne blev hørt da hun gik ud og hældte noget kattemad ud til den, og fik taget sko jakke, og lagt sin taske på plads, og tog sig lidt til hovedet imens hun prøvede på at fatte det.

"Hey Lia.." sagde hun med rynket bryn, og satte sig ned på sofaens ryglæn, og ventede på hvad det var hun havde at sige, som sagt, følte hun stadig det måtte have noget med blodprøverne at gøre, men hvad dog? Det var da Lia spurgte om hun ville mødes på en café for at få noget at drikke med hende, en af dagene, at det ene øjenbryn fløj op, og hun ikke helt forstod hvad det hele handlede om, men trak så på skuldrene og fugtede læberne "En kop kaffe er altid rart, hvis du nu skriver hvor det ligger henne, skal vi sige vi mødes næste mandag? Har lidt travlt nu, Jac holder en eller anden form for fest.. lige som jeg har fået min hud fikset.. hvor belejligt.." brummede hun, men mere til sig selv "Jup, vi ses Lia.. husk lige at skrive hvor det er henne" grinede hun, og lagde på, hvor efter at hun gik ind på værelset og gjorde sig mere eller mindre klar, da hun ikke havde den store lyst til at skulle feste, men når Jac besluttede sig for noget, kunne man lige så godt bare gøre det som han havde tænkt sig.

Jayden var faktisk for en gangs skyld igang med at rydde op i hans lejlighed, og tænkte over hvad han nu ellers skulle gå igang med at lave, da dette langt fra var færdig, og han syndes ikke rigtig det gik så godt med at få denne beton bygning til at blive mere eller mindre personlig. Det var da også bare irriterende at sådan noget tog mindst hundrede år, før at man kunne kalde et byggeprojekt et hjem. Han rynkede brynene da han kiggede over på den brummende mobil og tog den efter noget til "Du er så heldig at få Jayden i røret, hvem snakker jeg med?" grinede han, og hævede overrasket brynet over den stemme Lia kom med, og blev lettere nervøs, da forbindelsen røg, hurtigt prøvede han at ringe op igen, men da det eneste han fik var hendes voicemail.. "Fuck" brummede han, og trak sig i tøjet, og spændede ud af huset, og hjem til hende, da hans bil var til reparation efter et eller anden fjols var kørt ind i den. - Der gik et kvarter, men også fordi at han havde spændet som en sindssyg, da han endelig kom hen til døren til hendes opgang, med nøglen låste han sig ind, og brugte de sidste kræfter på at løbe op af trappen, og brase ind af døren "Nå, hvem skal jeg smadre!?" halv råbte han, mens at han kiggede alvorlig på hende.

Hun kiggede lidt tomtud i luften, og ventede på at Jayden skulle komme, og tog en dyb indånding, da han så endelig var kommet hævede hun brynet og kiggede ud på ham inden hun rystede lidt på hovedet af ham og gik ud i gangen, "Ikke nogen..." sagde hun så og betragtede ham lidt, og fugtede langsomt læberne til at han spurgte ind til katten, og pegede hen imod dets kattetræ som tegn på at den lå derinde godt og trygt. Ind gang imellem var Jayden da også bare lidt sløv i optrækkerne, men hun elskede ham sådan set for det, det gjorde hun virkelig, nok mest fordi hun altid var så seriøs og havde behov for et godt grin som kunne løsne op i de stive kroge som hun kunne få af alt den studie arbejde. Hun fugtede læberne lidt da Jayden nu lignede en der så mere eller mindre forvirret og frustreret ud da alle de ting han troede var noget galt med, slet ikke havde været det som han skulle ordne, "Det kunne måske være det havde været mig...?" spurgte hun så som hint til om der var noget galt. Og lænede sig op af køkkenet og betragtede sceneværket som han nu frem førte og rystede lidt på hovedet af ham med et lille smil, "Luk døren så laver jeg noget kaffe til dig.." sagde hun så og gik ud i køkkenet for at finde kaffen frem som hurtigt blev brygget og sat igang. Hun satte sig op på køkkenbordet og kiggede hen på ham, "Det jeg nu ville tale om var, at jeg tjekkede for sjovs skyld Adilene's blod og mit eget for at se om der skulle være nogle ligheder, folk siger jo altid de havde troet den ene var den anden og den anden den ene..." Startede hun så ud med og folede sine hænder og knækkede nakken, "Men det viser sig så.. at hun er min lillesøster, fik historien af vide af mor af da jeg ringede til hende imens jeg var på vej hjem. Vi bortadopterede hende da jeg var 3." Sagde hun så og kiggede på ham da hun nu var færdig med at fortælle.