Han fugtede læberne, imens han smilede bredt af det Joss, hans anden guitarrist sagde, og nikkede lidt, Troye stod henne ved væggen hvor han bankede trommestikkerne op imod væggen for at klarer hovedet og gøre sig klar til nummeret de skulle til at udfører, det var seks sange de skulle spille, utroligt nok, men nu måtte de jo se hvordan det gik, han tog mikrofonen i øret, som fortalte hvad han skulle sige, selvom han kunne huske alle sætningerne, for hver sang. Han tog en dyb indånding, hvorefter han nikkede til drengene; Joss, Troye, Kim, Yi, og Helne. Joss og ham selv var guitarrister, Yi på keyboard, Troye styrede trommerne og Helne som stod for Saxofon, Kim som var bas, Selv kunne Jac spille på klarver, men han foretrak at spille på guitar når han så endelig stod på scenen. Han tog en dyb indånding, og gik som forsangeren først ud, Troye og joss kom bagefter da de var vocalister. Han vidste dog hvilken sang han skulle synge allerførst, efter ham og Adilene ikke længere sås, ville han idet mindste sende noget ud til hende, selvom hun sikkert ikke ville være der i aften, men det var der ikke meget at gøre ved, resten af tiden hvor folk kunne feste og hvad de end ville skulle ham og bandet bare spille noget musik uden toner. Han kom ind på midten, Troye på hans højre side, omkring to meter væk, og lidt i baggrunden, Joss stod omkring enogen halv meter væk fra ham til venstre, og stod i forgrudnen sammen med ham. Yi gik hen til sin keyboard, som stod tre meter væg fra Troye, og Helne som styrede saxofonen, stillede sig på venstre side ved siden af ham og Joss lidt i baggrunden.
Jac, stod i rampelyset med det hvide skær imod sig, "Den første sang vi vil spille for jer... er til en pige, som har betydet meget for mig, håber i vil nyde den.." sagde han i mikrofonen, og nikkede til Troye som skulle starte trommerne i en stille rytme, hvor han så selv begyndte at fyrer nogle toner af. Da instrumenterne begyndte at spille gik lyset hen i en mørkerød farve, klarer ved ham lidt mere falmede ved de andre da de stod i baggunden. I dette nummer var det kun Troye, ham og Yi der skulle spille igennem, i hvertfald lige i starten, de andre kom hen over slutningen, "Have I told you how good it feels to be me, when I'm in you? I can only stay clean when you are around. Don't let me fall. If I close my eyes forever, would it ease the pain? Could I breathe again?" Sang han med en lys stemme, imens øjnene var halv lukket. Stemmen kom ud kraftfuld, det kom fra hjertet og ingen andre steder fra. "Maybe I'm addicted, I'm out of control, but you're the drug that keeps me from dying. Maybe I'm a liar, but all I really know is you're the only reason I'm trying."
Han smilede til Adilene som gik ved siden af ham og kiggede lidt frem hvorefter han gik hen imod hallen, godt nok vidste han at hans bror skulle spille hele aftenen, men dette her var godt nok også for Adilene, og ikke ham selv, eller jo, han ville gerne se hans lillebror spille, om de gamle og de andre søskende kom vidste han ikke, men det skulle ikke undre ham hvis hans far stod i døråbningen og kigge på sin søn på scenen i rampelyset. Eller det vidste han godt nok ikke, men det ville ligne ham, var det i grunden ikke også Jac's første koncert? Det ville han næsten tro. Blikket gled ned på Adilene som kyssede ham på kinden og sagde han var dejlig og grinede lidt af hende. Han kunne dog ikke benægte den skyldfølelse han havde i sig over at have taget noget betydningsfuldt fra Jac, noget der havde holdt ham oppe, men mon ikke dette blev lavet om her i aften, at Adilene ville se hvad det var hun gjorde ved Jac? "Niks det vidste jeg overhovedet ikke" drillede han og tog en dyb indånding.
Faktisk regnede han med at en sang ville blive spillet for hende, men nu måtte de jo se. Hallen nærmede sig, og han åbnede døren for hende, for så selv at gå ind, og lede efter en plads nær scenen, til alt held lykkeds det ham faktisk; der stod et rundt bord nogle tre fire pladser tilbage, men det var nu tæt på alligevel. Han satte sig ned, og kiggede op på scenen hvor han ventede at der skulle ske noget, da Jac kom ind i rampelyset smilede han stille, og satte sig godt til rette, og betragtede sin lillebror, stolt... utrolig nok. Men nok mest fordi at han var kommet så langt, at han havde ændret sig så meget, og nået sin drøm. Da sangen begyndte skævede han lidt over til Adilene for at se hvordan hun tacklede det.