Som Altid - Jay & Lia

Det var en dejlige fredag aften, Jayden havde haft fri tidligt i dag, da de sidste to moduler havde været aflyst, og derfor havde han valgt at lave videre på hans lejlighed, som var lidt af en opgave, da det var en stor beton bygning, som der havde en del der skulle fikses, desuden skulle han også snakke med Lia omkring det med at droppe ud af universitet, da han et eller andet sted meget hellere ville være tømmer, frem for at være lænet over en bog hele dagen, ikke fordi at han sådan set behøvede hendes accept, det ville bare lige være dejligt at diskutere med en eller anden omkring, om det var det rigtige valg at tage, da det jo galt hans uddannelse her.

Han sad nede på gulvet, og kiggede på det maleri han havde gang i, han havde fået kalket væggen flere gange, og var nu ved slutningen, kalken var stadig våd, så nu skulle det gå hurtigt med at få malet det motiv han gerne ville have lavet på. Heldigvis havde han arvet hans mors kreative evner, og havde ikke svært ved at finde på hvad det var som der skulle males på denne væg, i stuen, nemlig et kæmpe skygge af et egetræ, med en lillepige som gyngede i det, meget typisk protræt man så, men han var helt vild med det, og det var ved at tage form, faktisk manglede der kun det sidste her og der. Siden Lia sidst havde været her, havde han fået udskiftet gulvet og lagt store flotte egetræsplanker, og der var blevet installeret gulvvarme i badeværelset, som der havde fået et stort flot boblebad, ja han havde rigtig fået gjort ved, og sparet sammen til at lave ekstra luksus i huset, og han var ved at blive rigtig glad for det, han glædet sig bare til at vise det frem, når hun endelig havde tid til at kigge forbi.

Lia kunne ikke lade være med at føle en smule at hun lige havde skabt mere kaos end godt var, og havde mest af alt bare lyst til at kaste sten efter et spejl, nogle tallerkener, et eller andet der kunne gå i stykker. Ikke fordi hun var sur, eller vred, hun følte bare hun havde taget den forkerte beslutning et eller andet sted. Hun gik langsomt op af trappen og havde i grunden slet ikke lyst til at bevæge sig ud af flækken. Men hun havde da heller ikke lyst til at stå stille. Endnu engang fugtede hun læberne, som var hun ved at få en eller anden sindssyg nervøsitet. Hun gik op til døren som førte ind til lejligheden, og låste sig selv ind, hvorefter hun sukkede ud og smækkede døren i med et lille bump da hun lænede sig op af den.
Hun stod sådan i et lille halvt minut, og traskede så ind i gangen og stillede nøglerne på kommoden og skoene henne ved knagerækken, og tittede ind i stuen hvor Jayden sad. Lige som hun havde brug for ham. Hvor hun egentlig savnede ham, på så mange ufattelige måder. Hun ville i grunden bare gerne være sammen med ham mest af alle. Han kendte hende bedre end nogen anden hun havde mødt. Lia satte sig ned bag ham med et ben på hver side af ham, og lagde armene omkring maven på ham og lænede så hovedet imod hans ryg og bare nød at have ved sig for en stund. Stilheden herskede i lidt tid, da hun til sidst selvfølgelig måtte afbryde den, selvom hun helst ville være fri. Gid man kunne sende tanker til en anden person… det ville være så meget lettere. Hun pressede læberne hårdt sammen inden hun gik i action med nyheden. ”Hmm… Adilene er min lillesøster…” mumlede hun så lige så stille, tryggede sig indtil ham med hovedet på hans ryg. Hun følte sig altid lidt som en lille pige hver gang hun sad sådan og krammede Jayden, og følte altid at han kunne formå at give hende tryghed.

Hans øjne gled i kort tid hen imod gangen, hvor at døren gik op, og et lille smil listede sig hen over hans læber, da han udemærket godt vidste hvem der nu ville komme ind til ham i stuen, han kunne mærke et lille glædessug i hans mave, da det var så længe side at han havde set hende, alligevel blev han ved med at sætte de sidste penselstrøg på hans mesterværk, da han ikke bare kunne gå fra, det uden at han så skulle starte forfra hvis han ikke var tilfreds. Han gumlede en smugle i underlæben, og et store smil bredte sig frem på hans læber, da han mærkede Lias varme blive presset imod hans ryg, og puttede sin pensel ned i koppen med vand, og tog derefter en fugtig klud op i hans hænder, og tørrede dem af, så det maling der muligvis var kommet på hans fingre blev tørret af.
Hans øjenbryn hævede sig dog en smugle, da han hørte hvad Lia havde at sige, og sad dog egentlig bare stille, da han ikke ville rykke på hende, efter hvad han kendte til Lia ville hun bare gerne sidde lidt her, ind til at hun selv gad at rykke sig, så han kunne ligge armene omkring hende.
"har du sagt det til Adilene?" spurgte han langsomt, og roligt, uden at overreagere, eller han prøvede da så godt han kunne, og måtte selv lige begribe, at den lille uskyldige pige, var Lias søster, ja godt nok lignede de hinanden utrolig meget, men de var bare så meget forskellige. Han mumlede lidt for sig selv, og vente sig dog endelig om, og lagde armene omkring hende, og trak hende op på hans skød, og lagde hagen på hendes hovedbund, og lukkede øjnene, mens at han ikke sagde yderligere, nød i grunden bare at kunne sidde her, med hende i hans arme.

Et lille nik kom frem hende da han spurgte indtil om det var blevet sagt til Adilene, og forbandede egentlig lidt at hun havde gjort det i dag, ligesom Jayden havde tid, eller rent faktisk var hjemme, også var hun nede og bare skabte dårlig stemning. Hvor hun dog hadede det. Langsomt måtte hun dog give slip på ham da han tog hende op i hans arme, hvorefter hun lænede hovedet ind i mod hans brystkasse. ”Hun var den første der fik det afvide…” mumlede hun lige så stille, og tyggede lidt på sin tommelfingers negl inden hun slap den, da den dårlige vane var sivet hende til hovedet. Hun lukkede langsomt øjnene og lyttede til Jaydens hjerte rytme og tog en dyb indånding. ”Et eller andet sted føler jeg ikke jeg burde have gjort det, og så alligevel, så ved jeg godt det er rigtigt… men jeg har det som om jeg bare… ødelægger hele hendes hverdag med sådan en information…” mumlede hun svagt, hun gad ikke lægge tryk til, hendes stemme kunne ikke blive klarer lige nu, pågrund af den klump der befandt sig i hendes hals, og ville et eller andet sted bare have snakket med Jayden omkring det, men så igen, så syntes hun ikke at hun kunne være det bekendt overfor Adilene. Lia var selvfølgelig glad for at have et ekstra familie medlem, men hun var også ked af det over at hun ikke havde haft nogen form for indfydelse på Adilenes opvækst, eller haft nogle yderligere minder med hende, hun havde sådan set ingen minder med hende. Og det irriterede hende, at hun bare sådan væltede ind i hverdagen på hende. Det var som om alt bare var dårligt timet, Adilene og hendes eksaminer, Jayden der endelig var hjemme, og så endda når han var fordybet i noget med lejligheden, og hun så bare braste ind, og nu havde de endelig nogenlunde tid til at være sammen. Hvor var det hele bare godt timet…
Hun sukkede stille, imens hendes øjne var lukkede og snøftede en kort gang, imens hun lod sig selv blive beroliget ved lyden af hans hjerteslag.

"hmm.." brummede han svagt, og nød lige nu godt af, at han havde arvet hans fars gode evne til bare at slappe af, i de tider hvor at man faktisk mest af alt bare havde lyst til at springe op og løbe rundt halv forvirret omkring hvad man egentlig skulle stille op med problemet, men i stedet tog han det stille og roligt, og lod lige så stille hans ry hænder glide igennem hendes hår, som hans mor havde været nød til at redde den gang frisøren havde fuckede det fuldstændig op.
"det du har gjort, er nu gjort, og kan ikke gøres om, desuden, var det nok meget godt at du gik direkte til Adilene da du fandt ud af det, men du må bare give hende noget tid til at tænke over alt det hun har fået at vide, det er jo ikke hver dag at der kommer en ven hjem til en, og fortæller at vi altså er søstre" grinede han let, og nussede hendes kind, og kyssede hende på panden, mens at han betragtede hende blidt med hans øjne.
"Adi skal nok klare sig, hun er en stor pige, ellers.... har hun vel.. jac og snakke med" han hævede det ene øjenbryn da han sagde det, og vidste i grunden ikke hvor meget han selv troede på at det var en mulighed, men man kunne jo altid håbe på at Jac på et eller andet tidspunkt ændrede sig til det bedre, og ikke blev ved med at hænge i de gamle vaner.
Han sukkede kort, og trak hende tættere ind til sig, og lod næsen begrave sig i hendes hår "Men jeg har savnet dig" mumlede han så lige så stille, for at dreje emnet et andet sted hen.

”Hm..” brummede hun selv da han sagde det han havde at sige, det var vel nok rigtigt nok, men hun ville jo også gerne være der for hende, selvom hun nok ikke lige var personen der skulle være der for hende. Hun åbnede stille øjnene da han kyssede hende på panden, og nød nu bare hans blide kærtegn. Hun sagde dog ikke noget til det med Jac, det var forholdsvis rigtigt, selvom hun ikke helt var sikker på, hvorvidt han var god at snakke med, hun var sikker på han sikkert ville gøre et forsøg. Men om Adilene så ville tage imod det, anede hun ikke.
Et stille behageligt suk da han trak hende tættere på sig gled langsomt ud igennem hendes næsebor. ”Har også savnet dig…” mumlede hun lige så stille, og vendte hovedet op imod hans, og kyssede ham blidt på munden inden hun puttede sig helt ind til ham, og kunne falde i søvn i de her arme, men det gjorde hun dog ikke, netop fordi han var i gang med at male, men også fordi hun så ikke ville kunne sove i nat. Hvilket sådan set gerne skulle være meningen, nu når hun endelig havde fri. Hun flyttede dog blikket lidt væk fra hans, og kiggede rundt i lejligheden, med et fascineret blik. ”Du har fået lavet meget..” sagde hun så lige så stille, imens hun betragtede den, og nussede stille hans mave imens hun tog godt til sig af hans varme af. Hvor hun dog elskede den dreng, mest af alt for hans rolige attitude, som altid hjalp hende til falde ned igen, og slappe af. Det havde altid været en utrolig rar ting for hendes vedkommende, ikke fordi hun var specielt deprimeret eller noget. Men når man så endelig var stresset, eller havde brug for at der bare var en til at være der sammen med en, uden at skulle sige noget, men bare være der, var også noget han kunne formå at gøre. Hun undertrykte et lille gab, og kærtegnede kort hans kind. ”Når… jeg skal, ikke forstyrre dig og dit intime forhold med dit mesterværk, og går ud og laver noget mad.” drillede hun lidt, og kyssede ham blidt på kinden, inden hun gled ud af hans greb, og fik rejst sig op igen så hun kunne gå ud i køkkenet og se hvad han havde i køleskabet.

Han smilede skævt til hende, da hun sagde at hun også havde savnet ham, hvilket hun i grunden også bare havde at gøre, eftersom at det var et godt stykke tid siden at de sidst havde set hinanden.
Han kyssede hende blidt tilbage, og lod hånden glide op og ned af hendes ryg, ind til hånden gled ned til hendes len, og nussede huden lige så langsomt med fingerspidserne.
"yeah, så skal du glæde dig til at se badeværelset, det er blevet virkelig lækkert!" sagde han stolt, men kunne dog ikke tage hele æren for det, da Gilan også havde hjulpet en del, hvis ikke for at sige ret meget, selvom at Jayden måtte bide sig selv i røven nogen gange, ikke bogstavelig talt selvfølgelig. Men med alt det som der var sket, og skete mellem Gilan og hans lillesøster, var altså svært for ham at finde ud af, men ham og Gil havde jo for længe siden lavet en pagt omkring at ingen kvinder nogen sinde skulle komme imellem dem, godt nok havde Jayden været stang stiv, og ikke rigtig vidst hvad fanden han sagde, men det galt sgu da stadig.. selvom at pigen var hans lille baby søster.
"er næsten færdig, og mad... det siger jeg sgu ikke nej til" grinede han, og rejste sig op og strækte ryggen, mens at han ikke kunne lade være med at betragte hendes figur som hun bevægede sig ud mod køkkenet.
Han vente sig imod maleriet igen, og lagde hoved en smugle på skrå, mens at han overvejede om han virkelig skulle lave videre på det nu, eller bare pakke sammen, og begyndte inde i soveværelset nu.

”Jeg glæder mig allerede..” grinede hun, imens hun tog noget pasta, kødtern, bacon og noget salat, samt noget tomat, og begav sig til at lave noget Spaghetti alla Carbonara. Hun fugtede langsomt sine læber, og begyndte at tænke tilbage på opskriften imens hun gennemgik trin for trin, omkring hvad det var der skulle ned i den, og hvordan det skulle tilberedes. Langsomt sukkede hun lige så stille, det hjalp nu ret godt på det med tankerne omkring alt det der var sket i dag, at kunne få lov til at koncentrer sig om noget andet, end lige præcis at hun havde fået sig en søster. Hun havde nu en stærk lyst til at hoppe ind i favnen på Jayden igen og indsmøre ham i maling. Bare fordi hun kunne.. selvom han nok ikke ville blive alt for glad hvis det kom på det fine egetræs gulv som han nu havde brugt tid på at sætte på plads. Selvom det ikke ville undre hende hvis han havde fået en masse hjælp fra sine venner.
I grunden havde hun ikke hørt noget omkring Gilan og Abigail, men det vedkom hende heller ikke så meget sådan set, hans lillesøster og Gilan selv, havde deres eget liv, som de selv skulle bestemme over, det var ikke noget hun skulle fortælle dem omkring hvad de skal gøre eller ikke gøre. Hvilket jo gav sig selv.
Lia fandt en gryde frem, og hældte noget mælk som hun kogte, for så at lægge risene ned i når det nu var blevet kogt. Hun fandt noget smør, og lod det glide ned i gryden, hvorefter en stegepande blev taget frem, og satte også den på komfuret og tændte varmebrikken. Gad vide hvordan Adilene ville takle alting når hun så hende igen..?