Happy for the new haircut? - Jay og Lia

Hun fugtede læberne sådan som hun kom ud fra frisøren af og skyndte sig hen for at købe en eller anden hue som hun kunne gemme sit hår i. Det var fandme også bare typisk, bare fordi man havde så langt hår syntes frisøren self der skulle mere af end nødvendigt. Og nu var det total ødelagt. Hun anede heller ikke lige hvornår det var Jayden kom hjem, bare han ikke begyndte at grine af det, det var virkelig det sidste hun havde behov for. Hun kom inden længe til lejligheden og låste sig inden for hvor hun så gik hurtigt op af trapperne og havde bare behov for at putte sig under tæppet med katten og forbande den skide frisør. Hun fugtede langsomt læberne og kom op til døren hvor hun lukkede sig ind og smed sit overtøj, gik ind i stuen hvor katten lå i sofaen og lagde sig ned ved siden af den, hvorefter hun trak den ind til sig. ”Lorte menneske..” mumlede hun utrolig irriteret, vred, og ked af det over at hendes hår var helt ødelagt.

Det havde været en rigtig god dage på arbejdet idag, og nu glædede han sig bare til at komme hjem, og se hvordan at Adi's nye hår var blevet. Et dybt suk gled igennem hans læber, som han smækkede bildøren i, og skyndte sig op af trappen og ind af døren, et lille smil listede sig op på læberne, da han så at hendes sko stod i dør åbningen "Skat er du hjemme?" sagde han, selvom at han godt vidste svaret, men da der ikke kom noget, gik han med rynkende bryn ind i stuen og lagde hoved på skrå, da han så Lia ligge der i sofaen "Lia.. hvad er der sket?" sagde han lettere bekymret, og gik over til sofaen, og satte sig ved siden af den "Lia.." mumlede han, og kiggede så på hendes hår, og gjorde store øjne "fuck nej, hvad fanden har hun gjort ved dit smukke hår!?" brummede han lettere irriteret, og meget surt, mens at han lod fingrene glide igennem det, og kiggede så på ansigtet der så mere eller mindre ud til, at ville bryde tudende sammen, "det er jeg ked af Lia.." mumlede han stille, og satte sig nu op i sofaen i stedet, og trak hende ind til sig "jeg ringer til min mor.. hun kan sikkert nok redde det, sådan.. mere eller mindre" mumlede han lettere sørgmodigt, da han ud over at være ked af over at hendes smukke hår var forsvundet, også var ked af, at hun skulle være trist over sådan noget. Han tog langsomt en dyb indånding, og kyssede hende svagt på panden.

Lorte dag var det, bare en rigtig dårlig dag var det for hende. Så skulle hun nu bare rende rundt med total grimt hår indtil det var ud groet igen? Hun brummede lidt og lukkede hårdt øjnene i da hun hørte Jayden komme ind og trak huen længere ned over hovedet på hende, og håbede bare at håret på magiskvis blev normalt igen, men det gjorde det ikke. Langsomt tog hun huen af da han var kommet hen til hende og nikkede til det han sagde med at det var hvad hun havde gjort ved hendes hår. Og lukkede sine øjne for at holde tårerne inde, der var vel ikke grund til at græde, det var jo bare hår, det voksede ud igen… på et tidspunkt… om mange år. Hun lod sig blive sat op og snøftede lidt da han trak hende indtil sig, og lagde armene omkring ham, ”Mere eller mindre kan sikkert ikke gøre det… jeg ser hæslig ud!” kom det fra hende med spinkel stemme, og havde lyst til at græde helt vildt, men lod være da det jo bare var hår. Selvom det var noget hår hun holdte utrolig meget af. ”Kan du ikke ringe til hende? Jeg vil ikke vågne op i morgen og skrige af mit eget spejlbillede” sagde hun lidt for sjov for at få sit eget humør lidt op, hun syntes bare ikke helt det virkede. Men sådan var det jo ind imellem, når man gjorde noget man sikkert nok havde vidst fra start af var utrolig dumt. Hun brummede lidt og kiggede op på ham imens hun afventede svar fra ham for at se om han ville gøre det nu. Da hun ikke havde planer om at tage nogle steder hen med det her hår.

"org, forhelvede Lia, du ser ikke hæslig ud.." sagde han og løftede hendes ansigt op, og strøg det ødelagte hår væk fra hendes ansigt. "du har stadig de smukkeste øjne, den sødeste lille næse, de lækreste læber, som man skal holde sig fra at kysse, de dejlige øre, den flotte kæbe.. den fantastiske hals.. og den mest elskværdige personlighed.." sagde han stille, og kyssede hende blidt på læberne, "jeg skal nok ringe til min mor, og spørger om hun ikke kan komme her hen for at ordne det "og tro mig, hun kan godt gøre det hår til noget pænt igen, mens hun banner over hvilket dårligt arbejdet der er blevet gjort, bare rolig, hun skal nok få dig i bedre humør" sagde han med et lille smil, inden han lod fingrene glide hen over hendes kindben, og kyssede hende så dybt på munden "jeg elsker dig.." sagde han stille, inden at han rejste sig op og tog telefonen for at ringe til hans mor. Der tog lidt tid inden at Miras stemme var at høre i den anden ende "hey mor.. vi står lidt i en krise.." han grinede lidt "nej mor, du skal ikke komme og banke nogen, eller jo måske.. Ej.. Lia's frisør har fuldstændig ødelagt hendes frisyre.. ja.. hmm jo.. hvornår kan du komme.. okay det lyder rigtig godt. " han lagde røret på, og kiggede over på Lia "hun kommer om en halv time, med sit grej.." sagde han stille, og gik over til hende igen.

Hun kiggede op på ham da han flyttede hendes ansigt og betragtede ham da han begyndte at give hendes udseende komplimenter og ikke mindst personligheden, og skulle lige til at sige noget, men blev afbrudt af et kys, men gengældte det dog, og kiggede op på ham hvorefter hun nikkede lige så stille og smilede en smule over det han sagde, og tog en dyb indånding igennem næsen, hvorefter hun endnu engang gengældte det dybe kys, ”Jeg elsker os dig.” sagde hun så da hun endelig fik mulighed for at sige det. Hun betragtede ham lidt sådan som han gik rundt i stuen og snakkede, selvom hun slet ikke syntes det her var nogen krise, men en katastrofe. Hun nikkede så til hvad han sagde, og smilede stille, hvorefter hun lagde armene omkring ham og puttede sig indtil ham, ”Hmm… hvor tit nævner jeg, hvor højt jeg elsker dig?” spurgte hun så og trak ham med ned og ligge i sofaen og håbede bare at Mira kunne gøre et eller andet mirakel ud af hendes hår, bare noget? Så længe hun stadig kunne holde den stil hun stadig havde, og slap for at få det farvet i vilde farver som de fleste andre havde fået. Hun fugtede læberne stille, og lagde stille sit hoved ved hans brystkasse og kunne ikke forstille sig selv, hvad hun skulle gøre uden ham, bare generelt set.

Han smilede skævt, og grinede så af det hun sagde "alt.. alt for lidt" grinede han stille, og lagde sig langsomt ved siden af hende, og trak hende tæt ind til sig, i grunden var han vel ligeglad med hvordan hun så ud, eller hvad hun gjorde med sit hår, og med sin krop. Men han kunne bare godt lide, når man beholde det naturlige jeg, og ikke klistede en masse kemikalier i ens hår og på kroppen. Ham selv havde da nogle tatoveringer, men han havde aldrig nogen sinde farvet sit eget hår, da han mente at den naturlige alligevel var det smukkeste. Langsomt lod han fingrene glide igennem hendes ødelagte hår, og kyssede hende svagt på panden, og måtte grine da den lille kat langsomt kravlede op på hans ben, og gik hen for at lægge sig ved dem begge to "hun ved da, hvem der giver hende mad var?" sagde han, da katten begyndte at gnide sit hoved kælende mod hans.

”Hmm.. må sige det noget oftere så, men jeg elsker dig…” sagde hun med et stille smil, og lod sig putte indtil hans beskyttende arme og nyde den korte tid de havde sammen inden at Mira ville komme og lave hendes hår om til et mesterværk igen. Eller det håbede hun da. Hun mærkede så den lille varmebylt imellem dem, og smilede stille. ”Giver ham også mad… og tømmer hans kattebakke som du helst holder dig væk fra..” Mumlede hun og lukkede sine øjne, hun kunne nu godt falde hen i søvnen lige nu, bare sammen med ham… og katten? Selvom det nok ikke var så smart når det var at Mira snart ville komme. ”Var din dag så bedre end min?” spurgte hun så og lagde sig tættere ind til ham dog så katten stadig kunne være der, selvom hun ville ønske den flyttede sig lige nu… men det var der ikke så meget at gøre ved. Det havde jo sådan set også ret til at være en del af denne lille omfavnelse. Da den jo os var en del af familien.. eller… Jayden og hende var jo ikke just i familie som sådan, ingen af dem var klar til at blive gift, og ingen af dem havde vidst planer omkring det lige nu og her. ”Hmm.. jeg tænkte lidt på en tatto… gør det ondt?” spurgte hun så og gad ikke til at åbne øjne, det var ligesom om morgenen hvor øjenlågene havde klistret sig fast, og kun med god viljestyrke kunne de komme op igen. Men lige nu havde hun ikke den viljestyrke.

"heh.." mumlede han stille, og lod langsomt sin ene hånd glide igennem hendes hår, mens at han lyttede lidt til det hun sagde omkring det med katten, men lagde ikke rigtig mærke til det, han var så træt, at han bare kunne lægge sig til at sove på stedet, men det ville jo ikke være så smart eftersom at hans mor ville komme inde for en times tid. Nu håbede han ikke at hendes mor ville spørger Lia om hun ville have farvet hår, og alt muligt, det var slemt nok at hun havde fået klippet så meget af det dejlige hår, som han altid havde været vild med. Faktisk, havde han altid haft mest for dem med naturlig skønhed. Man behøvede ikke være nogen model, men så længe at man bare var sig selv, og beholde det som man var blevet født med, så kunne han næsten ikke finde noget smukkere. "hmm.." brummede han stille da hun spurgte om hans dag havde været bedre "Jo den har faktisk været rigtig god, ikke nogen særlig grund, men.. bare en god dag i dag, er bare pænt smadret når alt kommer til alt." brummede han lidt, og gabte, mens at øjnene langsomt gled i, da de ikke længere kunne holde sig vågen mere. "ehm.. lidt.. kommer an på hvor du får den lavet, og hvor sart din hud er" mumlede han omtåget, og følte sig mere og mere i stand til at falde i søvn på stedet, måtte kæmpe med at holde sig ved besvidstheden, så han ikke gled ind i drømme verden.

Hun fugtede læberne og nikkede lige så stille til det han sagde og hørte så den bippende lyd ude i gangen og fugtede læberne lidt, og kyssede ham kort på læberne, og gik ud og låste døren op for Mira, der var kommet hurtigere end forventet men sådan gik det vel, hun fugtede læberne lige så stille, og håbede virkelig at hun kunne gøre et eller andet ud af hendes hår, bare så det ikke lignede at der var en eller anden tåbe der havde sat ild til det. Hun smilede til Mira da hun endelig kom op af trappen, hvormed hun lukkede døren efter hende, og kiggede hen på hende, og nikkede til at hun nok skulle tage plads ude i køkkenet, ”Jayden halvsover.. så vi skal nok være stille..” sagde hun med et stille smil til Mira, da hun vidste hvordan hun kunne bande og svovle over de idiotiske frisører som der var nu om dage, hun trak to stole ud, en til Mira og en til hende selv, da hun regnede med at hun gerne ville sidde ned på grund af maven. ”Hvordan går det egentlig med graviditeten?” spurgte Lia så og satte sig til rette på stolen og ventede på det Mira ville gøre med hendes hår, og hvordan det mon nu ville komme til at se ud.