Fest - Troye og Kelly

Hun smilede skævt til hendes veninde som åbnede døren. Hun var iført en lille sort kjole, dog denne gang med stropper, hun gad ikke samme nummer igen hvor at hendes bryster falde ud, det havde simpelhen været for pinligt. Hun sukkede stille og bandede sig vej forbi hendes allerede godt fulde veninde, og fik jakken af "Nå er Troye kommet?" hviskede hun og så på pigen der nikkede, hun smilede stort og kiggede ind i spejlet pjuskede let op i håret og gik så ind med Ariel som rakte hænderne i vejret og annoncerede at nu var Kelly altså kommet. Hun smilede skævt mens en let rødmen steg frem, den blev dog hurtigt fjernet da hun fik stukket en øl i hånden, og hun begyndte at søge efter hvor at Troye dog kunne være. Så vidt hun viste, havde han ikke noget kørende med nogen, så måske ville hun endelig få en chance for at sige hvad hun virkelig følte for ham. Det gjorde nu alligevel ondt når hun sad der hjemme hos ham og de så film, med ham i den ene ende af sofaen og hende i den anden, mens at hun ville ønske at han trak hende ind til sig, og bare lagde sine armene i en beskyttende favn, så hun aldrig nogen sinde skulle være bange igen. Men lige nu, kunne hun ikke få øje på ham, hvor kunne han dog være?

Endelig var han kommet til festen, og han vidste at drengen som han længe havde haft i tankerne også var der, men om han havde de samme følelser for ham kunne han ikke vide, derfor havde han tænkt sig at finde ud af det, om han ville det eller ej. Et spinkelt smil kom frem i den ene mundvig da han fik et billede ind hvor han havde bundet Jason fast til en stol og total overfaldet ham, det gav dog et mindre gib i ham da det var at drengen som han lige havde tænkt på kom hen og krammede ham, venskabeligt eller måske lidt mere end det? Kunne han ikke helt bedømme, sikkert kun venskabeligt, han kunne lige så godt lade være med at håbe det total store selvom han faktisk håbede det. Men et eller andet sted sagde det ham også at dette heller ikke ville komme til at gå, hvilket han så bare kunne trække på skuldrende af. ”Hvad så?” spurgte Jason ham da Troye endelig var blevet revet ud af sine tanker og trak lidt på skuldrende, ”Nyder en øl som du kan se?” Grinede han lidt og tog en stor slurk for at slappe lidt mere af, og kiggede hen på Jason der hævede et bryn af ham og spurgte ind til om han havde mødt nogle nye mennesker her for tiden, hvor til han bare svarede at han mødte så mange, og om han så dem igen var aldrig til at vide. Han fugtede lige så stille læberne og kiggede lidt på drengens ansigt som stod overfor ham, og vidste virkelig ikke hvad han skulle gøre, han havde hørt lidt rygte om at han var panseksuel, men han ville finde ud af det på egen hånd selv.

Hun lod langsomt fingrene glide igennem det lange hår, og blev ved med at kigge selvom flere drenge trak i hende for at få hende ud at danse, men det hun havde i tankerne lige nu var Troye, hvis hun nu bar kunne få det sagt som hun gerne ville. Hun havde tænkt på det hele dagen, hvis ikke hele uge, flere måneder og år? Hun rystede stille på hoved og takkede nej til en drink, da hun ikke rigtig gad at drikke det havde aldrig sagt hende noget, hun kunne feste uden at drikke for meget. Trods for at hun havde været ret stiv den fest, hvor at hende og Troye havde haft godt gang i den, men selv der kunne hun huske alt. Hvor hun havde grædt da hun fandt ud af, at Troye bare havde gjort det, for at have en at kysse på, eller fordi han ikke havde kunne styre sig. Men hun havde aldrig vist ham det, eller fortalt ham det. Hun sukkede lidt og fangede så et blik af ham siddende lidt længere henne, men så fik hun øje på Jason, hun sank en klump og ville jo ikke sidde og sige det foran en masse mennesker. Pludselig blev hun skubbet i siden og kiggede undrene på veninden "gå nu hen til ham, og sig det ikke?.." "jamen jeg.." sagde Kelly stille og måtte virkelig tage mod til sig, for langsomt at bevæge sig der over, selvom det var utrolig svært for de mange mennesker, og hun flere gange var ved at falde i de høje stiletter.

Snakken faldt hurtigt hen på en masse fælles ting som de havde været igennem, i skolen og andre steder, han kunne huske at han første gang mødte Jason da han havde været omkring de 13 år, men det var først nu her hvor han var blevet 17 at der var begyndt at tændes en lille flamme i ham til denne dreng. Et bredt grin gled igennem hans strube da drengen fortalte om noget sjovt han havde oplevet for noget tid siden, og rystede stille på hovedet og gav ham ret i at det var noget underligt noget, og snakkede videre omkring de ting der skulle til at komme i skolen, der var i grunden utrolig mange ting som var kommet. Den ene stil efter den anden blev disket op på deres borde, og det ene projektopgave efter den anden kunne ikke lade være med at grine smørret op i deres ansigter. Nogle gange havde han sq virkelig meget lyst til at gå op til læreren og bare rive den der mappe i stykker for øjnene af ham, selvom han ikke gjorde det. Tilgengæld havde han gjort så meget andet, han kunne huske da han havde snakket med sin far om at gå op af kirke gulvet og sige nej til præsten til konfirmationen, og fandme som han havde gjort det, havde hans far bare skræld grinet mens han havde givet ham en klap salve og hentet sin søn oppe ved alteret og trukket ham leende tilbage og ud af kirken mens præsten sydede af raseri. Det var nok det han elskede mest ved sin far, han var altid med på den værste og måtte for det meste gerne fucke så meget på kirken han end havde lyst til, hans egen far havde selv haft den utrolig store lyst til bare at gå op af kirkegulvet og skrige nej i præstens hoved, men havde aldrig gjort det fordi hans mormor havde det med at være lidt stram omkring den slags ting, men det var der ikke noget at gøre ved, selvom at Molly nu var en fin gammel kvinde, der altid var munter og snaksaglig mens hans morfar gik hen og blev lidt tung om ørerne, men det var nu også okay underholdning efter hans mening. Endnu en gang grinede han af Jason og nikkede til det han sagde, mens han selv fortalte en del.

Hun var næsten ved at komme der over, da en eller anden trak fat i hende, og tog hende over til et andet bord, mens hun kiggede over på Jason og Troye og følte bare mere og mere håbet sank i grus om at hun nogen sinde i aften skulle få lov til at sige, at hun havde været forelsket i ham siden hun første gang så ham. Hvilket også var en af grundende til at hun aldrig havde haft en kæreste, aldrig havde kysset, og hendes første kys var blevet taget af ham. Ikke lige den måde hun havde ønsket det, men trods alt af ham, et eller andet sted havde hun vel gemt det hele til ham, fordi hun ønskede at han ville få øjnene op, og se at hun havde været der hele tiden, lige der, hvor han havde brug for en at græde hos, en han kunne snakke med, hvor mange gange havde hun ikke lagt øre til at han nu havde været sammen med den, eller den. Godt nok ikke fordi der havde været mange, men der havde været nogen.. og hun havde bare siddet der med knust hjerte og kæmpe smil altid for at bakke ham op. Og nu, nu ville verden ikke have at hun faktisk fik lov til at sige til ham at hun elskede ham? Hun sukkede og kiggede på drengen som præsenteret sig selv som en eller anden Rayn, hun sukkede stille og snakkede overflødisk med ham, mens hendes øjne stadig betragtede Troye og Jason.

Lige så stille nærmede han sit ansigt denne dreng ved navn Jason, som han havde været lun på i et halvt år eller noget, det var nok ikke længe i forhold til hvad de fleste ville sige, men for ham var det længe nok til at kunne sige; okay dreng jeg kan virkelig godt lide dig, og ville hører om det ikke skulle blive til noget. Spørgsmålet var bare om denne dreng, nu også var hvad han troede han var, og ellers måtte han vel trække på skuldrende og lade det blive endnu et minde i hans hukommelse som skulle hjælpe ham til at udfolde sig på nye måder. Han lod lige så stille sine læber lægges på drengens, og selvom det gik op for ham der, at han ikke var hvad de andre sagde han var, kunne han ikke helt få sig selv til at stoppe, dette øjeblik havde han virkelig ventet på, og nu var det kommet. Han stoppede stille kysset og trak ham med ud på badeværelset, hvor gud og hver mand måtte gætte sig til hvad der skete.
Der gik dog en god halv time, før end de var taget ud af badeværelset igen, og holdte hinanden i hånden, dette var så kun one time night, og næste morgen ville denne dreng have glemt alt omkring ham, glemt at han faktisk havde haft noget at gøre med en dreng, hvilket i grunden ikke rigtig generede Troye, han kunne ikke gøre noget ved det, om han så virkelig ville. Et stille suk gled igennem ham imens han tænkte, og slapt så denne drengs hånd og gik ud i køkkenet for at få sig noget at drikke.

Det var som om hele hendes verden stivende, som om at der bare kørte en klap ned og folk gik i stå. Langsomt gik hun væk fra det hele, hun skulle bare ud, ud og have noget frisk luft efter at have set dette som hun havde set. Hun kunne ikke klare tanken, om at han faktisk havde kysset en anden, at det som der var sket sidste gang, bare, var ingen ting.. bare slet intet, bare endnu en af hans.. eksperimenter? Som om det var noget der skulle prøves, han havde sikkert slet ikke følt noget for hende, som hun havde været så naiv så dum.. hvorfor skulle han også det? Hun var bare.. den bedsteveninde man kunne få vel.. intet andet, da slet ikke kæreste potentiale. Hun greb en flaske vodka og gik ud på altanen og bællede den lidt efter lidt, ind til der ikke var mere til bare. Lige i starten følte hun slet ingen ting, ikke påvirket ikke ked af det, bare ingen ting. Men da hun så kom ind igen, nu for at fortælle ham hvad hun virkelig følte for ham, var han væk. Hun kiggede lidt rundt, og følte sig pludselig tissetrængene. Det var først efter en halv time at der skete noget, og hun var lige ved at sige endelig da hun så hvem det var, som der kom ud. Der blev det for meget, flasken som allerede var blevet tomt blev smidt væk og hun fandt en kaptajn morgan, og satte sig ind i køkkenet mens tårerne strømmede ned af hendes ansigt, og hun drak mere og mere, mens hun næsten ikke kunne se ud af øjnene, og tårerne bare tog fat mens de styrtede ned af hendes ansigt. Hun var så påvirket at hun slet ikke lagde mærke til at Troye var gået ind i køkkenet for at få noget at drikke.

Han kiggede lige så stille op og så hen på Kelly der sad på køkkenbordet og græd og rynkede panden lidt, ”Hvad er der sket?” Spurgte han og greb fat om den kaptajn morgan hun havde i den ene hånd og stillede den væk fra hende og tog hende ind i sine arme og vuggede hende lige så stille imens hun græd. Trods sin højde var han høj nok til at bordet gik ham langt under hofterne selvom det ikke ligefrem var det bedste i heleverden ind i mellem, han havde tit oplevet at han var gået ind i en dørkam der sad for lavt eller noget lign. Han fugtede lige så stille læberne og strøg hende ned af ryggen imens han ventede på der ville komme en form for svar fra hende. Selvom han havde drukket rimelig meget følte han sig ikke yderligere påvirket, ikke lige nu i hvertfald. Han trak hende stille væk fra sig og tørrede hendes øjne, og et eller andet sted forventede han at blive slået væk eller noget i den stil, men han kunne ikke helt sige hvorfor. Tanken om at Kelly skulle føle noget for ham lå så langt væk fra ham at han ikke helt vidste hvad der gik igennem hendes hoved ind i mellem. Men Kelly var også anderledes, hvilket han godt kunne lide ved hende, men nok om det, han fokuserede lidt på hendes ansigt, så om hun var blevet slået eller noget lign. Hvis det måske skulle have været det.

"Giv mig ham tilbage.. jeg vil have ham tilbage.." sagde hun ynkeligt og greb ud efter flasken med kaptajn morgan. Hun snøftede lidt og skubbede ham halvt væk, selvom hun ikke havde helt så mange kræfter til det, et fordi hun havde dårlige knogler, og de knækkede let, så det var svært for hende at slå fra sig når hendes far blev en smugle for voldlig, egentlig ikke fordi det skete så tit, men nogen gange fik hun en lussing eller to. Hun havde aldrig sagt det til nogen, nu når hun tænkte over det? Hun kiggede på ham og rystede på hoved "Vær nu sød at gå væk.." sagde hun stille, og greb igen ud efter flasken mens hun bare havde lyst til at skride hjem hvis hun skulle være helt ærlig, da han slap hende, slå hun blikket hurtigt ned, da han kiggede på hende. Hun skulle ikke nyde noget af at han skulle kigge på hende, faktisk føltes det pludselig så.. så forkert hun kunne ikke klare det her mere, hun kunne ikke klare mindet om at hun havde ligget sammen med ham og kysset, mens at de havde været så tæt på at gøre mere ud af det. Og hvis han havde været en smugle mere krævende på det tidspunkt, havde de sikkert gjort det fordi hun ikke ville kunne sige nej, ikke til ham. Hvor mange gange havde hun ikke gjort noget, som hun ikke engang ville være med til? Hun rejste sig op på vaklende ben efter havde skubbet hans hænder væk "jeg har det fint.. jeg går hjem nu.." sagde hun stille og kiggede på hendes veninde som kom ind, og kiggede efter Kelly som smuttede ud af døren, selvom hun var lige ved at falde "hvad har du nu gjort ved hende, synes du ikke du såre hende nok i forvejen med hele tiden at forvente hun gider at høre på din kæreste snak!?" sagde veninden spydigt, som også selv var utrolig pløret, og troede at hun græd over at Troye havde sagt noget at det aldrig nogen sinde ville gå imellem dem, eller noget i den stil siden at hun kunne græde så meget lige pludselig.

Det gik lige pludselig meget hovedet, i det ene øjeblik var Kelly gået ud af døren og det næste skændte hendes veninde på ham, han kiggede forvirret på hende, og forstod ikke hvad hun mente med det, ”Jeg kom ud og så hende græde, og spurgte hvad der var galt… hvad mener du med at gøre det værre?” tilføjede han og var fuldstændig forvirret, og den lange pause fra alkohol var ved at gøre ham mere eller mindre klar i hovedet og fik ham til at bedre at kunne fokusere, han mente ikke pigen havde nogen jordisk grund til at skælde ham ud, hvad fanden skulle han gøre, men han syntes stadig ikke at Kelly skulle have retten til at gå sådan som hun var nu. Han brummede lige så stille, og vidste ikke helt hvad det var han skulle gøre, hun ville tydeligvis ikke have noget med ham at gøre lige nu. Han fugtede læberne lige så stille og besluttede sig for at gå hjem til hende senere hen på aften og se om alt var i orden, kunne være han kunne få en snak med hende der, og hører ad hvad der foregik. Han vidste ikke om hun havde fortalt andre om hvordan hun havde det, men det sårede ham nu at det ikke var blevet sagt til ham. Han brummede lige så stille og gik ind i stuen igen imens han tænkte det hele igennem og prøvede at finde en mening med det hele men hans hjerne kom bare ikke med det rigtige svar.

Veninden blev ved med at ævle løs om alt mulig andet, mens at Kelly nu var ude på gaden, hun havde fået sin jakke og nu var det bare hjem ad. Dette ville have taget et kvarter max, men på grund af hendes tilstand tog det hende næsten en time før at hun var hjemme ved huset igen. Hun tyssede lidt på katten som hun synes var utrolig høj, og nærmest væltede ind af døren da den blev låst op. Hun grinede lidt, og tyssede på et bord da det larmede da hun støtte ind i det. Men da hun så sedlen dale ned mod gulvet som havde ligget på bordet, var det som om at hun blev pinlig ædru med det samme. 'Kære Kelly vi blev indkaldt til hastemøde og er taget til austrailen med det samme, vi elsker dig knus mor og far.' hun sukkede opgivende, og fandt det nu alt, alt for meget. Hun gik ind i køkkenet og fandt den store saks, tog fat om hendes hår og klippede så ellers bare til, ind til at det kun var utrolig godt, pandehåret havde dog fået lov at blive. Derefter gik hun ind og tog alt det tøj på som ar bare en smugle fin i det, og smed det i skraldespanden samt hendes kjole hun havde på. Derefter tog hun en t-shirt på, tænde tv'et og fandt en bøtte is frem, og en god tudefilm som blev smækket på. Nu, skulle hun bare være alene den næste uge, også var hun ligeglad med skolen, det måtte de sku selv om, hun havde alligevel næsten ingen fravær overhoved.

Han brummede noget med, så hold dog kæft, og sagde ellers ikke mere, gik ind til de andre og så hen på drengen han havde haft gang i tidligere, stå og snakke med en eller anden pige i ædru tilstand, hvis bare han havde vidst hvad han havde haft gang i. Han rystede stille på hovedet og følte nu at der ikke var så specielt meget at lave her, og gik så ud og tog sko og jakke på, og gik sig en god lang tur bare for at tænke, og komme væk fra menneskerne. Han gik ned til den nærmeste bro og lænede sig hen over gelænderet og fugtede sine læber lige så stille og tog en dyb indånding imens han rystede lidt på hovedet så og vidste virkelig ikke hvad det var han skulle gøre. Hvorfor kunne han ikke se hvad det var der var galt, hvorfor kunne han ikke åbne sine øjne op bare for en kort stund og finde ud af hvad pokker der var med den pige. Hvor lang tid der gik, havde han ingen anelse, men nu spankulerede han afsted mod hendes hus, Kelly’s, for at finde ud af hvad pokker der foregik, han brød sig ikke om at se hende græde, og ville bare have hende til at smile igen. Han sukkede stille da han stod uden for hendes indkørsel og betragtede lidt huset inden han tog sig sammen til at gå hen til hoveddøren og banke på, han ventede på at der blev åbnet hvis der blev åbnet han kunne se der var lys om hendes forældre var hjemme tvivlede han nu på, de rejste så tit at det var til at blive sindssyg af. Han fugtede læberne og lavede nogle pruste lyde imens han ventede som han normalt altid plejede at gøre når det var han skulle vente i lang tid, ikke fordi han var sådan utålmodig, han havde bare behov for at have noget at lave når han ventede på noget.

Hun kiggede lidt på brevet der lå på sofabordet og fnyste lidt "elsker dig.. som om i nogen sinde har gjort det, i har aldrig været her for mig.." hun tog til sidst det lille brev og smed det ind i brande ovnen og tænde derefter op. En masse tanker gled igennem hendes hoved, men hun viste ikke helt hvad hun skulle gøre nu, om hun bare skulle glemme det som der var sket i dag, og komme videre. Det var bare en smugle svært at skulle glemme sådan noget. Hun snøftede lidt og tog nogle lommetørklæder og pussede næse og smed også det ind i brandeovnen da der allerede nu var kommet godt gang i det hele. Hun betragtede stille ilden igennem glasruden, og gik så hen til sofaen igen, trak bøtten med is hen over til sig og begyndte ellers bare at spise, mens at den romantiske film kørte i baggrunden, hun viste dog bare ikke lige hvor meget af det hun egentlig så. Pludselig ringede det på borden og hun regnede det var genboen som ville have noget mælk som han altid ville ved den her tid, på et eller andet tidspunkt ville man da finde ham, og putte ham på lukkede. Hun sukkede irriteret og rejste sig så op, for at gå hen til døren "Nej Mr. Frandan, vi har ikke noget mælk du kan låne..." sagde hun hæst og grødet, men løftede så blikket og kiggede på Troye, mens hendes kat Fjomse gned sig op af benene på ham "Kom her Fjomse.." sagde hun stille og trak den lille kat op "Nå det er dig.." sagde hun stille og vente sig om og gik ind i stuen og ventede på at han havde lukket sig selv ind, med katten i armene og fiskede isbøtten og begyndte at spise mere end hun havde spist før og stirrede direkte ind i skærmen da hun ikke viste hvad hun skulle gøre, hvad hun skulle sige, dette var bare for akavet, og hun følte sig så dum med det af klippede hår og en ældgammel t-shirt, mens over halvdelen af hendes tøj lå i skraldespanden, hun ville begynde på noget nyt.

Et øjenbryn blev hævet over det han hørte og kiggede lidt rundt imens han ventede på at der faktisk ville blive åbnet op så han kunne se på hende. Han fugtede lige så stille sine læber, og tænkte lidt, øjnene flyttede sig dog ned til katten som var begyndt at snirkle rundt omkring hans ben mens han ventede på at den ville blive trukket væk fra ham fra dets retmæssige ejer. Han gik indenfor og tog sko og jakke af, imens han sukkede en smule og kiggede hen på hende og så hun sad og spiste is, og kunne ud fra lyden i fjernsynet bedømme at hun var i gang med en kærligheds film. Han fugtede sine læber og gik ind i stuen til hende og satte sig ned på sofaen og betragtede hende lidt, ”Hvad er der sket med dit hår?” spurgte han stille og betragtede den måde det var blevet klippet på, og sagde ellers ikke noget, før der var gået noget tid, og han havde taget en dyb indånding, ”Kelly du bliver nød til at fortælle mig hvad det er der foregår..” sagde han så og tilføjede, ”Ellers ved jeg ikke hvordan jeg skal kunne hjælpe dig, nej du har ikke bedt om hjælp, men… det virker som om at det som der er galt har noget vedrørende mig… og ja jeg er sikkert dum, blind, og tilogmed døv oven i hvis det ikke skal være helt forkert…” sagde han og ventede på et svar fra hende af.

"Mit hår har det aldeles fint som det er tak.. ikke noget der skal kommenteres.." sagde hun stille og lod fingrene glide igennem det der var tilbage, hun følte sig allerede forandret, totalt følelesløs og kold inden i, som om at intet kunne rører hende mere hun var bare.. lavet af sten? Dette mindede hende om historien, omkring kongen og dronningen der ønskede at deres barn skulle få et hjerte af diamant, så hun aldrig nogen sinde ville kunne blive såret igen, det de dog bare ikke viste, at deres barn slet ikke ville føle noget som helst. Og derfor aldrig nogen sinde ville forelske sig, aldrig nogen sinde græde, aldrig nogen sinde noget som helst, bare tomhed. Lige nu, ønskede hun sig faktisk sådan et hjerte, et hjerte af sten, det ville nu et eller andet sted være en dejlig ting når det kom til stykket, bare kunne stoppe med at føle noget som helst. Men så igen, følelser gjorde en til hvad man var. Hun tog langsomt en ske fuld is ind i munden og trak på skuldrene "der sker skam ikke noget, jeg fik bare for meget at drikke.. hvad da?" sagde hun og rakte bøtten over til ham for at give ham noget is.. "ja og tror du så ikke mine forældre skred igen? Lige som de var kommet hjem.. det er altså virkelig typisk.. men ja.. så kan jeg vel få fred til at lave mine lektier, og ikke alt mulig andet.." hun grinede lidt, men kiggede dog ikke på ham, mere på filmen. Igen, hun kunne ikke sige det til ham, selv når muligheden var der, hun ville nok bare altid være pigen, som var ens bedsteven.

Han fugtede langsomt læberne og sagde intet til hendes attitude overfor ham lige nu, og nikkede bare lige så stille imens hænderne blev foldet sammen og sukkede så lige så stille, han vidste ikke hvad han skulle sige til det med hendes forældre, han syntes selv de var fucked i låget ind i mellem. ”Søg en plejefamilie…” sagde han så og prustede lidt og slog hænderne lidt ud for sådan at sige at der ikke var ret meget andet at gøre når hendes forældre ikke kunne passe på hende, og fugtede stille læberne imens han tænkte lidt og kiggede hen på filmen i en kort stund. ”Jeg er ked af at jeg var med til at gøre din dag meget værre, og hvem end der måtte vide det, alle andre dage sikkert også…” sagde han roligt, og prøvede at få hende til at fortælle hvad ellers der var. ”Er der andet… som der genere dig lige nu? Andet som du måske ikke vil sige, men ved er det bedste valg?” spurgte han så og lagde hovedet lidt på skrå mens han gned sine hænder lidt op imod hinanden, og havde forplantet sine albuer i lårenes faste kød, og snøftede kort, på grund af læbens løben, da han havde været udenfor, og først lige fået den rigtige varme tilbage. Han kiggede lidt rundt i stuen og derefter hen på hende mens han afventede svar.

"Fuck nej om jeg skal have en plejefamilie, så kan jeg passe på mig selv.. det har jeg gjort siden jeg var ti, hvorfor skulle jeg så finde en nu..?" sagde hun og kiggede over på ham, og tog isen tilbage da han ikke så ud til at ville have noget. Hun bevægede skuldrene lidt da de gjorde en smugle ondt, og sukkede så stille, hvor var det hele dog bare forvirrende, hun lukkede øjnene og begyndte at massere sine tændinger, efter at have stillet isen på plads "Jeg har intet af fortælle dig.." sagde hun stille og krummede sig sammen og smed trak sin kat ind til sig, som gned sit hoved mod hendes kæbe og sukkede stille. Langsomt lukkede hun øjnene "Nogen sinde prøvet.. at være så forelsket, så forelsket at du gemme alt til den person? Dit første kys, din første gang... i alting? Har du nogen sinde været så forelsket i en, at du gjorde alt for bare at være der for personen.. og lige meget hvor meget man ønskede at sige det til personen kunne man ikke, fordi at man ikke ture at ødelægge ens venskab... nogen sinde været så forelsket, at hver gang du så personen med en anden.." hendes stemme knækkede en smugle over, og hun stirrede op i luften for at kunne snakke videre "og mærkede hvordan hjertet bare blev mere og mere revet fra hinanden, mens du bare smilede og sagde tillykke fordi nu var den du elskede da i det mindste glad.. selvom man ville ønske man kunne være den som gjorde personen glad.. været så forelsket.. at du ville dø for personen.. og leve i en evighed, bare ved at vide at personen var glad var nok til at man lige kunne komme igennem dagen.. være så forelsket.. at du elskede en person på afstand?" hun blinkede nogle tåre væk som bannede sig vej og lukkede dem så. "Men det er alt sammen lige meget nu.." mumlede hun og tog isen igen og begyndte så at spise og sukkede tungt og sårbart. Hun følte det som om, at det sidste hjerte hun havde tilbage, lige knækkede og gav genlyd i hele dens tomrum.. mens resterne smulrede op og der ikke var mere tilbage at give af.. og den eneste hun kunne takke for det.. var hendes selv, alt sammen hendes egen skyld, og kun hendes.

Han fugtede langsomt læberne og nikkede stille til det hun sagde omkring at hun ikke gad til at finde en plejefamilie, og vidste ikke hvad han skulle sige, og kiggede lidt væk, og derefter ned i jorden og lyttede til den lange tale hun kom med og tog en dyb indånding da han nu vidste at det var hvad hun følte, og svarede ikke efter hun var færdig, ikke endnu i hvertfald, ”Nej… jeg begik allerede de første fejl da jeg havde indset hvad det var jeg ville… men det jeg ville kunne jeg ikke få, fordi jeg blev ved med at lave fejl..” sagde han roligt og gned sine øjne lige så stille og kiggede hen på hende, imens han bed sig kort i den ene side af læben. ”Men havde jeg fået chancen, for at gøre det om, havde jeg gjort det, men nogen handlinger fortryder jeg ikke… og havde jeg ikke gjort dem, havde alt af det gode som var sket i mit liv, måske slet ikke været sket, måske var de gået hen og blevet uhyrlig dårlige…” han kløede sig kort i nakken og kiggede på hende imens han ikke helt vidste om han skulle kramme hende og sige undskyld eller bare blive hvor han var. Han kiggede stille ned på katten, og vidste ikke helt hvor denne situation ville glide hen langsomt lukkede han øjne og støttede sin hage til hænderne og tog en dyb indånding imens han prøvede på at finde på noget at sige. ”Men det er heller ikke altid at… jeg kun har set dig som en ven… ind i mellem glider jeg fra den ene tanke til den anden omkring dig, det som om følelserne svajer, og jeg ikke lige ved hvordan man skal placere dem helt nøjagtigt.” sagde han efter lidt tid og sukkede kort.

"Ville det sikkert.." sagde hun til det han sagde, og kiggede stadig ikke på ham. "Det er egentlig også ret sjovt.." grinede hun, selvom man godt kunne høre det var et meget anstrengt og ikke særlig ægte grin som fandt sted "at sidste fest vi var til.. der var det mig som var Jason.. mig som du lå og gramset på, mig som du lå og kyssede med.. men ja.. jeg bliver jo aldrig som Jason.. for ham ville du i det mindste have.." hun rejste sig op og gik ud i køkkenet hvor hun havde lyst til at skrige, virkelig bare lyst til at sætte sig ned på gulvet og bare skrige af sine lungers fulde kræft. Men hun gjorde det ikke, hun betragtede i stedet de utrolige tynde ben som var iført nogle hotpans, og en t-shirt som var ret hullet og gik lige under brysterne, som havde relativt en meget pæn størrelse og inden under en sort tang top. Hendes øjne blev lukket, men vær gang det skete kunne hun kun se, hvordan at Troye kyssede Jason, hvordan han kyssede Jason på det var bare, som en spillefilm der skulle vise hende alle vinkler fra det som var sket. Hun tog en dyb indånding og mærkede skælven glide hen over hendes krop og sukkede stille, langsomt åbnede hun medicinskabet og fandt hendes lykkepiller frem, nogle hun ikke havde taget hele ugen, men kunne godt mærke hun havde brug for dem igen. Latterlige forældre, latterlig kærlighed, latterlige venner.. hun havde jo bare ingen når det kom til stykket.. kun sig selv. Hun fik slugt pillen og faldt så lidt i staver ned på gulvet og sad bare der og stiret da alkoholen stadig påvirkede hende.

Han spærrede øjnene op da han hørte det hun sagde, og vidste virkelig ikke hvad det var han skulle sige, det var en meget uventet oplysning han havde fået sig der. Han vædede langsomt sine læber og rejste sig stille op, ”Så er jeg da ked af at jeg gjorde sådan mod dig.. håber du finder en som… ja… er alt andet end hvad jeg er..” sagde han imens han gik hen til døren og fik hurtigt sko og jakke på og gik derefter ud af døren og mente det nok var bedst, han havde ikke lyst til at ødelægge hende mere end hvad hun allerede var, og det kunne han vel kun hvis det var han forsvandt ud af hendes liv. Han rystede stille på hovedet og kiggede op på himlen inden han begav sig hjem ad. Om hans forældre var blevet oppe i løbet af natten for at spille eller få noget på den dumme havde han ingen anelse om, og gad i grunden ikke engang at spekulere, han var sur, vred på sig selv, og ikke mindst ked af det. Men det var lige sådan at han ikke havde let til tårer eller vredes udbrud, overhovedet ikke. Derfor havde han en boksepude på sit værelse som han kunne tæske så meget løs på som han ville når det var hans humør ikke lige spillede de toner han havde brug for. Han fugtede langsomt læberne, og var hjemme efter en god time da han havde gået en kæmpe omvej, bare for at få lidt mere af den friske luft inden han gik indenfor, og lod varmen omslutte ham. Han tog en dyb indånding og tog sine sko og jakke af, og gik derefter op af den lange snoede trappe og kom op til en lille gang hvor man kunne se to døre, han gik ind af den ene og smed tøjet iførte sig nogle shorts og ellers bare bar overkrop, bandt noget forbinding rundt om hænderne og begyndte så bare at slå på det han forstillede var sig selv.

Hun viste ikke hvor længe hun sad der, hun viste i grunden slet ikke hvad der helt foregik omkring hende. Men pludselig var det hele bare så stille, og hun regnede med at han var gået efter det sidste han havde sagt. Selvom hun ville, kunne hun ikke slippe billede af syne af alle dem som hun havde set ham kysse. Pludselig blev det bare for meget for hende, hun ville ikke slippe ham bare så let, der måtte være noget mere at komme efter!? Hun greb sine støvler og trak dem hen over sine ben, fuldstændig ligeglad med at hun ikke var iført i andet end hotpans. Hendes jakke blev trukket hurtigt hen over overkroppen, og tog hendes cykelnøgler. Ud af døren, fik låst cyklen op, også ellers bare afsted så hurtigt hun nu kunne. Der gik ikke mindre end et kvarter før at hun var uden for hans dør, hun lod blikket glide ned over uret som viste lidt over fire. Hun rystede på hoved, det måtte Mira eller Brandon altså finde sig i. Hun gik over og bankede på, da hun hørte en sur mumlen efter noget tid da hun havde stået der utrolig længe. "Yeah?.." sagde en meget søvnig Mira og kiggede lidt på hende med hævet bryn "Kelly.. hvad fuck lave.... hvad er det du har på!? Kan du SÅ komme ind!" hun nærmest hæv Kelly ind og brummede over at unge da også blev mere og mere uansvarlige. Hendes blik blev vent mod hende, og sukkede så han er oppe på hans værelse.. og bokse.." hun gik langsomt ind på værelset igen, hvor hun hørte brumme et eller andet, men hun blev ikke længe nok i entreen til at lytte efter hvad det var. Hurtigt var hun oppe af trappen og ind af Troyes dør. Hun hæv efter vejret, og kiggede på ham med irriteret øjne, og ventede på at han stoppede, men da de ikke rigtig så ud til det hævede hun en stemme "Troye.. Troye!?" hun vente øjne, og mærkede at vejrtrækningen lidt efter lidt blev bedre, og gik så over og tog fat i hans arm og vente ham om "Jeg har ikke tænkt mig at lade dette passere forbi.. og hvis du virkelig mener du ikke vil være en del af min liv mere, fordi jeg måske, og du måske mener nogle tanker om dig, som vi begge ved ikke passer.. så .. så vil jeg ikke lade dig gå uden du ved hvordan det faktisk var!" hun greb hans ansigt og pressede sine læber mod hans, i et passioneret og krævende kys. Efter noget tid slap hun og stillede sig lidt væk fra ham, hendes øjne betragtede ham, mens brystkassen hævede og sænkede sig alt for hurtigt.

Han boksede videre, for at glemme, for bare at tæske sig selv, mens musklerne kørte som ved et lokomotiv der til sidst var oppe på den fulde styrke og så ellers bare tordnede afsted. Han ansede ikke at der blev banket på, hans tanker fokuserede på den læder bold der var foran ham, den læderbold som han havde tæsket løs på så mange gange, over ting som han ikke kunne slippes ud på andre, og var nød til at gemme sin vrede til når han kom hjem. Han brummede lige så stille imens tankerne bare fløj afsted, mens vreden bare blev værre og værre, at han slet ikke mærkede den udmattelse af anstrengelse der gik igennem hans krop efter flere minutters non stop tæskning, mod denne sand fyldte bold som var hans eneste måde til at kunne slippe af med denne foragt til hans sjæl. Hans hjerne arbejde konstant på et nyt billede af ham selv omkring hvordan han ville se ud, for hver gang han lod sig slå på denne pude af ham. Ikke engang da Kelly kom ind på værelset fjernede han sit blik før end at hun havde fået tvunget hans svedende overkrop op af væggen. Hans brystkasse hævede og sænkede sig i den hurtige vejrtrækning efter at have slået sig løs med sækken der hang i loftet, og blev derfor også rimelig overrumplet da han mærkede hendes læber mod hans og skulle lige have den rigtige del af hjernen i gang igen, før end at han kunne gengælde det, slap dog lettere modvilligt hendes læber da hun til sidst stillede sig væk fra ham, han greb hendes arm og pressede hende op af væggen mens hans hænder var plantet på hver side af hendes arme, og kyssede hende dybt på munden.

Hun blev utrolig forbavset over, da hun pludselig mærkede hans hænder på hendes arme, og tvang hende op af væggen, hun stirrede undrene på ham, for at finde ud af hvad det egentlig var han ville, og mærkede så hans læber imod hendes. Det var også kun efter noget tid at hun faktisk gengældte det, da hun var så overrumplet over at han faktisk gjorde det igen, da hun bare havde forventet intet svar og hun bare kunne gå igen. Men det.. var så ikke just det som der var sket. Fuldstændig ligeglad med at han var overdrevet i sved, efter at have stået i sikkert over en time og bokset løs på den, lod hun armene glide omkring hans nakke og begravede de slanke fingre i hans sorte hår. Hendes hjerte pumpedeløs, faktisk som det gjorde når han var i nærheden, men nu var det næsten så slemt at man kunne høre det, eller sådan føltes det i hvert fald. Hun pressede sine krop ind mod hans, mens hun bare trak ham tættere og tættere på. Det var som om hendes drøm faktisk blev til virkelighed, og blev en smugle bange for at hun ville vågne op om lidt, og finde ud af, det faktisk bare havde været en drøm, men en meget.. god drøm.

Han sukkede lige så stille ud af næsen og gjorde kysset en hel del dybere end hvad det i forvejen var, og lod lige så stille sine hænder glide ned til hendes hofter og trykkede sig tættere på hende så hans krop rørte imod hendes trøje. Han kunne ikke helt forstå hvordan alt dette kunne være sket, kunne ikke forstå at det faktisk var kommet her hen til. Stille nussede tommelfingeren hendes hofte uden på den lille tang top hun havde i ført sig i. Langsomt lod han sin tunge passere hen over hendes læber, og lod lige så stille dets spids kærtegne hendes følsomme hud, inden han lige så forsigtigt lod den liste ind imellem hendes to læber, og ind i hendes mund. Mens den ene tommelfinger langsomt gled ind under toppen og nussede blidt den barer bløde hud som havde gemt sig inden under den. ”Du er jo helt kold…” hviskede han lige så stille da han trukket sin tunge til sig, og lige så stille ført sine læber ned imod hendes hals mens hans egne bløde og varme læber lod sig glide hen over dets hud, som var det silke og kyssede den lige så stille varm igen, mens de gik ned til hendes kraveben og gjorde det samme der, dog flyttede han sine læber op til hendes igen, og lod dem massere endnu en gang imod dem, mens hans hænder trak hende helt tæt på sig, og lige så stille løftede op i hendes top så den lille mave kom til syne, mens hans indbindende hænder lige så stille nussede den og lod sig udforske af de fine former hun havde, han lod dog ikke hænderne passere yderligere op mod hendes bryster som var gemt indenunder sportsbh’en, i tilfælde af at hun slet ikke gad, og at han heller ikke ligefrem gad at forhaste sig.

Alt det der skete, sendte hende direkte i himmelen hvis man kunne sige det sådan. Hun havde det som om, at hun slet ikke havde benene plantet på jorden mere, men at hun bare fløj oppe under løftet, det hele var sådan en fantastisk følelse der skylede igennem hende, og hun for det øjeblik glemte fuldstændig hvad der var sket i løbet af aftenen, og natten. Hun gjorde ikke noget for at stoppe ham, selvom hun jo et eller andet sted gerne ville gemme det, måske ikke efter til at hun var blevet gift, men når hun viste at den hun var sammen med, virkelig mente det med de elskede hende, også gå skridtet videre. Hun mente at sex var noget intimt man kun skulle dele med de folk man elskede, og ikke med hvem som helst, bare rende rundt og fucke til højere og venstre. Nej hun ville have en som virkelig kunne vise hende, at personen mente det, og ville være der, trods for at hun måske ikke ville have sex med ham. Men, lige nu.. kunne hun ikke få sig selv til at stoppe ham, og det hjalp på varmen som der fik hendes krop til at ryste en lille smugle. Om det så var på grund af kærtegnene eller fordi at kroppen endelig havde opdaget hvor koldt det havde været, at rende rundt i hotpans og intet andet, hun ville sikkert være møg forkølet næste dag. Hun sukkede stille, og kiggede lidt på ham da han sagde hun var kold "Så varm mig.." sagde hun stille, og strakte halsen da han kyssede hende der på, men da han kom til læberne, pressede hun sine læber dybt i hans, og viste ikke hvor mange følelser der egentlig skylede igennem, og prøvede at vise sig igennem, lige dette kys, glæden over at han dog ikke gjorde andet end at nusse hendes mave, var der dog, da hun heller ikke viste om hun var klar til det.