Just another game night - Abigail og Gilan (Jayden)

Hun kiggede hen imod ham sådan som han stod, og fugtede læberne, ”Du kan bare ligge dig ind i sengen, jeg vil alligevel ikke komme til at sove..” smilede hun lige så stille og nikkede hen imod døren som førte ind til det lys værelse. Hun fugtede læberne lige så stille, og tog en dyb indånding og hældte noget te op til sig selv da hun regnede med at han ville ind og sove, hvilket hun ikke kunne bebrejde ham for. Blikket vendte sig lidt rundt i køkkenet, mens hun hældte nogle sødtabeletter ned i den te hun havde fået lavet, hældte derefter noget mælk i og gik ind i stuen og satte sig i sofaen imens hun lukkede øjnene i lidt tid og tog så sin kop som hun satte for munden og fik drukket koppen rimelig hurtigt, imens tankerne gled hen på det som var sket det meste af dagen, eller natten… måske morgenen… men ja… måske var hun noget mere end bare lun på den fyr som lå inde i hendes seng, hvilken pige ville ikke være det, måske også en af grundende til at hun ikke gad at have noget med ham, hun ville ikke være lige som de andre piger han nu havde som veninder. Hun sukkede lige så stille, og tog en dyb indånding imens hun rystede kort på hovedet af hende selv, Jayden var selvfølgelig ikke sådan det vidste hun godt, men hun ville ikke være en der gloede på ham konstant og prøvede at suge ham til sig. Hun sukkede kort og kiggede rundt.

"great.." mumlede han og havde aldrig været den, som havde været særlig god til at sige, at det burde de dog ikke gøre, han skulle nok tage sofaen eller noget i den stil. Han tog altid det som blevet sagt, meget bogstaveligt når det kom til sådan nogle ting, eller nej gjorde han vel sådan set ikke, men han synes nu det var sjovt at se folks ansigter når de sagde 'jamen du kan bare tage det sidste stykke, du behøver ikke dele med mig' - og at han så gjorde det, selvom de ikke havde ment det, men havde forventet at han ville være lige så høflig som de nu havde været. Hurtigt fandt han frem til den dejlige bløde seng, smed sin trøje og t-shirt og smed sig i den. Et suk bannede sig vej igennem hans strube og igennem munden. Der gik nok omkring en halv time, før at han måtte konstatere at han manglede et eller andet, et smil bredte sig hen over læberne "LIA!?" råbte han og mæskede sig, mens at han ventede på at hun ville komme ind i rummet og smilede stort og engle agtigt til hende "kommer du ikke lige her over?" sagde han mens at smilet blev en smugle bredere, da hun endelig kom derover, tog hun fat i hendes arm og hæv hende ned i sengen og ind til sig "se.. det var meget bedre" grinede han lidt, trak dynen hen over dem, og lagde sine stærke og muskuløse arme omkring hendes liv og nussede lige så stille hofterne.

Hun lukkede øjnene i noget imens hun nød den behagelige støtte der var mod hendes ryg, det var lige før hendes ryg gjorde ondt så behageligt var det. Men nu havde hun også stået op det meste af natten, så dette var en rig mulighed bare at slappe af på, synke stille hen i en døsende tilstand. Sovende også alligevel ikke så sovende igen. Hun tænkte lidt på det der var sket i dag, med dansen da hun havde trukket ham, også var samtalen hurtigt begyndt, og hvordan hun havde sagt hun var lun på ham… men måske… var det meget mere end det… som han sagde, dog var det ikke sådan at hun elskede ham… langt fra. Hun sukkede stille og rystede på hovedet da hun pludselig hørte Jayden kalde på hende, og masserede sine tindinger lidt imens hun talte ti stille og roligt, og sukkede så. Hun rejste sig så op, mens benene førte hende hen til værelset, og lænede sin ene skulder op af dørkarmen og kiggede på ham med et hævet bryn, ”Ja?” spurgte hun så, og betragtede lidt engle smilet og var sikker på der lå noget under, men skubbede sig langsomt væk fra dørkarmen og gik hen til ham med langsomme skridt da hun virkelig ikke gad til at hente et eller andet til ham, måtte han da selv gøre. ”Nå hv…” mere nåede hun ikke før hun blev hevet ned i sengen og mærkede de stærke arme omkring sig, mens blikket kiggede undrende på ham, ”Skulle jeg bare være din krammebamse?” mumlede hun så lidt irriteret over det postyr bare for at han skulle have en at ligge med. Et kort suk gled ud af næsen og lod sig nyde det han gjorde ved hende, og slappede langsomt af, mens den ene hånd stille kørte med fingerspidserne op af hans overarm, og videre ned af hans side imens hun tænkte over hvorfor han ville have hende med ned i sengen. ”Jayden… der er en anden grund til at du sendte den dreng væk… fortæl med hvad det var for en grund?” hviskede hun stille og lod fingrene glide hen over hans overkrop i nogle blide bevægelser før end at hun tog hånden til sig igen og ventede på hans svar.

Hvor længe han havde sovet kunne han ikke helt sige, men godt havde han ikke ligget, han brummede stille da han ikke lige kunne få følelsessanserne i gang, og fået åbnet de der forbandede øjne der syntes det var sjovt at være lukkede, han lod en hånd glide igennem hans hår og gabte derefter højlydt, og smaskede en smule søvnigt over den tidlige eftermiddags sol. Han brummede lige så stille, og tog en dyb indånding imens han overvejede hvad klokken var men mente at den ikke måtte være mere end de 12:30 stk. Han rystede stille på hovedet og lod hænderne glide ned af ansigtet, og kiggede så lidt ned af sig selv hvor han så Abi holde omkring ham. Han rynkede brynene lidt men sagde ikke noget til det, og langsomt faldt den ene hånd hen over hendes hoved og nussede det lige så stille imens han overvejede hvad fanden der skete i går.

"Jup!" grinede han og lagde sit hoved ved hendes hals og åndede tungt ved den, trods for at han ikke engang viste hvorfor han gjorde det, hvordan at det kunne være at han havde lyst, når man tænkte over at han som 17 årig faktisk havde været ret forelsket i hende, men nu, var det lige som om han havde affundet sig i at han ikke kunne få noget med hende, og en af grunden var vel stadig at hun var bedstevenner med hans lillesøster. Han tog vejret dybt ned i lungerne, og lukkede øjnene da hun spurgte ind til hvorfor han havde sendt drenge væk, da hun som rigtig nok havde antaget at der lå noget mere bag, han sukkede irriteret mest af alt over sig selv, fordi at han bare ikke kunne sige sådan nogle følsomme ting, aldrig i sit liv havde han egentlig haft et fast forhold. "jeg.. hmm, jeg havde bare ikke lyst til at dele dig.. fordi.. at jeg egentlig godt kan lide dig, mere end bare som veninde." mumlede han hæst og kyssede hende stille på kæben og trak så sit hoved til sig, og trak hende ind mod hans brystkasse, så hans hoved var over hendes, mens han betragtede den tomme intethed, og følte sig bare så dum, og virkelig malplaceret i den her sag, hvad skulle han gøre? På et eller andet tidspunkt måtte han jo sige det, men.. kunne bare ikke få sig til det, før nu.. ja før nu måtte vel føres ind i sætningen. Han lukkede øjnene og ventede på en reaktion fra hende, bare et eller andet.. et grin, nogle alvorlige øjne, en der sagde at det jo alligevel bare ikke kunne gå.. bare.. et eller andet!?. Pludselig var stilheden uudholdelig og meget slem at skulle kapere.

"ABI HVOR HELVED ER DU HENNE!?" råbte hendes mor ude på gangen, og hun glipede lidt med øjnene, og gabte stille, mens hun bare håbede at hendes mor ville gå neden under og lade hende sove, hvor end hun så var henne. Da døren pludselig blev åbnet ind til Jaydens værelse og hendes mor stod i døråbningen. Det ene øje blev langsomt åbnet og kiggede op på Gilan og tilbage på hendes mor, og spærrede så øjnene op "mor det.. det er virkelig ikke hvad det ser ud til.." mens hun kiggede på moderen der bare stod og stirrede på dem begge to med åben mund, som om det så ud til at hun virkelig ikke viste hvad hun skulle sige eller gøre nu. Abigail vente langsomt hoved ned mod Gilan og følte sig bare så flov, at hun kunne stikke hoved ned i sandet, hun rejste sig langsomt op tog dynen til sig og gik forbi sin mor "Hvis der er nogen der spørger hvor jeg er, er jeg inde og slår mig selv ihjel eller noget i den stil" brummede hun, mest af alt for sjov, men hun var virkelig gået hen og hadet dette mere og mere.

En kuldegysning af velbehag gled i gennem hende og rejste hårene på ryggen over hans, ånden imod hendes hals. Hun fugtede langsomt sine læber, imens hun ventede på svaret, og mærkede hvordan hjertet sprang et slag over det han sagde… dele… lide… mere…? Disse tre ord gled rundt i hovedet på hende, og forstod ikke helt, men tog det stille og roligt og smilede så en smule, ikke helt synligt, men så alligevel var det rimelig let at se da øjnene legede en smule med. ”Du er svær at blive klog på Jayden…” Smilede hun stille da hun var klar over hans syn på forhold, og at det ikke ligefrem var sådan at han var kendt inden for det fag. Langsomt nussede hun stille hans mave og lagde så armene omkring ham med øret imod hans hjerte, og tog en dyb indånding, ”Men du havde vidst nok ret på diskoteket, jeg er forelsket dig… mere eller mindre, det er bare underligt at tænke på…” grinede hun lidt, lukkede sine øjne, ”Jeg af alle de piger der i verden skulle ende lige som dem… og det er ikke det jeg har lyst, jeg vil være anderledes..” sagde hun så og håbede han forstod, og havde det nu godt med endelig at få det ud, og kunne selv mærke hvordan hjertet hamrede inde i hendes bryst, pågrund af hjernens signaler igennem nerverne til dets puls hvor det fornemmede den lette spænding i det hele, hvordan nervøsiteten begyndte at stige og aldrig rigtig syntes den ville stoppe. Hun kiggede op på ham og lod lige så stille sine hænder liste omkring hver side af hans hoved og vendte det ned imod hendes og kyssede ham lige så forsigtigt på munden, nok mere for at se hans reaktion på det, der efter forplantede hun læberne på hans og gjorde kysset dybere, mens følelserne langsomt blev blandet ind, men stille slap hun det dog igen for at se hans reaktion på dette, dette som hun havde givet ham.

Han fugtede læberne stille og kiggede hen imod døren da Mira pludselig stod der, og han satte sig op da Abi gik ud, og tænkte lidt, ”Mira jeg kan love dig for at Abi kom her ind i går, for at se hvad jeg lavede da hun ikke kunne sove, og spurgte om hun godt måtte kigge på imens jeg spillede, på et tidspunkt slukkede jeg også må jeg vel være døsset hen uden jeg selv har lagt mærke til det, Abi har vel lagt dynen om mig også er der sket en omfavnelse i søvne hvor hun vel drømte at hun holdte omkring en pude eller en dreng fra skolen..” sagde han så og rejste sig op og ventede på hvad hans gudmor ville sige til ham, faktisk havde han altid betragtet hende som en ekstra mor, når man tænkte over at hun var gode venner til hans mor. En dyb indånding blev taget, og håbede hun stolede på det han sagde, da det sådan set var hvad han mente var sket, og ikke meget mere. Langsomt fugtede han læberne og tænkte lidt over hvad fanden Jayden havde gang i. Men lagde det hurtigt til side igen.

"i know.." brummede han, og var for en gangs skyld rigtig alvorlig omkring det som der skete omkring ham lige nu. Han tog en dyb indånding og sukkede stille, og forbanede sig selv for at være den han var, og havde det som om at han forstod hans lillesøster meget bedre. Hvor måtte det da ikke også bare være nederen at vide at man egentlig burde gå i tredje klasse, fordi at man ikke har en hjerne der ikke kunne udvikle de nødvendige dele til at kapere indlæring, eller i hvert fald noget. Han tog en dyb indånding og lukkede øjnene og fik dem dog hurtigt op igen med det ene øjenbryn rynket ned mod øjet "Lia.. en ting bliver du aldrig nogen sinde.. og det er en af de piger jeg har været sammen med.. Du er noget unik okay? Du er fantastisk i din personlighed, og alle de andre piger kan slet ikke komme op på dit stadie, jeg var bare dum og to bare det jeg kunne få fat i, i stedet for at tage det jeg nok hele tiden ville have.." grinede han lidt og lod fingrene glide igennem hendes hår og nussede lige så stille hendes ene kind, og var nu meget glad for at han havde fået sagt det, han følte sig lige pludselig ikke så tung, det var som om at nogen havde lettet en bryde han havde båret rundt på, han ikke engang viste han havde. Han kiggede undrene på hende, da nogle hænder greb hans ansigt lige så blidt og førte det ned mod hendes læber, som han lige så stille kyssede igen, og lod hånden glide ned fra hendes bryster ned af siden, da hun slap kiggede han lettere overrasket på hende, og pressede igen sine læber mod hendes i et dybt og følelsesladet kys, selv blev han overrasket over at der faktisk lå følelser i kysset, men efter noget tid slap han langsomt kysset "Jeg bliver virkelig nød til at sove.." brummede han "jeg skal til jobsamtale på mandag.. og jeg skal være nogenlunde frisk.." grinede han, og nussede stille hendes hår, inden han lagde sig over ryggen og trak hende ind til sig, øjnene blev lukket og mørkede begyndte hurtigt at omslutte ham.

"Arg!" skreg hun og fik fat i den bedste ting hun kunne få fat i og smed vase ind i væggen mens hun fik låst døren og satte sig ned på gulvet, hun følte sig mere og mere som en vanskabning hvad var der galt med hende!? Hun havde lige nået at høre det med at han havde sagt at hun sikkert havde drømt at hun havde holdt om en dreng i skolen.. hvorfor kunne hun ikke bare have lov til at drømme om at hun holde om ham!? Hvorfor kunne hun ikke få lov til at have lyst til at være sammen med sin storebrors bedsteven, som var 20 år? Hvorfor skulle alting også have begræsninger, hun hadede det! Hadede det, hun brummede irriteret og lukkede øjnene og mærkede igen tårerne komme frem, men hun nægtede at lade dem tage over igen, hurtigt fik hun rejst sig og var over mod sit skrivebrod hvor at bøger med hendes lektier, tal som hoppede rundt fordi hun ikke kunne regne, hun havde kunne få ind hvordan man skrev sådan nogen lunde, og kunne også godt læse små bøger. Hun betragtede stille bøgerne inden at siderne blev revet ud, og hun kunne mærke hvordan en af hendes angstanfald snart ville komme, lige som tvangstankerne, og til sidst skizofrenien, godt nok var den ikke så udbredt, men hun havde det som om der var stemmer over det hele og rummet omkring hende ville blive mindre. Alle lyde omkring hende var allerede forsvundet, så hendes mor råben var kun nyttesløs.

Mira kiggede lidt på Gilan og tog en dyb indånding "ingen nævner noget til Brandon" mumlede hun og hørte så knaldet fra en vase der blev smadret mod væggen inden fra Abigails værelse. "fuck.." mumlede hun og gik med hurtige skridt over gangen og hen mod døren og slå hårdt på den "Abigail Will Wilav Nielsen ÅBEN DØREN OMGÅENDE!" råbte hun, og viste det var den eneste måde at få pigen til fornuft når hun var ved at få en af hendes anfald "BRANDON!" skreg hun "Find Abis piller!" hun ruskede i døren mens at der blev bankede hårde på den "ABI ÅBEN DEN NU!" hvor hun dog hadet dette, hvor hun dog hadede at hendes datter ikke fik hjælp at ingen ville gøre noget, at folk bare var ligeglad, det var til at brække sig over. Hun trippede utålmodig på hvor at Brandon dog blev af, og havde lyst til bare at ligge alt væk i og smadre døren ind, men så igen, det havde hun nok alligevel ikke kræfter nok til.

Hun kiggede op på ham og hævede det ene bryn til det han sagde, og nikkede stille til det og lukkede sine øjne langsomt mens et lille smil gled hen over hendes læber og nød nu bare at ligge her, hun tog en dyb indånding. Hun blev dog rimelig overrasket da hun mærkede nogle læber imod sine egne igen efter at have kysset ham, og blev rimelig forbavset over det han lagde i kysset, men hun gengældte det, og lod igen sin krop slappe helt af imens hendes sind langsomt lukkede af og stilheden lagde sig hen over hendes ansigt og lysten til bare at blive her for evigt var noget så stor. Men noget problematik kunne man vidst ikke komme fra. Hun tog en dyb indånding, og nussede langsomt hans brystkasse i søvne, imens drømmende snart vendte ind på hende, de var underlige, hang ikke rigtig sammen, da så snart et billede var fuldt forsvandt det hurtigt igen inden man fik tid til at betragte det. Langsomt gabte hun i søvne og flyttede lidt på sig hvor hun til sidst vendte sig om og trak dynen af sig da hun syntes det blev for varmt, og sov videre. Til sent ud på eftermiddagen.

Han nikkede da han havde forstået det og blev rimelig overrumplet over at han nu hørte en vase blive smadret, han kiggede hen imod Abi’s dør, og kunne huske nogle få anfald han tidligere havde oplevet hvor hun havde ødelagt ting, eftersom han ikke så tit var i huset mere udover weekender for at feste med Jayden havde han ikke oplevet det store men det her var vidst et. Han kiggede derefter hen på en Brandon som kom stormende op af trapperne med Abi’s piller, og var selv fuldstændig tavs.

Han hørte noget klire men tog det ikke for noget, derefter hørte han konens råben efter ham og banede lavt imens han skyndte sig at finde pillerne og løb oven på, og så hvordan Mira hamrede løs på døren, ”Træd til side…” Sagde han og hamrede den hårde og kraftige skulder op imod træet hvor døren kort efter gav sig, og gik hen og fik fat i Abi hvor efter han trak hende ind i sine arme og tyssede stille på hende og havde et godt greb i hende så hun ikke kom nogen steder. ”Sssh…” mumlede han og kyssede hende i håret og håbede at Mira snart ville finde antallet af piller frem, og holdte forsat omkring hende uden at se ud til at anstrenge sig det store.

Drømmende overtog, samt mørket. Ind til at han pludselig spærrede øjnene op, han glippede lidt med øjnene for at vågne helt op. Han tog en dyb indånding, og kiggede over på Lia som der lå ved siden af ham, et lille smil listede frem på hans læber, inden han kom i tanke om at han burde have været hjemme for længst. Han bannede lavmeldt og kæmpede med at komme ud af sengen, og fandt sin trøje og trak den hen over hoved, han kiggede over på Lia med et stille smil, og gik så over og kyssede hende på panden og ventede på at hun ville åbne øjnene "jeg smutter hjem til mig selv, Gilan er der stadig, plus min mor sikkert undre sig jeg ikke længere er der" han grinede lidt, og nussede hendes kind inden han kyssede hende lige så blidt på munden "vi ses senere" sagde han og rejste sig og gik ind i entreen tog sine sko og jakke på, for at komme afsted og hjem ad. Hurtigt var han nede af trapperne ud af døren og hjem til sig selv, som han var der omkring en halv time efter. Han gik ind af døren og smed sine sko, hvor han meldte sin ankomst og kunne høre en masse spektakel oven på, han fik smidt sin jakke og sko, og gik langsomt op af trappen hvor han så sin far bryde døren ind hans mor som der var løbet ud på toilettet Gilan som stod og så ud som om han havde set et spøgelse, og skrig fra Abigail. Han sukkede tungt, og gik langsomt over til de andre og kiggede ind i værelset hvor næsten alt var blevet revet itu, papir der lå og flød glasskår. Han lukkede øjnene og var virkelig bange for at Abigail på et eller andet tidspunkt ville blive revet ind på den lukkede.

Et skrig bannede vej igennem hendes strube og hun rev alting ned fra hylderne, hun kunne ikke styre det mere, selvom hun prøvede var det som om nogen havde slået hendes vilje fra, hvorfor kom de også altid uden grund? Fuldstændig uden grund, hun tog en dyb indånding men det hjalp ikke, hun prøvede alt det som de sagde hun skulle gøre, men lige meget hjalp det. Raseriet steg inde i hende, da hun pludselig mærkede nogle hænder omkring hende som holde hende fast. Et skrig om at de skulle slippe hende kom frem, at hun ikke ville, de måtte ikke tvinge hende. Tårerne begyndte nu, trillede ned som et springvand fra hendes kinder, og pressede sig ind til sin far, mens at pillerne blev tvunget ned i hendes hals og til sidst slugt. "Hvorfor.. hvorfor mig" mumlede hun imod brystet på faderen, og mærkede hvordan hun blev fuldstændig slap i hele hendes krop og hjernede lukkede ned og alt blev sort. Alt rundt omkring hende var forsvundet, og hun sad i sit stille sted, fuldstændig nøgen omringet af mørket, og kunne ikke andet end at stirre ud i det.

Hun tog pillerne og skyndte sig ud på toilettet for at få noget vand så de kunne få pillerne ned, hun hastede ind på Abigails værelse, og havde ikke en gang set at Jayden var kommet tilbage, hun satte sig på hug ved siden af Brandon og hendes yngste datter og aede hende langsomt hen over håret og prøvede at berolige hende, det stak i hendes hjerte at høre hendes skrig, at se hende græde, men pillen blev alligevel tvunget ned. Hun lukkede øjnene og tog en dyb indånding over hendes datters ord, ja hvorfor hende? Men vreden over at der ingen ting kunne gøres for at hjælpe hendes datter og de bare kunne sidde og se på hvordan at hun fik det værre og værre, var ved at æde Mira op inde fra, og gjorde hele situationen meget dårligere og hårde end de plejede at være.

Hun brummede lige så stille i søvne da hun mærkede et kys på panden og tog hende lidt tid at åbne det ene øje og kigge op på ham, og nikkede så stille med et svagt smil hen over hendes læber, over det han sagde med moderen og nikkede lige så stille, og gengældte det blide kys, ”Kom godt hjem..” mumlede hun stille og lagde sig til rette i sengen igen, med den kjole hun havde lånt af Abi, og sukkede lige så stille imens hun tog en dyb indånding og lukkede sine øjne, hvorefter hun langsomt gled hen i søvnen igen, og hendes sind atter blev tomt.

Han satte sig stille ned og vuggede langsomt hans datter i sine arme imens han kyssede hende lige så stille på hovedet og kunne virkelig ikke selv forstå det, hvorfor hende? Inden længe ville han tage ned til lægerne på hospitalet og sætte hende på briksen og bede dem om og se om der ikke kunne gøres noget. Selvom han havde fået at vide at det var der virkelig ikke, kunne han bare ikke begribe det. Imens han sad der og holdte om dette slappe barns krop, hans barn. Sukkede han lige så stille og lukkede sine øjne hårdt i og kunne virkelig ikke forstå hvorfor pokker det skulle være hans barn, hvorfor det overhovedet skulle være nogens barn. Langsomt rejste han sig op med datteren i den ene arm og kiggede lidt hen på Jayden som nu var kommet ind, ”Sørger du for din søsters værelse?” spurgte han så og forventede ikke et nej lige nu, men bare at han gjorde det, og gik så ud af det selv, og videre neden under og ind på soveværelset hvor han lagde hende i sengen og trak dynen hen over hende, hvor hun kunne ligge der til hun ville vågne op igen, kort kyssede han hende på panden og satte sig så ned på sengekanten og kiggede på hende imens han ikke kunne begribe hvorfor pokker det skulle være hende.

Han kiggede hen på dem men sagde ikke noget men forholdte sig stille, og kunne virkelig ikke sætte sig ind i hvordan det måtte være for Abigail, og havde godt nok heller ikke lyst til at forstille sig det. Det var jo forfærdeligt. Han sagde ikke noget og satte sig langsomt i sengen og stirrede ud i intetheden imens han tænkte lidt over om det måske ikke kunne være muligt bare lidt at der ville være en kur, et eller andet sted ude i den vide verden.