Is it over? - David og Emily.

Et dybt suk gled igennem hendes læber som hun gik rundt ude i byen, med sneen dalende ned over sig. Hun følte sig så dum, hun burde ikke havde lavet sådan et stort nummer ud af ingen ting. Hun lukkede øjnene, og lod langsomt sine fingre glide igennem det rød sorte hår, efter hun var flygtet hjemme fra, havde hun givet sig selv lov til at blive sig selv mere og mere, end den som hun havde været nød til at lade som om hun ikke var. Hun fugtede langsomt læberne, og tænkte lidt over om hun ikke bare skulle vende næsen hjem ad, også håbe at han stadig var der? Eller hun stadig boede der, der var jo efter sine faktisk hans lejlighed, hun boede der kun fordi hun ikke rigtig havde andet sted at bo. Det var en smugle underligt, at tænke over at selvom at de havde startet det hele med at have sex, havde de faktisk ikke haft sex lige siden, det var mere sådan noget, med så var den ene syg, også var den anden, også havde man ikke lige lyst, eller også var man træt, og den helt store man havde hovedpine og ingen overskud. Selvom hun nogen gange selv sagde det, følte hun sig i grunden virkelig ulækker, og ikke særlig.. attraktiv, faktisk, ja hun viste ikke rigtig hvad hun skulle kalde sig selv. Langsomt vente hun dog snuden hjem ad, og var der efter en time, da hun havde gået en ret stor omvej. Hun låste døren op, og gik så op af de mange trapper til lejligheden som hun låste sig ind af. Da hun kom ind af entreen undrede hun sig over de sæt sko som ikke var hendes, men tilhørte en kvinde. Hun gik længere ind i lejligheden og så at på spisebordet var der en masse flasker, og ude i køkkenet også, men det hele stivnede først da hun hørte nogle velkendte stønne lyde, men hvor de kom fra viste hun ikke helt, så hun stod derfor fuldstændig stille mens at hun havde lyst til at løbe ud af lejligheden og aldrig nogen sinde komme tilbage igen.

Han havde faktisk ikke ligefrem troet at dette ville ske, bestemt ikke med hende, men lige pludselig var der kommet en masse ting ned i hans hals, en masse ting han ikke kendte til, ting han ikke kunne huske og blev ved med at prøve at kende formularen på, som om han var tryllebundet til hendes mindste vink selvom hans modkamp blev sværere og sværere. Det ene klask efter det andet kom, imens hendes hænder var fast lænket til sengelagnets betræk som var det hendes eneste støtte, mens David blev ved og ved, og hans krop der forgæves kæmpede imod smerten inden i ham, smerten ved at gøre dette, og det evige had der forsat brændte i hans indre hjerte lige nu. Der gik dog ikke længe før end at han brændt lod sig falde om på maven ved siden af hende, da den alkohol, den fandens alkohol der var blevet ham givet, var blevet bællet ned i ham det ene glas efter det andet, og han havde bare været så nede til ikke at kunne registrer hvad fanden der blev ham givet. Han sukkede lige så stille, han havde ikke engang været ordentligt tændt, men lige pludselig havde det blevet for meget, han kunne ikke engang huske hvordan han var kommet herind i sengen, det var så underligt, det var som om der var blevet sat en dårlig film på, som klippede og hakkede i det hele konstant. Hans øjne var lukket mens pigen ved hans side tog noget af hendes undertøj på og skred ud fra rummet af, hun havde sikkert ikke opdaget at der havde været andre i huset, hendes gang gik langsomt hen mod toilettet og så meget veltilfreds ud, over at hun endelig havde fået hvad hun altid havde villet have. Hendes trusser gled langsomt ned af hendes ben, og måsen blev placeret på brættet hvor den lille stråle langsomt kom ud fra hendes indre. Hun blev færdig og fik tørt sig, rejst sig og gået ud af badeværelset igen imens tankerne var alle andre steder end hvem der kunne være i huset, påvirket som hun var havde hun ikke engang lagt mærke til David's kæreste, Emily.

Lyden var uudholdelig, hun fattede det ikke, her stod hun, efter et skænderi, og hørte på.. well nu hendes eks kærestes? Banken ind i en anden kvindes krop, mens hun stønnede som en eller anden hankat som blev trukket i halen. Og for et kort sekund, ville hun faktisk ønske det var hende, men hvordan.. hvordan havde hun nogen sinde i sin vildeste fantasi, faktisk troet at han elskede hende? At han faktisk ville være sammen med hende, det hele havde sikkert bare været fordi at hun havde været så væk i ham, at han ikke kunne klare at sårer hende mere, at det var fordi at han ikke ville se hende gå og hænge med mulen over at han slet ikke havde de samme følelser, men bare så hende som en rigtig god veninde, som han ikke ville miste, og når alt var kommet til alt.. så han det alt sammen som en misforståelse. Det var det, som gik igennem hendes hoved lige nu. Langsomt gik hun over mod sofabordet og kiggede på flaskerne, hun rynkede brynene lidt, og kunne se at dette var noget der ville gøre David rigtig syg i længden da han slet ikke kunne klare disse ting. Hun tog en dyb indånding, og trods for tårerne der gled ned af hendes ansigt, var hun meget klar i hoved, mere klar end hun nogen sinde havde været, og alle følelser havde fuldstændig forladt hendes krop, hun var ikke længere sur, hun var ikke vred, hun var ikke skuffet, hun var end ikke ked af det.. hun var bare.. tom som et hylster der ikke længere besad nogen for form følelser overhoved. Da pigen kom ud med meget lidt undertøj på, ventede Emily på at hun var færdig på toilettet, hun greb pigens hår fuldstændig ligeglad med omkring hvor meget hun skreg og smed hende ind i væggen, vente hende om, med grebet om hendes hals og pressede hende der ind. "jeg kan godt sige dig.. du skrider ud af denne lejlighed efter at have taget dit tøj, der efter går du hjem, brænder alle de billeder du nogen sinde har haft med David.. sletter hans nummer, og så opsøger du ham aldrig.. nogen sinde mere.." hvæsede hun, mens hun kiggede ind i pigens øjne, med hendes egne, som nærmest lynede. Pigen nikkede lidt, og lød ind for at tage sine ting også ud af døren. Hun sukkede stille og begyndte at rydde tingene op, da det hele var fjernet afvejen og lå i en sæk i entreen faldt hun om på sofaen og faldt i søvn.

Hans tanker var nogle helt andre steder, steder hen mod hvor denne smerte der langsomt bredte sig inden i ham begyndte at æde ham op, hvad fanden havde han drukket? Han klamrede sig langsomt til dynene hvor efter han måtte tvinge sig ud af drømmen og sætte sig op, og måtte hurtigt komme ud af sengen, han greb om sine boxers og gik med svajende skridt dog rimelig hurtige imens han støttede sig til væggene og kom inden længe ud på badeværelset hvor han kastede sig over wc’et og hans maves indhold samt blod kom op fra hans indre af. Han lænede sig stille op væggen og lukkede sine øjne imens han tog nogle hvæsende ånde drag, og ventede på at der endnu en gang ville komme op, og der gik heller ikke længe før det skete, endnu en gang greb han fat med rystende fingre i toilettet og det samme som sidst kom endnu engang op, og lugten fra det gjorde det hele meget værre mens noget mere blev ved med at komme til, som om han ikke havde andet i sig. Efter en tid stoppede det dog og han lukkede wc brættet ned og skyllede ud, og prøvede at klarer sit hoved men hovedpine og halsbrænd kom til i stedet for. Han lukkede smertefuldt sine øjne og havde lyst til at døse hen til et sted hvor end ikke smerte fandtes, kun tanken omkring stilhed og tomhed i al evighed. Han kom efter lidt tid op og stå igen på sine vaklende og tog fat i vasken som han støttede sig til og lagde noget af sin vægt på for ikke at falde. Igen havde han det som om der kom huller i hukommelsen og hans hjerne klippede scener af som var nødvendige for ham at huske. Lige som at han nu ikke kunne huske at han havde ført hånden op til hanens hank og fået sænket hovedet så han kunne få plasket noget i det. Han kom dog ikke særlig langt da han begyndte at hoste igen, og følte sig som en eller anden dødende unge.

Hun vågnede først da hun hørte nogen var gået ud for at brække sig, hun rejste sig langsomt op på benene og gik ud og kiggede på David som der brækkede sig, hun ventede dog med at han var færdig, og hjalp ham så med at få noget vand i hoved, hun tog nogle af hans allergi piller ud af glasset, da hun selv var kommet til at give ham noget af det alkohol han ikke kunne klare og taget ham til lægen, som sagde at næste gang han fik sådan en reaktion skulle hun give ham disse piller og ligge ham ind og sove til at det var overstået. Hun fik puttet pillen ind i munden på ham og sluge den. Der efter fik hun ham ind i sengen, hvor hun lagde dynen hen over ham, trods for at hun slet ikke havde lys til at rører noget af det, faktisk troede hun aldrig nogen sinde at hun kunne ligge i den seng, eller i dette rum for den sags skyld. Bare tanken om at hun selv havde haft sex på dette sted, en gang, sammen med sin .. hun kunne ikke engang rigtig få sig til at sige at de ikke længere var kærester, hun ville bare ikke rigtig fatte at det var sket. Hun sukkede lidt og fandt en taske frem og begyndte at pakke, da hun nok ikke ville kunne holde ud at være i denne lejlighed for de næste mange dage, nok heller ikke ham. Men hun blev her til at han var blevet rask nok til selv at tage sig af sig selv, ellers kunne hun vel ringe til hans forældre. Hun sukkede lidt og fik stort set alt ud af skabet som var hendes og begyndte at pakke det ned.

Han mærkede nogle hænder tage fat omkring ham, hvem det var, vidste han ikke, men han havde ikke kræfter til at kigge efter, han mærkede en pille i munden og sank den med noget besvær og havde det igen som om han skulle have noget op igen men tvang det så godt og vel ned som han kunne. Han sukkede lige så stille og fulgte med vedkommende ind i hans seng igen, og prøvede at falde i søvn men han kunne ikke, der var noget der forhindrede ham i det, han åbnede langsomt det ene øje og kiggede lidt rundt, alting så så anderledes ud. Han trak dynen af sig da det gik hen og blev for varmt og kiggede videre rundt i rummet og så at den person som havde hjulpet ham her ind var Emily, han fugtede stille sine læber og sukkede en smule, ”Hvad … laver du?” spurgte han lige så stille og gned sin pande lidt for at kunne få hjernen til at fokusere på det punkt det nu skulle fokusere på men hans øjne gled hele tiden hen på de to dobbeltgængere af hende. Han brummede stille og lukkede sine øjne og lod sine ører opfange hvad det var der skete rundt omkring ham og tog nogle dybe åndedrag hvor halsen rillede imod de mange sug han tog og fik det til at føles som om der var nogen der strøg en fjer hen over hans halsrør og fik det til at kilde og irritere at der nogen gange kom et host for at få den kildende fornemmelse til at forsvinde igen. Han sukkede stille og tog lige så stille fat omkring sengens lagen, puder dyne og hvad ellers og lagde sig ned på madrassen i stedet for, som føltes dejlig kølig.

Hun vente langsomt sit hoved mod David da han sagde noget og rystede bare på hoved "sov.." var det eneste der kunne komme ud af hendes mund, og derefter gik hun ud af værelset og lagde sig igen på sofaen, trak tæppet hen over sig, og blev enig med sig selv om at hun ville blive til at han vågnede, også ville hun tage afsted derefter, det kunne ikke blive anderledes, det hele var bare for fucked til at de kunne være sammen.. det måtte hun vel indse. Hun kunne ikke blive og tærer mere på hans kræfter, bare fordi hun selv havde depression, hun burde finde sig sin egen lejlighed og bare komme videre, bare være for sig selv, så ingen skulle trækkes ned på grund af hendes humør. Et eller andet sted, kunne hun ikke lade være med at føle at det var hendes skyld alt sammen, at hun havde gjort at han nu lå inde og havde det virklig dårligt, og havde været i seng med en anden, men så igen... hun sukkede dybt og lod sig så til sidst falde i søvn.

Det føltes som om det gik forbavsende hurtigt med at blive næste dag, og han kunne i grunden ikke helt følge med, som om de piller han havde fået virkede som et sove middel. Langsomt åbnede han sine øjne og lod sig glide ud af den sorte drøm der ingen billeder havde haft. Solens få stråler kunne lige skimtes igennem de mørke gardiner. Han trak stille dynen af sig, og betragtede lidt senge tøjet, mens minderne langsomt kom tilbage til hans hoved, en rynke gled hen over hans pande, og rejste sig langsomt op hvorefter hænderne greb fat om dynebetrækket, sengelagnet, hovedpude betræk og hvad der ellers var på denne seng som kunne vaskes, han gik ud i det lille brokkers han havde og smed det hele direkte ind i vaskemaskinen og gik derefter ind på værelset igen hvor han hurtigt fik skiftet senge tøjet. Han rystede stille på hovedet og kunne huske at der var nogen der var kommet ind, men den tid var stadig tåget for ham. Langsomt gik han ind i stuen og opdagede Emily, og kunne se de mange flasker der var på bordet, og lod sig bemærke af deres navne, men det havde ikke været hende der havde fyldt det i ham, det havde været hans veninde som var kommet dagen før og havde hørt hvad det var der var gået galt. Han brummede lige så stille og skrev sig bag øret at han skulle give hende en lærestreg hvis Emily ikke havde sørget for det. Langsomt gik han ud i køkkenet og gav sig til at rydde det hele op, derefter smed han det ud som han ikke havde behov for mere, og gik så i gang med en delikat morgenmads brunch. Der gik ikke langtid før end at han var færdig og gik derfor ud og dækkede bordet og ventede på at hun vågende. Da han syntes der manglede noget brød og kanel snegle fik han hurtigt noget tøj på og smuttede ud af døren og ned til bageren i en rygende fart.

De mange drømme huntede hendes nærmest, det var som om at ingen ting ville falde på plads, som om at ingen ting ville lade hende være. Hun fik det af en eller anden grund, bare værre og værre. Hun tog en dyb indånding, og trak tæppet længere over hende i søvne mens at solen langsomt trak sig hen over landskabet og kastede dens stråler på den ellers så grå dag. Hun slå først øjnene op da hun hørte en dør blive smækket, og lod den ene hånd glide hen over det ene øje for at få søvnen ud af det, mens hun ikke helt fattede hvad det var som skete rundt omkring hende. Benene blev svunget hen sofaens kant, og hoved placeret i hænderne mens at hun prøvede at tænke klart over alt det som der var sket, hun havde da også fået noget at drikke igår, da hun bare havde haft brug for at tænke på noget andet. Minderne kom langsomt tilbage, og hun kunne mærke hvordan at klumpen danne sig i hendes strube, hun kiggede over på tasken, som stod ved siden af sofaen og rejste sig langsomt op, gik over til den store taske med alle hendes ting og slæbte den over til døren og begyndte at finde sin jakke og sko frem, men lagde så mærke til den store brunch, og kunne mærke hvordan hele hendes krop begyndte at ryste og måtte bide sig hårdt i læben for at hun ikke skulle begynde at stortude.

Der gik ikke lang tid før end at han havde købt alt det han skulle, seks kanel snegle, en lang kanel kage, to franskbrød; et med kerner et andet uden, youghurt, noget kakaoe, og andet godt og æde, som han så tog tilbage med, dette vil sige at han gik fra bageren med fire poser, selvom han havde det som om at han ikke syntes det var nok, men sådan var det ind i mellem, han kom hurtigt hen til lejligheden hvor han lukkede sig ind og kom derefter op til hans dør som han også gik ind af, til hans overraskelse så han Emily stå i døren, og han vidste ikke helt hvad han skulle sige, andet end undskyld… men selv ikke det var nok, ”Går du nu?” spurgte han så med et lidt ærgerligt blik, og gik ud i køkkenet med hans fire poser og kiggede hen på hende, for at se om hun ville gå eller ikke, fordi så nyttede det jo ikke ligefrem at han lavede alt det her. ”Jeg vil gerne snakke omkring det… det i går…” sagde han så, og kløede sig langsomt i nakken, og sukkede stille, håbede et eller andet sted at brunchen ville hjælpe på snakken så det ville blive lettere at komme ud med tingende men man kunne aldrig vide jo. Han fugtede læberne og tog en dyb indånding imens han kiggede lidt rundt. Jo han var vidst stadig rimelig påvirket efter de genstande han ikke kunne tåle i går, men det nyttede ikke noget at lade dem hindre ham i det han ville.

Hun vente sig om og skulle til at tage tasken over ryggen, da hun ikke viste om hun var stærk nok til at få et eneste ord indført, uden at begynde at græde helt vildt. Hun bed sig lidt i læben, og gispede kort da David pludselig kom ind af døren, bare ansigts udtrykket var slet ikke til at bære, og hun kiggede hurtigt væk, måske fordi hun skammede sig over sig selv, over hun havde ladet det gået så vidt? At hun faktisk følte at hun havde været lige så meget en del af det, at det var lige så meget hendes skyld at han faktisk var endt inde i soveværelset med den finke. Hun bed sig hårdt i læben og lukkede øjnene, bare tanken om at han var kommet inde i hende, hvilket var en af de største grunden til at pigerne gik på toilettet fordi de skulle tømme de mange efterladenskaber som drengen havde efterladt inde i en. Bare tanken om, at han havde haft noget op inde i hende, som.. som bare ikke skulle have været sket ikke mens at de var sammen. Hun kunne ikke klare det, ikke forstå det, især når hun bare kunne have stoppet med at blive så sur over ting, og at hun bare .. kunne være mere forstående. Bare tanke mere over de ting hun gjorde måske!? Hun tog en dyb indånding og kiggede over på ham da han sagde han gerne ville snakke omkring det, ved disse ord slap hun håndtaget til tasken og gik ind i køkkenet, og havde i grunden bare virkelig brug for en ting lige nu. Hun bed sig i læben og mærkede de ubehagelige mavesug tage over, mens at øjnene blev lukket hårdt i, langsomt lagde hun sin hånd mod hans brystkasse, og mærkede nu vandet i øjnene, derefter lagde hun den anden hånd på brystkassen og nussede svagt trøjens stof, til hvor det hele bare knæk, som hele den kolde og neutrale facade som hun havde bygget op, ikke længere holde. Hun tog en dyb indånding inden det brød løs, tårerne hulken. Men i stedet for at skubbe ham væk fra sig, lagde hun armene omkring hans liv og pressede sig ind til ham og græd imod hans trøjes stof og fik bare det hele ud, også det hun havde følt for dagen inden, det hele kom ud. Hun hæv en smugle efter vejret, men lige som hun troede det var over, så fortsatte det igen. Det eneste der hjalp hende fra at falde fuldstændig sammen var i grunden bare ham, ham som havde været der når hun havde brug for det, ham som havde forstået hende. Og .. tanken om at noget nogen sinde skulle skille dem ad, var bare så langt væk at hun ikke kunne klare det lige nu. Hun ville stadig have ham jo, trods for det som var sket igår, og et eller andet sted var det jo ikke hans skyld, men den finke til hans veninde. Hun bed sig hårdt i læben og pressede øjnene sammen, og håbede på at hendes tåre strøm snart ville stoppe.

Han kiggede hen på hende og ventede på hun ville reagere, gøre noget, bare et eller andet. Og det skete, da hun kom ind i køkkenet og kiggede på ham, hvor hun pludselig begyndte at komme tættere på ham, han havde dog ikke lige forventet det, men sagde ikke noget til det, og lagde derfor langsomt armene omkring hende. Hvormed han så mærkede de første tårer imod hans brystkasse, han nussede langsomt hendes ryg og sagde ikke noget imens han bare holdte hende, og lod hende græde. Han var klar over, at hun normalt ikke var typen der græd, og når hun så gjorde var det også virkelig slemt, men han havde også gjort noget der var utrolig dumt, og tog gerne skylden på sig. Han fugtede langsomt sine læber og nynnede lige så stille for at få hende til at slappe af, og nussede hende forsat, hvorefter hans kind blev placeret på hendes hoved og nussede hende forsat imens tankerne skred afsted omkring at det nok skulle gå og at dette sikkert bare var en prøve en eller anden idiot syntes at ville skabe. Han fugtede læberne ganske langsomt og lod sine hænder glide op til hendes ansigt og tog fat i det hvor efter han vendte det op imod hendes hoved op imod hans og tørrede hendes øjne og betragtede dem med sine egne og lod så hænderne glide lige så stille rundt om hende så armene hvilede på hendes skuldre og trak hende helt tæt på sig og vuggede hende lige så stille, han vidste ikke helt hvad han skulle sige. Da undskyld ikke ligefrem var nok. Langsomt vuggede han hende og det gik lige så stille hen til en vuggende og langsom dans mellem to elskende, han tog hendes hånd og gjorde dansen lidt mere gammeldags og lod hånden glide om bag hendes ryg som han nussede med tommelfingeren og hvor den derefter gled ned til hendes nederste del af ryggen og trak hende tættere på og gled bare lige så stille videre ind i dansen uden musik. Rytmen var hjerteslaget, stille og roligt.

Hun viste ikke hvorfor, men bare at rører ham igen, og stå så tæt på, at kunne dufte ham. Det gjorde at hun viste det ikke var hans skyld, men den heks som havde udnyttet ham. Hun tog en dyb indånding igennem hendes læber, men trods for at hendes hjerne nu sagde det, ville hendes hjerte bare ikke følge med, det skreg stadig af smerte at vide at han havde ligget med en anden kvinde inde i den seng, og tanken havde allerede været slem når hun tænkte på de kvinder han havde med der inde før hende. Når hun selv kun havde været sammen med én mand, og det var manden som stod og holde om hende i dette øjeblik. Hun viste ikke hvorfor det i grunden stadig var så vigtig for hende, hun havde jo aldrig gået særlig meget op religion før at hun havde fået en plejemor som havde været jahovas vidne. Langsomt lod hun hoved glide op og kiggede på ham, med tårerne fortsat glidende ned af hendes kinder, et lille smil dukkede dog op, et hjerteskærende et af slagsen dog, men et smil var det vel. Hun lukkede øjnene da han lod fingrene glide hen over kinderne for at fjerne de værste tårer som blev ved med at bryde frem og glide ned af hendes kinder, som var det regnvejr. Et lille grin bannede sig dog vej igennem hendes strube, da hun blev ført rundt i en lille dans, hendes hånd gled op af hans mave til hans skulder hvor hun lagde hånden på den, og tog fat omkring den mens at hendes anden hånd lukkede sig rundt omkring hans, og lod sig nu fører rundt i en mere gammeldags dans, uden musik ud over hendes hjerte der slå i takt som de gled rundt på gulvet, lige så stille og forsigtigt. Langsomt lod hun hoved glide hen og lagde sig mod hans brystkasse og tog en dyb indånding igennem munden "vi skal nok komme igennem det David.." mumlede hun stille og lukkede øjnene "jeg elsker dig" hun bed sig lidt i læben og var godt klar over at hun aldrig nogen sinde havde sagt hun elskede ham, og det var mere eller mindre det skænderiet havde været omkring dagen forinden, inden alt dette var sket. Hun tog en dyb indånding igen og lukkede øjnene "og jeg mener det.."

Han fugtede langsomt læberne og gled videre ind i dansen og vuggede lige så stille fra side til side med hende, da hun slap hans hånd og lagde begge hænder rundt om hans nakke, og lod derfor sine egne hænder glide rundt omkring hendes liv og smilede lige så stille til det hun sagde og begravede sit hoved ved hendes hals, og duftede langsomt til hendes hår, og nikkede lige så stille til det hun sagde. ”Jeg elsker os dig Emily…” hviskede han lige så stille ind i hendes hud og hår. Han fugtede langsomt læberne og trak hende tættere ind til sig hvor med nogle andre fire ord passerede hans mund, ”Vil jeg altid gøre..” sagde han med en lille glad undertone over det endelig var kommet til en ende med at være sure og vrede på hinanden. En dyb indånding kom til og hans næse nussede lige så stille hendes hals, og lod så munden glide hen på den og pustede så ud i mod huden så der kom en masse pruttelyde. Han smilede en smule over det, trak hende tættere på sig og kunne nu godt stå sådan her hele dagen, uden at skulle give slip på hende. Bare holde om hende og vide at det var sådan her det skulle være, og sådan skulle det blive ved med at være. Han tog endnu en dyb indånding og sukkede så lige så stille.

En boble inde i hende, så ud til at briste, da hun ikke længere kunne klare det når det kom til stykket. Igen faldt tårerne hen over de let tykke kinder, mens hun smilede en smugle, og et lille grin igen måtte bande sig vej igennem struben. Hun ville dog ikke give slip på ham nu, ikke end for at gå over og spise alt det han havde købt, da hendes mave faktisk var ret sulten, eller kroppen burde man vel heller sige? Faktisk var hun bare sulten, færdig slut, hun var en del af kroppen, og kroppen fortalte hende hvornår den havde brug for næring til at sende energi op til hjernen så hun kunne leve videre. Hun tog en dyb indånding, og måtte begyndte at grine helt vildt da han lavede pruttelyde på hendes hals "stooop david" grinede hun og puffede lidt til ham, men lod sig glide tættere ind til ham, og lagde hoved ved hans hals. Trods for at det nu var utrolig fristende at kysse den, men lod være mente at de havde brug for at tage det stille og rolig og ikke bare springe ud i det. Hun huskede stadig at hun stadig ikke kunne huske sin første gang, selvom hun siden hen havde gjort det nogle få gange med ham, så gjorde det bare ikke op før, at hun aldrig nogen sinde ville huske sin første gang. Hun lukkede øjnene og vuggede langsomt frem og tilbage, mens hendes hænder gled ned mod hans hofter og lagde armene omkring der, i stedet for rundt om nakken, og nussede lige så stille lenden mens de vuggende bevægelser bare blev ved og ved.

Han smilede da hun begyndte at grine noget mere, og havde nu altid været utrolig glad for hendes latter, han trak hende tættere til sig og begyndte at nusse hendes ryg og sukkede så. ”Hvad med at tage maden med ind i sengen?” spurgte han så da hans mave kom med en lang rumlende lyd. Han grinede en smule, hvor efter et suk passerede forbi. Hvor var han dog glad, ikke bare lidt men utrolig glad. Endnu engang gled et glad suk igennem hans læber og vuggede hende blidt frem og tilbage imens han stadig ventede på svar. Han kunne i grunden være ligeglad med i morgen, han levede nu, han stod lige nu, med verdens smukkeste kvinde i sine arme og kunne ikke være mere glad end lige nu. ”Hmm… hvor er jeg glad… kan sige det hele dagen og det er slet ikke nok..” grinede han og kiggede ned på hende, hun var noget lavere end ham måtte man indrømme, men i grunden var han ret glad for alle de ting som hun havde, i forhold til hvad de normalt andre piger i hans familie og vennernes omkreds besad af. Han sukkede stille og kyssede hende kort på panden, og vuggede afsted imod stuen og satte sig ned med hende på hans skød og sukkede så over den masse mad der stod foran ham, imens han nussede hendes lår.

Hun betragtede ham stille da han spurgte om de ikke skulle tage maden med ind i sengen "så.. skal det være gæsteværelset" sagde hun stille og havde ikke den store lyst til at skulle være inde i det værelse, inde i den seng hvor... det var sket. Hun bed sig lidt i læben, mens et stille smil dannede sig på læberne over at maven rumlede, og nussede den lige så stille "Men mad, det bliver du vist nød til at have, siden at du kastede stort set din mave op i går" sagde hun drillende, og lod fingrene glide op af halsen til hans hår, som hun lige så stille nussede igennem, hun grinede stille igen da han sagde han var glad, det var da godt han var det, hun stod stadig lidt på en skillevej, selvom at hun var glad for at hun kunne være sammen med ham, lige nu i stedet for at tage et eller andet sted hen, og sikkert ende på gaden for nogle dage, ikke fordi det ikke var noget hun ikke havde prøvet før. Hun sukkede stille og bed sig lidt i læben, mens hun tænkte over det hele som der var sket, det var som om at billederne bare ikke ville stoppe med at vælde op i hendes hoved. Hun rystede stille på hoved, og lod sig blive fulgt ind i stuen og satte sig langsomt ned på hans lår. Hun bed sig lidt i læben og vente sine øjne hen imod ham og lagde hoved en smugle på skrå. Lysten til at kysse ham inderligt på munden var der, men hun lod være og vente sig om og begyndte at spise af den meget mad som han havde lavet mens hun sov.

Han nikkede lige så stille til hende og spiste lidt videre, imens han nussede hende hen over yderlåret, og tog noget røræg op til munden og tyggede godt af munden, hvor efter han greb fat i en snegl og satte tænderne i den. Han brummede lige så stille imens han spiste godt for sig, og tog derefter endnu en snegl, gik videre til franskbrød og så videre, han smilede en smule og fugtede læber ganske langsomt, og spiste videre, hvor efter han blev helt færdig, og trak hende tættere ind til sig og nussede langsomt hendes mave imens han tænkte over det hele, og følte sig virkelig som en idiot, men han kunne ikke ligefrem have gjort noget. Eller jo lade være med at blive så ophidset over hun ikke havde sagt hun elskede ham, men det var der ikke noget at gøre ved, måtte man vel sige. Han sukkede lige så stille og tog en dyb indånding hvor efter han trak hende op i sine arme da hun var færdig, og gik ind med hende på gæsteværelset og lagde hende lige så stille ned i sengen imens han overvejede hvordan det hele skulle gå an. Han lagde sig ned ved siden af hende og trak hende ind i hans arme imens han sukkede lige så stille og ville nu bare ligge sådan her for evigt i grunden.