I wish i could trust you - Emily og David

et lille suk gled langsomt igennem hendes strube som hun placerede hendes nedreparti på sengen som hun ikke havde sovet i, i over tre måneder efterhånden. Bare tanken omkring hvad der var sket på dette sted i dette rum gav hende stadig kvalme, og hun havde heller ikke kunne klare at have sex med David endnu, selvom hun vidste det var ondt at afslå ham næsten hver aften, når hun jo godt kunne ligge og nusse med ham, hvilket de havde gjort ret meget af, bare ligge på sofaen hvor at hænderne pludselig var steder som ingen andre end de skulle være vidne til, men så snart at det skulle udvikle sig til mere, måtte hun sige stop og trække sig tilbage, de fleste gange gik hun med den undskyldning at hun skulle på toilettet også var hun træt. Hun sukkede stille, og kiggede på uret, han burde snart komme hjem fra arbejde. Langsomt gik hun ud i køkkenet og smilede skævt, hun havde gjort soveværelset i stand så det var meningen at de skulle sove der inde i nat, hvilket var et utrolig stort skridt for hende, men hun måtte jo videre på en eller anden måde. Hun trak gryden fra kogepladen hvor efter hun hælde vandet fra pastaen, der efter stillede hun det hen på bordet sammen med ketchup, ost og smør, derefter service og noget de kunne drikke. Nu var der ikke andet end at vente på at han kom hjem.

Der gik ikke så længe før end han var færdig med de sidste ting i det projekt han havde været i gang med de seneste par dage. Selvom det ikke lige stod til hans normale speciale at lave den slags, ville han gerne give det til Emily. Et stille suk gled igennem ham omkring tanken om at der ofte var de der afbrydelser når de endelig kom så langt med fortrinet, men han kunne vel ikke ligefrem bebrejde hende måtte man sige. Et stille brum gled ud af hans læber, da han fik pakket sammen og taget sine ting og derefter ud af døren fra arbejdet af, ind i bilen og afsted hjemad. I grunden regnede han mere eller mindre med at dette ville ende som de mange andre aftner der havde været der. Men det var der ikke ligefrem det store at gøre ved. Han måtte give hende den plads hun nu havde brug for også var den ikke længere. Han kom endelig til parkeringspladsen og steg ud af bilen, efter den var blevet parkeret. Benene førte ham hen til trappen og videre op ad mod lejligheden som han låste sig ind i. ”Hey, hjemme…” sagde hans stemme, og lød ud over resten af den store lejlighed, og kiggede så ind i køkkenet hvor han så Emily stå og lave mad, eller rettere var mere eller mindre færdig. Han smilede skævt til hende og kiggede så hen på maden, ”Ser godt ud!”

Hun smilede skævt da hun så hans skikkelse komme ind i køkkenet, og grinede så da han sagde det så godt ud. "det er pasta David.." fniste hun og gik over og lagde armene omkring hans nakke og kyssede ham blidt på munden "velkommen hjem skat" der efter gik hun langsomt over til bordet og satte sig ned, og fyldte noget pasta op i begge skåle, og puttede derefter smør og andet tilbehør på, inden hun begyndte at tage for sig, nej hvor var hun også bare i grunden sulten hele tiden, og hun følte også at hun var blevet tykkere, nå hvad, det gjorde ikke rigtig hende noget, hun var vel som hun var, og hun ville gerne blive ved med at kunne være sig selv. Efter noget tid blev hun dog endelig færdig, og skubbede langsomt tallerkenen væk fra sig "aah, det var godt med noget at spise" sagde hun tilfreds og rejste sig op da han også var færdig, og begyndte at rydde tingene på plads, og skylde tingene af.

”Når… så det er det… når… jamen det kan jo os godt se godt ud ikke?” Spurgte han så med forundret pande og underlige øjne mens munden stod latterligt åbent, bare for at gøre lidt sjov ud af det. Han smilede bredt for fylde fem og tyve ører imens han kiggede på hende da hendes arme blev lagt omkring hans nakke, og gengældte det blide kys. ”Tak, det er os godt at være hjemme.” sagde han meget beslutsomt og nussede hende lidt inden han gav slip, og tog sine sko af hvor efter han gik ind til spisebordet og tog glædeligt for sig, imens det så ud som om at bare lidt mellemrum på tallerkenen så man kunne se dets overflade skulle udfyldes med pasta så det var lige før det stod op til himlen. Henrykt over hvordan det duftede, klappede han hænderne sammen, og gned dem op af hinanden, hvorefter det meget tilbehør blev proppet på som var det en forbandelse eller formular han skulle udfører, og derefter kom det til bestikket der blev taget op i hænderne og hans krig imod maden var nu begyndt.

Hun grinede lidt af ham, og stillede sig bag ham da hun havde gjort sit rent og nussede lige så stille hans skuldre, og lænede sig foran ham og sukkede stille mens hun lukkede øjnene. Duften fra ham, gled langsomt ind i hendes næsebor, og hun kunne virkelig ikke fatte at de faktisk var sammen, hun havde aldrig nogen sinde forstået at de var kommet så langt i det hele taget. "jeg har gjort soveværelset klart, så.. vi kan sove der inde i nat" sagde hun stille, og fjernede sig så fra ham, og gik i gang med at lave dessert som de kunne nyde inde i stuen, isen og tilbehør blev fundet frem, og derefter nogle skåle, og skeer, så hun kunne komme i gang.

Han kiggede op på hende da hun begyndte at massere hans skuldre, og smilede skævt til hende, hvor efter han begyndte at massere ham. Han spiste dog hurtigt hele tallerknen ren, og sukkede tilfreds over det. Kiggede der efter op på Emi, som sagde hun havde gjort soveværelset klart hvilket han var rimelig forundret over, men sagde ikke noget udover at nikke og smile til hende, ”Lyder godt.” sagde han så og strakte sig så lang han var, hvorefter han rejste sig op og tog nogle ting ud og gjorde køkkenet rent, gik ind i sin behagelige stue og satte sig godt til rette i sofaen og tændte så for fjernsynet imens han ventede på at desserten ville blive færdig, i grunden plejede de ofte at snakke om en masse ting, men det var langsomt holdt op, for ikke at sige gradvist holdt op efter det var sket. Hvilket der i grunden ikke var noget at sige til, men man måtte bare prøve at bygge det op lige så stille hen ad gangen. Et stille suk gled igennem hans læber, hvor efter han lukkede sine øjne og tømte sit hoved for tanker. Selvom tv-avisen kørte afsted med introen som nok ville vække frustration ved de fleste over alle de der dårlige ting som skete rundt omkring i verden, i grunden lettede det bare på David’s hjerte at verden var som den plejede, og den ikke havde ændret sig, at der stadig skete fejl rundt omkring i verden som gjorde man kunne lærer af det og udvikle nyer metoder.

Hun sukkede stille, og bed sig i læben mens hun tænkte det hele igennem, det var som om at tankerne bare ikke ville lade hende være. Nogle gange havde hun det super godt, og andre gange kunne hun ikke hænge sammen, især når de billeder fra da hun havde kigget ind i soveværelset og de havde været godt i gang. Bare tanken om at han havde været inde i hende... nej hun måtte stoppe sig selv før at hun ville ødelægge aftenen. Hun lukkede øjnene og sank noget mundvand mens hun bare håbede på at det ville gå over med tiden, da hun ikke havde lyst til at skulle tænke på dette for evigt, og hvis de en gang skulle komme så langt at få børn sammen, at hun skulle sidde og tænke over, hvis dette burde være hendes barn sammen med ham. Om der var andre kvinder som havde børn med hans dna. Og selvom hun vidste det var en forfærdelig tanke, når man så på at han havde været så fuld at han ikke vidste hvad han gjorde. Men bare tanken, om at han havde gjort det, var så forfærdelig, at hun ikke rigtig vidste hvad hun skulle gøre med sig selv. Og det var først der hun begyndte at tænke over at hun var gået hen og blevet buttet. Hun bed sig i læben og kiggede ned på desserten som hun var igang med at lave, og skubbede den ene skål væk og lavede kun til ham i stedet. Hvorfor de forfærdelig humørsvininger, for et øjeblik siden var hun fuldstændig ligeglad med at hun var blevet buttet, og nu kunne hun ikke tåle synet af sig selv. En dyb indånding blev taget inden hun gik ind med skålen til David og satte sig ved siden af ham, med et stille smil "værsgo skat" sagde hun stille og kyssede ham på kinden. Trak benene op til brystet og lagde armene omkring skindebenene.

Han fugtede læberne da hans blik gled hen over det der skete i tv’et og overvejede lidt hvordan det mon ville være at sove inde på soveværelset endnu en gang. Han tog en dyb indånding og kiggede lidt rundt i stuen, hans interesse for tv’et var lettere brugt op lige nu, og havde sådan set kun i tankerne omkring hvad der ville ske de følgende dage. Da der var så meget der virkede utrolig underligt. Han brummede lidt, og lukkede sine øjne endnu engang hvor efter han gned dem en smule så han kunne tænke lidt mere klart over tingene. Blikket blev dog hurtigt vent hen imod Emily da hun kom ind igen med noget is til ham. Dog blev der hurtigt bemærket at der ikke var nogen is skål til hende. ”Skal du ikke have noget?” spurgte han så imens blikket var rettet til hende, og hænderne tog imod skålen som der var til ham, og tog en skefuld op til munden og tænkte lidt over det med alt det der var sket, ufatteligt, hvis han selv skulle sige det, men sådan kunne det jo gå hvis man ikke passede godt nok på sig selv. Han fugtede læberne lidt, og tog derefter noget mere op i munden, og blev inden længe færdig og stillede skålen på bordet og kiggede hen på Emily med et stille smil.

Hun rystede stille på hoved, da han spurgte om hun ikke skulle have noget. "Nej.." mumlede hun stille og kiggede ned på hendes mave "den er allerede stor nok som den er" grinede hun, og trak på skuldrene, mens at hun sukkede stille, hun måtte nok snart komme hen og tjekke op på det med at hun ikke havde fået sin mens endnu, men hun havde før haft problemer med det, hun kunne ikke lige huske hvad hendes læge havde kaldt problemet, men det var ikke første gang at hun havde været nød til at vente flere måneder før at hendes menstruation så endelig kom, også noget som gjorde at hun havde problemer med at få børn. Men den tid den sørg. Hun kiggede smilende tilbage til David, og puttede sig langsomt ind til ham "Jeg går nok til lægen i morgen eller på onsdag, omkring det med jeg ikke har fået min menstruation endnu, det er efterhånden nu 3 måneder.. eller noget i den stil" mumlede hun stille, og lukkede langsomt øjnene, og sukkede tilfreds. Hun var nu heldig at have sådan en som David ved hendes side, selvom at han godt kunne komme til at såre hende nogen gange. Men sådan var forhold vel.