A, C, E, R

Cricker; Han kiggede lige så stille rundt imens han brummede svagt, han hadede det han havde sagt for nogle uger siden. De dyb blå øjne kiggede roligt rundt imens han overvejede hvad han skulle tage sig til, han havde siddet her på denne bænk og lavet intet sådan set, havde ikke haft lyst til at gøre noget, og ventede på at en eller anden fugl kom og sang omkring noget der kunne muntre hans humør op. Men ak nej, ingen fugl var til stede på dette sted han var, han havde draget langt de sidste par dage og var kommet ned til det nederste stykke af Erin hvor Keolleoseu tornede sig op lidt længere mod nord, selvom han lige havde været derinde forhørt sig om der havde været nogle opgaver han kunne tage var der ikke kommet et svar der behagede ham vel. Han havde heller ikke set så meget til Elisana, hendes elver krafter havde sikkert gjort større indtryk nu og krævede ommuligt mere opmærksomhed end alt andet. Han brummede sagte og rystede der efter på hovedet endnu engang for at kunne komme på andre tanker end hende, selvom han ville ønske hun var her lige nu, hvilket hun ikke var.

Renai: Let løbende med en daggart i den ene hånd, og pludselig sprang han fra jorden og op i det nærmeste træ, det lignede at han gik på det, men det var ikke tilfældet, Renai havde lige inden han havde taget springet gjort sig til en turbo løber og derfor kunne han nå at komme op af træet inden at fodfæstet svigtede ham helt, han slyngede sig elegant hen på en gren hvis blade var visne og andre sneet til, selvom at sneen ikke provokerede denne fredelige elver, hvis spidse ører opfangede alt. Langsomt satte han sig ned på den tykke gren, og sukkede tilfreds over det behagelige sted han havde fundet sig og smilede skævt for sig selv, inden de klar grå øjne - der så ud til at mørkne øverst ved regnbuehinden og derefter gik hen i nogle lysere grålige nuancer på midten af øjet - skimtede sig afsted mod det hvide landskab og betragtede alt omkring dem.

Elisana; Med en blomst i hånden gik hun lidt uden for byen, hun havde nu fået en fridag, eller nærmere hun havde taget sig en fridag. Takket nej til tilbud der havde budt sig, og stillede de oprindelige opgaver på hold. Hun havde brug for at tage sig til noget andet, end hele tiden at rende rundt og slås mod folk. Hun havde også brug for at tage sig til noget andet, end bare at blive stærkere og stærkere. Ikke lige som hendes søster der hele tiden følte at hun ikke var god nok, og hele tiden skulle komme op i de højere klasser. Hun sukkede stille og fugtede sine læber, mens at hun tænkte over det hele som var sket. Der var nu gået over flere år siden at hun faktisk havde sat sig for at være med i selve krigen. Og nu var hun så her, ensom, som altid, og havde intet sådan rigtig at tage sig til. Det var i grunden utrolig typisk når det kom til stykket, var det ikke? Hun fugtede langsomt sine læber, og lod fingrene glide igennem de nu utrolig lange blonde hår, der gik hende ned til hofterne. Hun lukkede de krystal grønne øjne, og tænkte lidt over hvad der mon ville ske når hun om nogle år skulle holde sit bryllup med en hun ikke engang følte sådan for? Men nå ja, ægte kærlighed fandtes jo ikke, i hvert fald ikke for hende, så hvorfor overhoved håbe på at hun ville komme der til hvor hun fandt en hun faktisk gerne ville gifte sig med? Hvorfor ikke bare finde en som hun følte sig godt tilpas med? Hun smilede skævt da hun fik øje på Cricker der sad på en bænk ikke så langt fra hvor hun gik, og bevægede langsomt de slanke tynde ben der over, som var klædt i nogle brune læderbukser, med et flot mønster, og hendes lædervest. Langsomt satte hun sig ved siden af ham, og sendte ham et stille smil "God eftermiddag.." sagde hun og lod blomsten glide rundt imellem hendes fingre.

Allicen; Med hurtige skridt, tog hun ud imod trænings dukken og fik hurtigt tæsket den igennem, hun havde nu været her ude i over flere timer. og følte sig godt mørbanket, hun takkede derfor nej til en ny kamp, og gik over for at tage hendes panser på, og komme ud til sine opgaver igen. Hun nikkede og bøjede hoved i gestus til sin lære, og skyndte sig så på let fod, ud af byen. Da hun pludselig fik øje på en velkendt skikkelse, der fik hendes hjerte til at flyve op i halsen. Renai. Hun fugtede langsomt læberne, og kiggede lidt rundt omkring sig, mon ikke hendes opgaver kunne vente lidt? Hun havde været forelsket i Renai siden hun egentlig kunne huske, og mindes stadig hvordan hun havde grædt i tre dage over at Elisana, hendes ældste søster og Renia var blevet trolovet. Eller i hvert fald at hun havde fået det at vide. Hun fugtede langsomt sine læber, og gik langsomt over til det træ han var hoppet op i, og lagde hånden på skårben "Hva', hvad med at komme ned du åh mægtige træklatre.." grinede hun med en klingende latter, trods for hendes søster var hun en del mere åben, og latterfuld. Og smilede vøvet til ham, hvor efter der gik nogle sekunder og hun sad oppe i træet ved siden af ham. "dav.." sagde hun, og håbede virkelig ikke at hun rødmede i dette øjeblik, da det ville være for pinligt for hende.

Han kiggede lige så stille op da han hørte en velkendt stemme og kiggede hen på den ranke Elisana, som gående hen imod ham, han hævede derfor det ene bryn til hvad det var hun sagde, og smilede lige så stille, "Eftermiddag..." svarede han tilbage og bukkede hovedet ganske let, som en normal hilsen, og lagde det ene bens ankel op på det andet bens knæ, og lagde armene over kors imens han kiggede lidt rundt og derefter hen på hende, "Hvad bringer Dem hid?" spurgte han så med et skævt grin, og rystede så på hovedet inden han lod blikket glide ned mod sine skinbukser som var snørret sammen til midt på skinnebenet hvor nogle lange læderstøvler kom til syne og erstattede dem det sidste stykke der var tilbage af skinnebenet. På overkroppen sad en fin syet trøje med lange ærmer, der sad lidt løst, men var behagelig varm at have på. Han tog en dyb indånding inden det mandlige ansigts øjne søgte hen imod hendes, og rømmede sig lidt, "Du ved... det der for nogle uger siden, er sku ked af jeg sagde det..." kom det så fra ham og vidste ikke helt om det var en god måde at sige undskyld på eller ej, men håbede hun ville tilgive ham.

Det magelige syn kunne slet ikke få øjnene til at blive trukket tilbage, og bare ønsket om at blive den fulde del af dette landskab kunne sprede sig så meget inden i en, at man virkelig ikke kunne beskrive det. Han havde nu ikke rigtig lavet det store på denne dag, bare... slappet af kunne man sige. Ørerne svirpede let da de opfangede nogle lyde nede på jord grunden og fik øje på den lille velkendte skikkelse Allicen, som han havde tilbragt en masse stunder med, og vinkede til hende derfra hvor han sad og smilede stort da hun kom op til ham, "Dav.." grinede han, og lagde mærke til hendes rødmen men sagde ikke noget til det da, det sikkert bare gjorde det hele værre for hende, han var klar over den følelse som hun havde til ham, og han havde den lige så vel til hende, den var bare godt gemt til det rette tidspunkt, som nok altid kom. Han var trods alt trolovet med hendes storesøster, og meget kunne man ikke gøre mod det.

"afslapningsdag.." grinede hun formelt, og straks sin hånd i vejret hvor den lille blomst blev taget med vinden og bragt et nyt sted hen. Hun vente langsomt sit hoved mod Cricker, og lagde det dernæst på skrå, da han begyndte at sige nogle ting til hende. Fugtede langsomt sine læber, og nikkede lidt til det han sagde, hvor på et lille skuldertræk blev givet. "Hmm, jeg vil nu sige at vi var lige gode omkring den dag, jeg skulle ikke have overreageret så meget som jeg gjorde.. jeg havde haft en mindre god dag, og det lod jeg gå ud over dig og dine venner, fordi i ikke lige delte samme tros retning som jeg gjorde, det giver mig ikke retten til at skulle overfuse dig på den måde.." hun smilede skævt og nikkede så lidt, for at bekræfte at hun mente det hun sagde. Langsomt vente hun blikket da hun hørte nogle kalde på hende, og vinkede lidt til Renai og hendes lillesøster som ikke sad så langt derfra i et træ. Hun smilede skævt, og havde nu engang ondt af søsteren som havde vist sig at være utrolig forelsket i Renai, og vist stadig var det, hvis hun ikke to helt fejl.

Hun smilede skævt, hvor på hendes rødmen langsomt faldt, og hun kiggede ned på sine fødder der dinglede i luften. Hvor var det i grunden rart bare at sidde her, uden at skulle noget bestemt, andet end at sidde. Hun grinede lidt af tanke gangen og vente så blikket ud over landskabet, da hun fik øje på sin søster, og en anden mand? Hun hævede det ene bryn og smilede skævt inden hun råbte søsterens navn og vinkede ivrigt, dog uden at miste balancen på et eneste tidspunkt. Hun strakte sig en smugle og vente blikket mod Renai, og sukkede en smugle sorgmodigt "Nå, skal vi gå ned til dem eller?" sagde hun stille, og smilede skævt, mens hun ventede på hans svar omkring hvad han ville.

Han nikkede stille til det hun sagde, og smilede en smule, imens han sukkede og lod sig læne helt tilbage med hænderne foldet om bag nakken og følte sig atter fri, vidunderligt som det dog var endelig at kunne slippe noget fra sig, han kiggede stille op på himlen, og hørte så også nogle kalde på Elisana. Blikket blev vendt imod hvem det nu end var som havde kaldet på hende og fik øje på to elvere som sad oppe i et af de helt store træer, og hævede det ene bryn, men han sagde dog ingen ting, da han i bund og grund ikke kendte dem, men nok var nogle af Elisana's venner, efter hvad han vidste var elversamfundet meget tæt knyttet og der var ikke meget andet end harmoni imellem dem, pågrund af deres rolige natur. Han brummede lidt og følte sig lidt som en outsider nu når der ville komme så mange elvere hen på det sted hvor han havde slået sig ned, det var lige før der var flere af dem end hvad der var af mennesker, han rystede langsomt på hovedet og kiggede lidt op i intetheden på himlen.

Han smilede blot til hende for at vise han intet ondt havde imod hendes rødmen, og viftede lige så stille med sine fødder i den barer luft, ak ja, 200 år føltes ellers ikke som meget, han sukkede stille og rystede så på hovedet og tænkte lidt på brylluppet der ville komme om nogle måneder eller sådan noget, han var ikke helt sikker, hvis han skulle være ærlig interesserede det ham overhovedet ikke. Han ville ikke giftes med Elisana, bare være hendes ven, eller hvad man kunne kalde det, alt andet med giftermål, kæreste - som menneskerne kaldte det, det var slet ikke det han så hende som, og det kunne han heller ikke få sig selv til. Han nikkede til det hun sagde og smilede inden han rejste sig op og hoppede ned fra den kæmpe træ i mens han lavede saltoer i luften for at blødne let på faldet, og landede derefter på benene og ventede på Allicen som ville komme inden længe.

Hun smilede skævt, da de hoppede ned fra træet og gik over til dem begge. Hun bed sig lidt i underlæben og fandt det faktisk lige pludselig, utrolig pinligt at hun var forlovet, og havde det virkelig skidt med det i maven at skulle fortælle Cricker det, for some reason? Hun kunne ikke helt placere det, men hun følte virkelig at det var forkert, meget forkert, en følelse hun ikke havde haft før. Men hvad kunne hun gøre ved det? De kunne ikke rigtig bakke ud, trods for at den ene muligvis heller ville have en anden. Hun tog en dyb indånding smilede skævt til Renai, og et lille smil til Allicen "Dette er min, søster Allicen.. og manden med hende er.. min forlovede.." hun bed sig lidt i læben og kiggede op i luften, mens at hun ikke rigtig viste hvorfor det kom hende så svært for lige pludselig, men det var vel fordi at hun havde kysset Cricker for mange uger siden efter hånden, men never or less hun havde kysset ham.

Hun hoppede elegant efter ham, og landede ikke så langt fra hvor han havde forplantet sine fødder solidt på jorden. Hun sukkede stille og strakte sig mens at hun kiggede lidt rundt omkring. Gik så langsomt efter Renai og over til hende søster og manden som sad sammen med hende. Hun lagde langsomt hoved på skrå og smilede stort og venligt til ham, "Og hvem er så denne person?" spurgte hun høfligt, men måtte rynke brynene en smugle over både hendes søster og hans opførelse omkring, da Renai blev præsenteret som hendes forlovede.

Han smilede lidt til hende, da hun pludselig rejste sig op, og lod sig gætte til at han skulle følge med, han sukkede stille da han løftede det ene ben ned fra hans ene knæ på venstre side, og fik det så sat ned på jorden, og rejste sig derefter op og gik efter hende hen imod de to fremmede, for ham var de vel, elvere. Han smilede venligt til dem og gav dem hver især et nik som tegn på hilsen, men hans hilsen blev ikke lang da han hørte omkring forlovede og følte strask hvordan følelsen af at have mistet noget så nært pludselig var skyldet ind over ham, "Når... jamen... det glæder mig da at du er blevet bortlovet.." løj han, men smilede for at dække over den, selvom elvere med deres forstand kunne se lige rundt om hjørnet af den. "Mit navn er Cricker..." kom det så fra ham og tilføjede lige et sekund for sent; "Og hyggeligt at møde jer..." da han uden tvivl godt kunne have undværet denne gom. Han sagde derfor ikke mere, og forholdte sig tavs, kiggede lidt rundt, og prøvede på at tænke på noget andet end at knuse denne Renai pågrund af hans bortlovelse til Elisana. Selvom Cricker ikke kendte hende så godt.

Der blev hævet det et bryn og men smilet var der dog stadig til den unge ridder der havde fået præsenteret sig, "En fornøjelse at møde dem mr. Cricker." nikkede han, som i at han havde hørt hvad det var han havde sagt, og kiggede lidt rundt inden han vendte blikket imod Elisana og Allicen som stod overfor hinanden, mens ham og Cricker. Det virkede som om Elisana fortrød at have sagt hun var blevet bortlovet, men hvem gjorde ikke det, det var synd og skam at de unge skulle bortloves væk kun for at gøre deres egne familier mere velhævende end hvad de blot allerede var, men sådan var verden bare ikke blevet til inden for langørenes dal, hvad det var Renai altid kaldte sit elverland, han syntes at alt andet lød for kedeligt. Men helt normal havde han heller ikke været kunne man roligt sige.

Det hele blev lige pludselig så akavet, da hun ikke viste hvad hun skulle gøre. Om hun skulle gå over til Renai, eller bare vinke farvel, også gå med Cricker en tur, måske det ville hjælpe lidt på det hele? Hun sukkede stille og fugtede langsomt sine læber, mens hun tænkte lidt over de kommende bryllup, der ikke var så længe til. Pludselig hørte hun ud af sin øresnegl nogle hove der bankede imod jorden. Hun vente langsomt hoved op, og så en mand der sad på hesten med et brev til hende. Hun strakte langsomt hænderne i vejret, og tog imod dette stykke papir "De venter på dig inden i borgen." sagde manden kontant med sin fornemme rustning, hun bukkede lidt hoved som gestus, og takkede for at han havde bragt hende brevet. Hun åbnede det langsomt og sukkede så "De kunne ikke have valgt et dårligere tidspunkt" brummede hun irriteret og himlede med øjnene "Nå.. jeg er blevet kaldt ind til en speciel opgave, i andre må vel lige så godt komme med, da i sikkert også snart for et brev omkring det.." sagde hun stille og lod brevet falde ned i sin taske og begyndte straks at gå op mod borgen.

Et lille smil listede sig frem på Allicen's læber, over det som skete, og smilede skævt til Cricker, hvor hun dog viste hvordan han havde det. Hun fugtede langsomt sine læber, og lod fingrene glide igennem det løse blonde hår, men satte det så op i en hestehale da hun så rytteren komme over imod dem, og ville gerne se anstændig ud, som var hun klar til kamp firetyvesyv. Hun fugtede langsomt sine læber, og kløede sig på hagen mens at hun ventede på at Elisana havde fået åbnet brevet, "Hmm.." kom der gådefuldt fra hende, og nikekde så til de der blev sagt, og gik straks efter sin søster, og skubbede alle andre opgaver til side for en stund.

Han sagde intet i noget tid, hvad pokker skulle han sige, kvinden han var vild med var allerede trolovet, han kiggede lidt væk og undlod at følge med i alt det der skete, og tænkte at han da lige så godt bare kunne forsvinde ned i undergrunden, siden hans chancer hos hende nu var røget ned på et minimum. Han priste sig glad for at han ikke var lovet væk endnu... da... han fugtede læberne lige så stille og kiggede derefter over på Elisana som sagde at de lige så godt kunne følge med, ja det var muligt, men han vidste ikke hvor meget mere hans tanker ville bærer ham ved at kunne være sammen med denne mand, denne elver som havde taget noget han lige havde fået. Han sukkede stille og gik så efter de andre efter lidt tid, han kunne lige så godt indse at at ligemeget hvad han havde tænkt sig at gøre, ville han ikke slippe af med denne speciel opgave som var dem tildelt, uheldigvis da. Han lod blikket glide rundt, og betragtede nogle andre elvere og riddere, præste og magikere som sikkert også havde fået samme opgave komme gående i nogle grupper op til borgen.

Han lod en hånd glide igennem det pjuskede hår og sukkede lige så stille imens han gik med de andre med op til borgen, selv havde han ikke oplevet kærligheden endnu, ikke den helt store, men hans mor havde altid sagt at man ikke skulle tro på kærligheden, den bragte intet godt med sig, han havde bare trukket på skuldrende af hende, det kunne hun vel mene. Han havde en anden holdning til tingende og det ville han altid have, det var i grunden utroligt så strenge elvere kunne være når det angik med at overholde reglerne. Langsomt sukkede han, og tog endnu en dyb indånding imens ørerne dalede lidt ned over de mange tanker, og at han ikke lige kunne holde styr på dem. Der gik ikke længe før de var oppe ved borgen og de ventede på at denne speciel opgave ville komme ud for øre.

To dage før brylluppet::

Elisana mumlede stille for sig selv som hun sad på sin hest og var på vej mod det sted som hun havde fået fortalt at Cricker var. Hun lukkede kort øjnene, og måtte indrømme hun havde savnet ham, og været utrolig uforstående omkring hvorfor at han bare var taget afsted på den måde som han havde gjort. Hun rystede en smugle på hoved, hun viste det vel på sin hvis godt, men at han havde været så væk i hende, så at sige. At et bragte ham til at flygte fra hende, kunne hun ikke forstå. Hun havde aldrig forstået hvad andre så i hende, og det var nok også derfor hun havde affundet sig i, at hun var blevet bortforlovet. At hun så havde valgt det for at skønne sin lillesøster, havde været et dårligt valg, da Allicen jo var gået hen og blevet fuldstændig smask forelsket i Renai, hvis det ikke allerede var gået så langt hen, at hun faktisk elskede ham. Hun bed sig i læben, og håbede virkelig at det hele ville ordne sig, hun kunne ikke længere klare tanken om at hun skulle giftes med Renai, den tanke var direkte frastodende lige pludselig. Da hun kom til kroen hvor hun havde fået at vide at Cricker skulle overnatte, svang hun sig med elegance og hurtighed ned af hestens ryg og skyndte sig ind af døren. De krystal grønne øjne betragtede sine omgivelser og fik så øje på ham over i hjørnet med nogle venner og tøser der sad rundt omkring dem, og hyggede sig gevaldigt med ham. Om han nød det kunne hun ikke helt bedømme, men med hurtige skridt var hun i hvert fald der over. "Beat it.." sagde hun koldt, og alle rejste sig meget hurtigt op, ingen havde tænkt sig at modsige en, der havde så høj ranget rustning på. Hun smilede skævt til Cricker og satte sig så ned på den anden side. Hendes øjne kiggede ind i hans, mens hun tog en dyb indånding "jeg har savnet dig.." sagde hun stille og lod fingrene glide igennem det blonde hår, mens hun vnetede på hans reaktion.

Allicen gik lydløst igennem slottet som hun boede sammen med Elisana, deres forældre og en masse andre elver. Hun betragtede stille sit tøj som hun havde på. En enkel hvid kjole, som blev bundet sammen ved maven, så man kunne se hendes hofters hud, og helt op til hvor brystet startede, der var der igen stof, som lukkede sig hen over nakken, og hen over hendes hofter og ned af benene lagde stoffet sig som silke mod hendes ben. Hun havde i denne anledning af at hun de næste par dage skulle være der hjemme, og træne hendes magiske evne noget mere, taget normalt tøj på, eller i hvert fald noget som var mere bekvemt. Dog skulle man ikke lade sig bedrage. Hendes øjne var let hævet efter at have grædt sig i søvn, også at vågne igen. Tusmørket lå hen over byen, og hun gik langsomt hen mod Renai's værelse. Hun kunne ikke længere holde denne brændende følelse inde i sig, hun havde brug for at komme af med den, og det var lige nu. Måne lyset var det eneste lys på hendes vej mod hans gemakker, og da hun endelig kom der frem lagde en sky sig hen over månen. Bare han ikke sov, hun lukkede øjnene inden at hendes hånd formede sig til en knyttetnæve, og slå så tre gange på døren, i håb om at han ville åbne.

Endelig var han vendt hjemad, selvom han godt kunne have haft brug for at være længere afsted indtil brylluppet var overstået og mere til vidst nok, han fugtede lige så stille sine læber imens han vendte sig hen imod sine venner som begyndte at grine over noget, og hævede spørgende det ene bryn til hvad det var de snakkede om, og smilede så skævt til det da de havde forklaret sig omkring det og nikkede så nogle gange til det og grinede så lidt med på det, men forholdte sig ellers stille da han godt ville have undværet at skulle være hjemme igen, kunne han ikke bare have bosat sig i et helt andet land eller noget? Han rystede stille på hovedet, og kiggede så hen på en velkendt skikkelse der lige pludselig var kommet frem, normalt ville Cricker have lagt mærke til den slags, men ikke denne gang. Hans blik lagde sig på Elisana, og sagde ikke noget til at alle de andre rejste sig op, han forholdte sig selv siddende nede på sin mås, hun var af lige så høj rang som han var, han gav sine venner et sigende blik om at de skulle gå deres vej, og der gik skam heller ikke længe før det skete. Han kiggede så hen Elisana som havde sat sig ned ved siden af ham og smilede en smule til det som hun sagde til ham, "Har skam os savnet dig..." sagde han, selvom han bestemt ikke savnede tanken om at der var noget med to-tre dage til at hendes ægteskab skulle indføres, og så det helst gerne brænde op til intethed.

Renai havde været oppe hele natten, havde ikke haft lysten at lægge sig ned og sove, nej nej, han havde ikke kunnet, og kunne faktisk stadig ikke, utroligt nok, han brummede lige så stille da han hørte døren hamre, og gættede til at det sikkert var en af de der ægteskabs arrangementer som ikke kunne sove og havde fået nogle flere nye idéer til det bryllup der ville komme inden længe. Han gik langsomt hen imod døren i den lange skjorte han havde på, med nogle tætsiddende læderbukser på, og ellers bare noget læder skind rundt omkring sine fødder som blev brugt til indendørs fodtøj. Han fugtede lige så stille sine læber og åbnede den roligt, og fik så øje på Allicen som stod i døråbningen og kunne se de hævede øjne og hvordan kinderne glødede let pågrund af de svigende tårer der kunne løbe ud af øjenkrogen, han behøvede ikke at vide mere, før han åbnede døren helt op så hun kunne træde indenfor og lukkede den så efter hende inden han vendte hende om havde han allerede sagt de tre ord "Er du okay?" spurgte han stille.

"Nå så har du virkelig det..?" sagde hun stille, og lod langsomt de slanke fingre glide rundt om hans kæbe, og vente hans ansigt, så han kiggede ind i hendes øjne. Hun smilede skævt, og lagde hoved en smugle på skrå. Lige nu kunne hun ikke misunde sin søster mere for hendes menneskelige evne til at kunne græde, til at faktisk kunne lukke de følelser du fra hendes indre, som bare gjorde så ondt. Og lige nu, havde hun også ondt, helt ind i marven af hendes ben kunne hun mærke smerten over, at hun nok havde mistet ham, ved at hendes forældre havde bestemt at hende og Renai var et par. Hun fugtede langsomt sine læber, og rejste sig så stille op, tog hans hånd og trak ham med, næsten uden besvar, da han var i den tilstand han var i. Hun fik dem begge to med uden for, og gik så ind mellem nogle træer. Da han så endelig kom efter hende, tog det hende ikke særlig lang tid at presse ham op af et af træerne og førte hendes læber imod hans bløde, dejlige velformet læber, som hun fra den dag hun faktisk havde kysset dem havde haft lyst til at gøre det igen. Og nu gjorde hun det så. Langsomt berørte hun dem, i et lige så stille og forsigtigt kys, mens hele hendes krop nærmest æggede over lysten til bare at have ham.

Hun betragtede ham stille, da han åbnede døren og måtte bide sig hårdt i den blæverende læbe, for ikke at bryde ud i grød igen. Bare synet af ham, sådan som han stod foran hende, og betragtede hende. Hvordan hun ville ønske at han faktisk så på hende, som hun så ham. Han var næsten som hendes storesøster, trods for den faktor at han troede på at ægte kærlighed fandtes, han havde bare ikke fundet den endnu. Hvor mange gange havde de ikke snakket omkring sådan noget sammen? Hvor hun dog hadet sin menneskelighed lige nu, at hun skulle græde så meget, at hun ikke bare kunne være som sin søster. "Om jeg er okay..?.." sagde hun stille, og havde mest af alt bare lyst til at tæske løs på ham, hvorfor skulle han altid spille så uvidende. Viste han ikke efterhånden at hun aldrig var okay!? "jeg er aldrig okay... ikke før at jeg fandt ud af, at du skulle giftes med min søster, jeg kan ikke holde det ud, jeg kan slet ikke forstille mig det jeg ville bare ønske.. bare ønske.." hun stoppede i sin sætning og kiggede ned i gulvet "jeg burde ikke være kommet" sagde hun i en mere formel tone, men hvad hun skulle gøre, viste hun ikke.

Han nikkede bekræftende til det hun sagde, og smilede skævt til hende da hun lagde fingrende omkring hans kraftige kæbe og kiggede hen på hende da hun vendte hans ansigt, og sukkede lige så stille ud af næsen, mens han ikke helt vidste hvad ellers han skulle sige, jo han havde savnet hende… meget end da, og han kunne ikke bære tanken om at hun skulle giftes inden ikke så længe, den tanke var bare for meget for hans tunge hjerte til at kunne bærer det, det føltes som om man fik det ene tunge kilo ned efter det andet, og sådan blev det bare ved. Han fugtede sine læber og kiggede lidt rundt igen, imens han overvejede muligheden for at få hende overtalt til ikke at gifte sig med denne anden elver, som han ikke kunne andet end at missunde til sine dages ende, men dette var der ikke noget at gøre ved, måske var det også bedst sådan… hvis man tænkte på at hun levede i utrolig mange flere år end hvad han nogen sinde kunne forstille sig, hendes bedsteforældre var måske endda med til jordens oprindelse, eller hvad vidste han. Stille rejste han sig op sammen med hende og gik efter hende udenfor imens han stadig overvejede hvad pokker han skulle gøre, da det mest af alt så ud til at han ikke ville kunne få den kvinde han gerne ville have om han så skulle gå hen og drikke en eller anden mikstur og blive elver selv hvis det kunne lade sig gøre, men nu kunne man aldrig vide med disse langøre, de var fuld af gådefulde ting som omkring disse mærkværdige naboer han havde. Derfor blev han også rimelig overrasket over hun nu pressede ham op af en væg, og at han mærkede hendes læber mod sine, stille gengældte han det lille forsigtige kys, og lod de stærke muskuløse hænder omslutte hendes hofter og masserede dem lige så stille imens øjnene lige så stille gled i.

Han sukkede lige så stille og kiggede på hende da hun begyndte at snakke og forbandte sig selv for at være så tåbelig inden for det fag, hurtigt greb han fat omkring hendes hænder og trak hende helt hen til sig imens hans egne hænder bare var omkring hendes, og læberne forplantede sig på det kvindelige hjerte i hendes ansigt. Kysset var blidt, ganske ømt, og utrolig let som om det aldrig havde været der, også alligevel var det der, han smilede en smule til hende. ”Jeg har ikke lyst… og jeg fortæller Yuran det i morgen og hvis han ikke kan acceptere det tager jeg væk og finder mig et sted jeg kan være…” sagde han lige så stille og smilede stadig en smule til hende, imens hun sikkert selv var meget overrumplet over at han lige pludselig havde kysset hende, han nussede lige så stille hendes hænder inden han fortsatte, ”Så jeg ville hører om du ville tage med mig?” sagde han så efter lidt tid, og betragtede hende længe imens han bare ventede på svaret i tålmodighed og håbede ikke hun ville skælde ham ud for at bryde de ellers meget hellige regler omkring ægteskaber.

Efter noget tid, hvor det bare have været et blidt, forsigtigt, og kunne man også kalde det et uskyldigt lille kys? Kunne hun ikke klare det mere, hendes tynde, men stærke armen blev slynget omkring hans nakke, mens hun pressede sin krop ind mod hans. Hun kunne slet ikke styre sig mere, hvordan bølger af lyst gled ind over hende, hele hendes krop kildede helt ud til fingerspidserne. Ja hun kunne slet ikke forklare hvilket underlig lykke der langsomt gled igennem hende, en lykke der aldrig havde været der før "jeg for det aflyst, jeg er ligeglad, jeg skal, ikke, giftes, på, søndag.." hviskede hun imellem kyssende, og ville ikke engang tænke på det mere. Hun skulle ikke giftes, hun skulle ikke være sammen med Renai, hun følte intet for ham. Så hellere være sammen med en som hun faktisk kunne lære at føle noget mere før, end bare den lyst der gled igennem hende lige nu. Hendes slanke lange fingre gled langsomt igennem hans tygge rødbrune hår, og derefter ned af ryggen. Til sidst hoppede hun op på hans hofter, og lod fingrene glide hen over hans ansigt, lagde panden mod hans, og kiggede ham ind i øjnene, efter at have åbnet dem igen. Hun smilede halvt, og lod langsomt sin tunge glide hen over underlæben, mens hun prøvede at dy sig i hendes tanker, hvor vidt det skulle udfoldes til virkelighed nu.

Hun kiggede overrasket op på ham, mens at nogle enkelte tåre var til at skimte i øjenkrogen. Hun tog en dyb indånding, og gik hen imod ham, da han havde taget fat i hendes hænder og trak hende der over. Hun lukkede øjnene, og lod hoved glide ned mod jorden. Men det som der nu kom til at ske, var ikke noget hun havde forventet, nemlig at han kyssede hende. Langsomt, og en smugle forsinket kyssede hun ham tilbage, med lukket øjne. Hun åbnede langsomt sine øjne, og viste ikke rigtig hvad hun skulle sige til det han sagde til hende lige nu. Hun prøvede at få et smil tilbage på sine læber, men kunne ikke helt "jeg.. hvad vil de ikke gøre med os.." sagde hun stille og lod langsomt nogle fingre glide ned af hans kæbe, og havde det som om at stød gik igennem hende af kuldegysninger og følelser hun slet ikke kunne placere overhoved. Hun pressede øjnene sammen, "jeg .. ehm.." hun rystede hoved en smugle, og havde en indre konflikt med sig selv, kærlighed over for ære. "Selvfølgelig vil jeg tage med dig.." sagde hun så lige så stille, og vente øjne op imod ham og smilede lige så stille og forsigtigt.

Han smilede skævt da hun hoppede op på hanshofter og vendte dem om så det var hende der var lænet op træet og betragtede hende lige så stille med de klar blå dybe øjne, der havde farve lige som den næsten fremgående natte himlen. Han nussede lige så blidt hendes lår og smilede en smule, inden han lod sine læber glide op til hendes pande og kyssede den kort og lukkede sine øjne lige så stille, ”Måske vi skulle gå indenfor igen?” spurgte han lige så stille og smilede så skævt, hvorefter han lænede sin pande ind imod hendes, og nussede forsat hendes slanke ben, men han havde ikke den ringeste lyst til at slippe hende lige nu, langt fra. En dyb indånding gled igennem hans næsebor, og måtte indse at han ikke kunne få det som han ville da han mærkede en vanddråbe mod hans kind og sænkede hende så ned på jorden og tog hendes hånd og førte hende så væk fra kroen, han gad ikke derind for some resons, he didn’t know. Regnen tog mere og mere til, men han var ligeglad, det gjorde ham intet overhoved. Der gik ikke længe før de kom til et fint sted hvor de kunne være, hvor nogen mellemhøje træer tornede sig op over dem, og de mægtige grenes blade holdte dråberne væk fra dem, stedet havde et bløde leje under deres fødder og ville derfor være fint nok bare at være. Han pressede hende lige så stille op af det nærmest træ og kyssede hende dybt på munden mens hænderne var placeret på hendes hofter og masserede dem lige så stille i sine hænder og nød bare at have dette tætte nærvær med hende, at nyde at have hende ved sig, det var bare vidunderligt i bund og grund, han adskilte lige så stille hendes læber ad med sin tunge som var kommet ud fra dets skjul og strøg hendes læber lige så stille og derefter hendes tænder.

Et lille forsigtigt smil gled hen over hans læber og kyssede hende så endnu en gang på munden dog lidt langvarigere end det andet, og noget dybere. Han sukkede lige så stille ud af næsen og slap så hendes læber med et lille grin imens han nussede hendes hænder, og var bare glad for at hun ville gøre det for ham, og sammen med ham, det var dejligt at vide at man ikke var alene omkring nogle ting, og når det var folk man holdte utroligt meget af, som var med til at gøre tingende sammen med en, gjorde det bare tingende så meget lettere. Han kunne nu godt ligge ned i sengen sammen med hende bar ligge og holde om hende hele natten, glemme alle forpligtelserne og bare døse hen i sin egen vej.

"mmh.. det kunne være?" sagde hun stille, i et nærmest hviskende toneleje, som var hun bange for nogen ville høre hende. Trods for at skoven jo hørte alt, hun lukkede kort øjnene og lod sig frivilligt blive presset op af træet, men da han så slap hende igen, fordi at de skulle væk fra de grædende tåre var skyerne, sukkede hun lidt irriteret da hun egentlig ikke ville have han skulle give slip, hun ville blive i hans arme, selvom hun viste at det ikke kunne være muligt for evigt. Hun gik langsomt med ham, og undrede sig en smugle over, at de ikke skulle ind i kroen men at han gik længere ind i skoven. Hun fulgte dog med, uden at sige en eneste lyd. Hun var der bare, opfyldt af en masse følelser hun ikke rigtig viste hvor hun skulle placere dem. Hun blev dog en smugle overrumplet, da han nu pressede hende op af et træ, og kyssede hende dybt på munden. I første om gang var hun ikke helt med på hvad det var som skete, og kyssede kun efter nogle sekunder dybt med, det hele var jo så nyt for hende, hun havde ingen idé om hvordan det hele foregik, på ingen måde. Hun bed sig lidt i læben og lod så hans tunge glide ind i hendes mund, tøvende lod hun langsomt sin egen tunge gå hans i måde, dog uden at vide om dette var rigtigt som hun gjorde. Men efter noget tid, trak hun sig tilbage igen, hendes fingre lukkede sig omkring hans hår, mens hun kiggede lidt ned i jorden, hvor hun faktisk følte hun skammede sig lidt "jeg.. har, virkelig ingen anelse omkring hvordan sådan noget foregår.. jeg, er bange for jeg måske er en skuffelse." sagde hun stille og lod blikket falde ned, da hun ikke rigtig viste hvordan hun ellers skulle sige det, da hun virkelig følte at hun ville være ham en skuffelse.

Hun kyssede ham igen, havde ikke lyst til at slippe dem, og følte bare at det hele var så rigtig, i dette øjeblik, kunne intet gå galt for hende. Hun smilede skævt og kiggede lidt rundt, inden at hun tog hans hånd, og langsomt gik over til sengen. Hun havde ikke tænkt sig at gå ind og sove i sin egen seng, ikke lige nu. Måske senere men lige nu, ville hun bare gerne ligge sammen med ham. Da hun stod med ryggen til ham, trak hun langsomt ned i hendes kjole stropper og afslørede mere og mere af den nøgne hud på hendes krop, ind til at den faldt helt ned. Hun stod lidt med armene dækkende hen over hendes bryster, mens hun kiggede ind i væggen, og var en smugle tøvende omkring, om dette var okay, eller om det var for hurtigt fra hendes side af.

Han smilede en lille smule af hende da hun sagde hun var bange for hun var en skuffelse og rystede stille på hovedet, inde han igen kyssede hende på munden og lod sine arme omslutte hende og gjorde kysset dybt, og forholdte sig det ved det, så hun da kunne følge med. "Det tror jeg bestemt ikke du bliver.." svarede han lige så stille igen, og strøg hendes hofter lige så blidt, imens han pressede hende lidt mere op af træet, og måtte virkelig tage sig sammen for ikke at blive for ivrig, selvom det var utroligt svært. Da han havde virkelig meget lyst til hende lige nu, og virkelig meget lyst til bare at have hende i sine arme for evigt, men han tog det stille og roligt, mest for hende, så hun kunne nyde øjeblikket, og det ikke bare var hurtigt og kedeligt, så man ingen fornøjelse havde med det. Roligt nussede han hende lige så stille op af siden og hen over maven, ned af låret og hen af inderlåret, hvor alt blev gjort i et stille og roligt tempo så hun kunne mærke alle hans berøringer, og smilede lige så stille under det dybe kys som han nu lod blive til lidt mere end det, men det var kun en smule passion der kom ind i det.

Han kiggede på hende med det ene bryn hævet da hun trak ham hen til sengen og det andet røg dermed også op da hun tog sine klæder af. Han måtte virkelig stramme sig an, men hans underliv havde allerede lagt alle kort på bordet og var skudt i vejret, hvor de kæmpede i mod det seje læderstof der sad på hans underdel. Han gik lige så stille hen imod hende, og lod hænderne glide ned langs hendes arme og strøg dem lige så stille, hvor efter han kyssede hende først på skuldren derefter førte han sin mund ganske langsomt op ad halsen og videre op til kæben mens hænderne undersøgte hendes krop lige så stille og så forstigt, inden han lod armene lukke sig omkring hende og smilede en smule mens hovedet blev lagt på hendes skulder.

Hendes hænder var utrolig passive af hvad de nok bruge være, hun havde ingen styr på hvad hun egentlig skulle gøre, hvordan hun skulle reagere og mest af alt, hvad nu hvis hun rent faktisk blev en skuffelse. Hun sagde dog ikke noget yderligere til det som der var blevet sagt. Valgte i stedet at nyde de kærtegn som han kom med, kærtegn som aldrig nogen sinde var blevet givet der af nogen andre, end manden som havde presset hende op af væggen og var i færd med at gøre det nu. Trods for at hun ikke rigtig viste hvorfor, men følelsen af at hun ikke havde lyst til at det skulle stoppe var stærkere end noget andet. Lige så stille, lod hun sine slanke fingre glide ned af hans rustning, mens hun ledte efter remmen, til at skulle åbne den med. Hun fandt den efter en tidssøgen og fumlede en smugle med at få den op. Men hun ville hellere ikke bare trække den af, det var det for fugtig til, han kunne risikere at blive syg. Men lysten til at se hans muskuløse overkrop igen, den var der, og den var stor. Hun lukkede øjnene og lod fingrene glide søgenene på deres vej ned af kroppen. Aldrig havde hun fået noget at vide omkring det her, aldrig havde hun fået at vide om hvad mændende forventet kvinderene skulle gøre, hvad der blev forventet der skulle ske. Det hele var jo som sagt så nyt for hende. Hun sank noget mundvand og bed sig i læben, inden at hun lod hans læber møde hendes igen, og kunne mærke forskellen i hvordan at kysset havde ændret sig på. Hun lod fingrene glide op i hans hår igen, og kyssede passioneret tilbage, som hun aldrig nogen sinde havde kysset nogen før.

Hun sukkede af nydelse da han kom over til hende, at han ikke havde bedt hende om at tage tøj på, måtte vel tages som et godt tegn. Hun bed sig i læben og lukkede halv øjnene, da det var som om hans fingre brændte sig vej ind i hendes kød og sine kvindelige lyster der pludselig var så stærke, at hun slet ikke kunne forklare dem, så vel som holde dem tilbage. Derfor stod hun også meget stille, da hun var bange for at hun ville overfalde ham, hvis det skete. Helt nøgen, da kjolen var faldet helt ned, vente hun sig om mod ham med armene liggende hen over brysterne, hvis brystvorter var blevet stive af den kulde som omsluttede hendes krop som et fint silkelag. "Viste du, at jeg elsker dig?" sagde hun stille, og lod sine brune øjne søge hans. Hun var nu glad for at selvom at hende og hendes søster lignede hinanden meget, havde hun fået hendes far øjne, og Elisana havde fået deres mors. Hun tog en dyb indånding vente flovt sit blik ned, over hun faktisk havde sagt de gyldne ord, som var de fløjet ud af hendes mund. Hun bed sig i læben, og følte sig nogen gange så dum og uvidende.

Han lod lige så stille rustningen dumpe ned på jorden da remmerne var faldet af og en underliggende læder trøje var sat på hans muskuløse muskler og bare hud, som et beskyttende lag mod rustningen, han trak den dog hurtigt af, og nød hvordan regnen langsomt gled ned af hans overkrop og lod lige så stille hånden glide inden under hendes gevander og nussede den barer hud inden under det tynde lag silke, hans hånd fjernede sig dog lige så stille fra hendes lår og førte den hen imod hendes rustnings åbning som ikke tog lang tid at få af, da denne også var faldet til jorden lod han sine hænder udforske de mange uanede steder på hendes krop, de runde spinkle former, der var så dejlig bløde, og vidunderlig at lade fingerspidserne glide hen over dets fuldendte hud. Han lod lige så stille sin hånd glide om bag hendes ryg og nussede lige så stille hendes haleben. Han måtte virkelig tage sig sammen for ikke at starte allerede nu, påtrods af underlivets vilje holdte han kyssende og forsatte med at nusse hende, så hun kunne bestemme tempoet i dette.

"Hmm... jeg elsker os dig..." sagde han og kyssede hende blidt på panden og videre ned af kinden, til de kom til halsen. Hans hænder gled lige så stille ned af hendes nøgne arme og ned til hendes hofter hvor de slanke hænder lod sig ligge, og tommeltotten nussede lige så stille. Mens munden forsatte videre ned af hendes hals, og kyssede hende så dybt på munden imens han blev ved med at nusse hendes sider. Det var helt utroligt, at de rent faktisk gjorde dette, hvor mange elvere før dem havde også overtrådt loven? Han havde ingen anelse, men han ville ikke tænke på det nu, lige nu ville han nyde at være sammen med hende.

Hun bed sig i læben da han pludselig stod der i sine læderbukser, og baroverkrop. Langsomt lod hun sine fingre glide ned af linjen, ned af brystkassen i midten, videre ned af maven til læderbukserne som han var iført. Hun bed sig i læben og lagde hoved en smugle på skrå, mens hun tænkte. Mens hun prøvede at finde ud af, hvad han egentlig ville, hvad han ville have hun skulle gøre. Hun lukkede øjnene igen, og fyldte hans kys, fulgte det han gjorde, da hun ikke rigtig viste hvad hun ellers skulle lægge det op af. Hvordan hun ellers skulle finde ud af, hvad han egentlig ville have hun gjorde. Det var så forvirrende alt sammen, hun var over 100 år, og hun viste stadig ikke hvordan man havde sex med en mand. Det havde aldrig faldet hende ind, at man burde finde ud af det, udforske det. Og nu stod hun over for en menneskemand, to dage før hendes bryllup, og gav sig selv til ham. Aldrig i sin vildeste fantasi havde hun regnet med at det var sådan det skulle foregå. Hendes lår havde lagt sig omkring hendes hoved på grund af fugten, og sagde ikke noget til da hendes rustning blev taget af hende. Hun sukkede af nydelse af de mange berøringer som fandt sted hun viste ikke hvor på hendes krop. Det var en utrolig beskrivelse, af grenader af følelser der bare, sprang sig vej ind i hendes dybeste kammer.

Hun blinkede lidt med øjnene, og kiggede forvirret på ham. Mente han det? Eller sagde han det fordi han ikke ville såre hende? Hun kunne ikke helt finde ud af det, hun lukkede øjnene over hans kys ned af hansigtet og halsen. Hun bed sig i læben, langsomt trådte hun tættere på ham, så hun kunne mærke hvordan hans bryster langsomt blev presset op imod hans skjorte, og havde mest af alt bare lyst til at rive den af ham. Men hun gjorde det ikke, ikke endnu. Langsomt lod hun sine fingre glide ned af hans hals, videre ned af skulderen også ned af hans brystkasse. Dette var som en drøm, der faktisk gik i opfyldelse.

Han førte sin hånd op til hendes underlag og nussede lige så blidt den barer hud der lå hen over imens at følelserne bare ikke kunne beskrives, hans sanser var presset ud til det yderste som om at det hele bare skulle suges ind i hans hoved. Han lod sin tunge gå hendes mund igennem, danse let hen over hendes, og videre hen over tænderne som var han et lag silke der indsvøbte dem i livets silke. Hånd greb stille fat om hendes underleje der var under denne fint borderet kjole, dog var den også ganske simpel. Et stille suk gled ud igennem hans næse, og nød bare denne nærhed fra hende, denne vilde fornemmelse af at endelig at få det man havde længdes efter så længe, han trak lige så stille sin tunge til sig efter at have indsvøbt hendes læber med hans munds salve, og gjorde atter kysset dybt med sine læber, og fik den intense gnist frem i dem, som gjorde hele kysset meget vildere, og mere krævende. Denne blussende flamme der var inden i ham, kunne ikke tæmmes, så snart den havde dulmet lidt blev den tændt igen til det dobbelte, og sådan kunne det bare blive ved og ved hele tiden. Hans to muskuløse arme holde nu igen godt fat i hende, og lagde hende ned på jorden hvor han holdte hendes ene glatte ben oppe, og bare strøg hende hen over den bløde hud og endnu engang ned til undertøjet som han lige så forsigtigt flyttede hvormed hans hånd trådte ned som det nye beskyttende overlag, og lod langsomt sine fingre kærtegne de to folder der lå hen over de indre safter.

Hun kunne ikke beskrive det som skete, og hun følte sig lammet i handlingen, følte sig som et brat der ikke viste om det skulle stå eller ligge. Faktisk, viste hun slet ingen ting, og hun følte sig så udvidende at det faktisk skræmte hende, at hun ikke viste hvad det egentlig var hun skulle igennem. Det havde aldrig rigtig været et samtale emne, omkring hvordan man havde sex, eller hvad der blev forventet af en. Hun følte hendes hænder var malplaceret på hans overkrop, som hun langsomt nussede, hun turer af en eller anden grund ikke nærme sig det nedre værk, hans manddom. Dernede hvor at livet levede sin ene gang, når lysterne talte. Hun lod ham føre munden rundt i hendes mund, hvor på hendes øjne langsomt blev lukket, og hun lod sin krop falde ind i hans varetægt, lod ham gøre hvad han ville med den da hun tiltroede ham det. Alligevel var hun spændt, og en smugle bange, da de få gange hvor der var blevet talt om det, havde der blevet sagt at første gang skulle gøre afsindigt ondt. Da han slap hendes læber for en kort stund lod tænderne forplante sig i kødet, og hun åbnede kort øjnene, ind til at han igen pressede læberne imod hendes, og lagde hende ned. Pludselig mærkede hun at han førte hans hånd ned i hendes trusser, øjnene blev spærret op, og hun vred sig en smugle, lige så meget af lyst som af skam. Hun bed sig i læben og pressede øjnene i, mens hun gispede en smugle efter vejret. Neglene lod sig glide ned af hans muskuløse arme. Hun kunne ikke beskrive de følelser der gik igennem hende.

Følelserne var gemt så hurtigt væk, af en eller anden grund var hendes elverhed vent tilbage. Den måde de kunne være så reserveret, så passive og ikke særlig snak saglig. Hendes far havde altid været utrolig god til at gemme følelserne væk, ved at danne en boble omkring det, og bare glemme det. Før i tiden havde hun ikke vist hvordan han kunne det, hvordan hendes søster kunne det. Men lige nu, havde hun evnen til at gøre det samme. Hun lukkede øjnene og mærkede hvor knastører de langsomt var. Pludselig hørte hun nogen kravle ind af døren, og hun vente langsomt hoved og kiggede på Renai som stod i det lille rum som hun sad i. Hun viste ingen former for overraskelse, eller glædelse over dette syn. Var bare fuldstændig udtryksløs i sit ansigt, vente derefter langsomt øjnene mod væggen som hun nu havde kigget ind i det meste af natten.

Fugtede lige så stille sine læber imens han forsatte de blide kærtegn imod hendes klitoris, udfoldelsens tank, kunne man kalde det. Han lod lige så stille sine læber glide ned af hendes hals og kærtegnede den blidt inden de fortsatte hen langs skulderen og lod lige så stille hånden glide op til hendes bryst som han kært masserede i sin grove handske, af en hånd. Han fortsatte dette i noget tid inden han førte sine læber op imod hendes ører og hviskede lige så let; ”Er du sikker på det her?” Spurgte han lettere hæst, imens han ventede på hendes svar, og var som en parably for hende, så regnen ikke hamrede ned i hende, men på hans ryg. Han lod lige så stille sin mund glide hen til hendes, og lod tungens ydre kant adskille hendes læber, og gå hendes tunge imøde, imens hans store muskuløse krop var som en form for panser. Han sukkede lige så stille og begyndte så at gnubbe lettere krævende imod hendes klistoris, og nussede så lige så stille hendes safter inden han lod fingeren glide ned imod hendes åbning som han svagt strøg hen over inden at han lod noget af det passere ind i hende, men trak så lige så stille ud, og lod den så igen komme ind, og udvide hendes indre så der ville være plads til det store udyr han havde.

Han kiggede hen imod hende og rynkede lige så stille forvirret sin pande og gik hen til hende, ”Allicen…?” spurgte han så og satte sig ned på sengekanten ved hendes side og strøg en lok hår væk fra hendes skulder, og ventede på at hun ville sige hvad der fortog sig inde i hendes hoved, hun var sikkert sur på ham, meget endda, og han kunne vel et sted godt forstå måtte man sige, men han ville ikke, han ville have hun skulle forklarer ham det.