where are you know? - Mira og Brandon

"Troye!? Hvor er dit vasketøj henne?" råbte hun op af trappen, og var nu mere eller mindre ligeglad hvad Kelly og ham havde gang i der oppe, hun var nu bare glad for at Kelly ikke var kommet mere til skaden end hun var. Hun sukkede stille, da der ikke kom noget svar og smilede skævt til de mænd som var igang med at installere det nye sikkerheds system, det ville Brandon sikker blive glad for at hun havde fået opdateret det, han snakkede altid omkring at det gamle ikke var godt nok, og ikke fungerede ordenlig. "kan jeg både jer på noget kaffe?" spurgte hun venligt, og lod langsomt sin hånd glide hen over den lettere runde mave efter hånden, og nikkede da de spurgte om hun ikke havde nogle øl som de kunne få i stedet, og gik ud i køkkenet og åbnede køleskabet, trods for at hun havde en fornemmelse at hun blev overvåget, hvilket ikke just gjorde hende tryg, men sådan var det vel, når man fik nyt udstyr og alt det. Hun sukkede stille og bed sig i læben, mens hun tænkte lidt over det hele, og kom så ud med nogle øl til de mænd som der var ved at være færdig med at sætte tingene op, tænk at dette virkelig var nødvendigt, når ja, tiderne ændrede sig jo hele tiden, ikke så meget at gøre ved det jo. Et lille suk gled igennem hendes mund, mens hun gik ind i soveværelset og begyndte at tage alt det beskidte vasketøj, så hun kunne få det vasket. Dog undrede hun sig over hun ikke havde hørt fra Brandon de sidste 5 dage, hvilket irriteret hende ret meget, da han plejede at ringe mindst en gang om dagen, hvis ikke mere fordi at han skulle høre hvordan at børnene i hendes mave havde det, og i det hele taget hvordan det gik der hjemme. Endnu et suk gled igennem hendes næse, well, han havde det sikkert godt. det havde han i hvert fald bare at have.

Endnu et slag imod hans kæbe kom til, derefter et til, og nogle stemmer på russisk kom som genlyd ind imod hans ører indgang, som om det skabte en form for kaos ind imod hans hjerne. Langsomt samlede han det blod og spyt der var kommet frem i hans mund blive, klasket ned i gulvet imens han kiggede stædigt på dem, med et skævt grin i den ene mundvige, ”Your not getting anything out of me!” kom det fra ham stædigt, hæst, og vredt. Imens han gjorde sig klar til at få endnu en omgang kuld imod ham. Og det skete ganske rigtig efter ikke mere end et halvt minut. Stolen som han havde siddet på blev fjernet under hans total mørbanket krop, og landede på gulvet med et brag, imens han krummede sig let sammen i hans næsten itu revnede uniform i det danske mærke fra militæret som var ham blevet givet ved hans ankomst til basen hvor han havde fået lov til at få den på inden at patruljebilen som havde taget sin afgang mod lufthavnen i København og derefter videre imod Rusland hvor de skulle tjekke op på noget, dette havde dog været sket for en måned siden, og lige nu havde han været her de sidste fem dage fanget her på Sankt Petersborg ved Ruslands grænse til Finland. Han kiggede op på mændene der synet at begynde at fine nogle redskaber frem som de ville til at bruge på ham så de kunne få spyttet ud af ham hvilke informationer han indeholdte, hvor dejligt at være en af de øverst befalede i hans gruppe. Han mærkede et hårdt stik i den ene side af låret, og derefter begyndte smerten at komme samt den varme væske af blod som løb ned af det og gjorde buksebenet vådt.

Hun sukkede stille, da hun kom ud i bryggerest for at få puttet tøjet ind i vaske maskinen, dog først efter hun havde opdelt det hele i farve, som tog mindst en halv time før at hun var færdig. Hun sukkede stille da hun endelig havde fået sat en vask over, og kiggede på mændende som der nu sagde de var færdige og havde fået stille alle tingene op, hun takkede dem alle sammen, og lukkede døren efter dem da de var gået, hvor var det godt endelig at være alene i hjemmet, uden en masse fremmede mennesker som hun ikke kendte til. Hun sukkede stille, og bed sig i læben, mens at hun kiggede med et sigende blik over mod telefonen, hvorfor ringede den ikke? Hvor hun dog savnede Brandon, ville bare ønske at han snart kom hjem, og var en smugle bekymret for ham, for ikke at sige meget. Det var bare ikke ham ikke at ringe i så lang tid, så der kunne jo næsten kun være noget galt? "tag dig sammen Mira, han har det fint" sagde hun stille til sig selv, og gik igen ud i køkkenet og sukkede over alt det opvask der stod og ventede på at blive sat ned i opvaskemaskinen, på et eller andet tidspunkt var hun nød til at snakke med sine børn omkring deres opførelse når det kom til de huslige pligter, på et eller andet tidspunkt ville hun bare ikke være der til at tørre dem i røven, og Jayden var nu stadig den værste. Hun sukkede stille, og ønskede nu lidt hendes børn kunne minde en smugle omkring Abigail, hun gjorde stort set ting uden man spurgte hende omkring det, hvis man man kunne fjerne hendes sygdomme, de skulle stadig snakke med hende omkring det med at tage til USA, da stort set ingen af hendes familie ville være der til at kunne tage sig af hende, og bare generelt ville hun ikke have det godt med, at nogle andre skulle passe på hendes datter.

Han gispede efter vejret da russerne endelig var færdig med deres totur imod ham, og hostede noget blod op efter at have presset munden så meget sammen at tænderne havde stødt mere og mere sammen og skabt smerter hele vejen op af kæbemusklerne og videre op til den sammen smeltede knogle der begyndte at danne pandens barer overflade. Han brummede lige så stille imens han prøvede på at rive sine hænder ud af den stramme reb som var blevet bundet rundt omkring hans håndled, for at sikre dem at han ikke lavede nogle løjer. Blikket gled langsomt op på manden der havde stået i skyggen i noget tid, og kom nu hen til ham, hvor efter han sagde noget på russisk som han ikke lige forstod. Men hvad fanden skulle han bruge det til, der ville sikkert ske noget senere hen, men lige nu ville de vel holde en pause og lade ham komme sig lidt efter deres lille leg af en tortur at være. Et hårdt spark i ryggen blev forplantet lige i den ene side af rygsøjlen hvor nerverne lod sig glide ned til benene, og gav ham et lettere krampe atigt anfald ned langs hans ben og mave, der fik en voldsom trang til at kaste alt hvad han havde i sig op. Nogle stærke hænder greb fat omkring hans overarme, en anden trak kniven i hans lår ud og de to mænd førte ham væk fra dette sted. Derefter blev han smidt ind i den stenelige celle han havde og sank langsomt sammen på gulvet af udmattelse over det der var sket. Hvis bare der var en måde, en måde han kunne kontakte hans kone, Kyle, basen en eller anden, og fortælle dem hvor helvede han var henne. Langsomt tog han en dyb indånding men det blev til en form for et hosteanfald. Han trak sig langsomt hen imod det højt siddende vindue lidt længere væk, og fik hevet sig op lige så stille og kiggede let rundt omkring det store vivær af forskellige bygninger og ting, og derefter ned i gården hvor et postbud syntes at stå. Hvis han nu kunne finde et stykke papir, kuvert eller noget og noget at skrive med kunne han sende et kort, selvom det var halvt umuligt måtte man sige. Blikket vente sig videre hen imod den anden ende af cellen hvor døren stod, og sukkede stille, imens han nok hellere måtte hvile sig så godt han nu kunne. Langsomt lod han sig selv falde ned i en siddende stilling og sukkede lige så stille.

En smøg blev hurtigt hævet frem som han stod og kiggede på hans 'undersåtter' det kunne man vel kalde dem, eftersom at de adlød hans mindste vink. Et langtrukken suk undslap langsomt hans næse, mens at røgen sivede ud af den samtidig "er de snart færdige med at installere kameraene?" spurgte han med en hæs stemme, som brag præg af mange års rygning og drikning, noget skulle man jo holde sig varm på, når det var så fucking koldt som det var. Han trak mere op i den skinjakke han havde på, og fugtede langsomt læberne, da hans følgesven svarede tilbage på russisk, at de var klar til fase to, måske det kunne få ham til at snakke, når han fandt ud af, at de vidste stort set alt omkring ham, hvordan han mon ikke ville have det, når han fik at vide, at hans kone var i endnu mere livsfare end han var? Konen betød intet for dem, men det gjorde manden inden i cellen, så konen kunne dø hvert øjeblik, mens at de havde brug for de informationer som han indeholdte "Hent ham ud.." han tog endnu et sug af hans smøg og betragtede skærmene de stod ved, et bredt smil krydsede sig hen over hans læber da billede af en rødhåret kvinde kom til syne, som var igang med at vaske de mange beskidte service som var blevet efterladt. Grim kunne man ikke påstå hun var, faktisk ret smuk. Måske de kunne bruge hende alligevel? Han ville ikke have noget imod at besidde sådan en skønhed. Han slukkede hurtigt skærmen da manden kom ind og blev placeret i stolen i midten, "i kan forlade os" kom der igen på russisk. Da hans mænd havde forladt det lille usle rum, vente han sig mod hans fange "Nå.." sagde han på gebrokken dansk "Det er da en fin kone du har var?.. Må sige hun er noget af en fangst du har lavet.. og dine børn, smukke alle sammen. Har du tænkt på, hvordan det ville være at miste dem alle sammen? En efter en, høre på dem skrige ned af gangen, mens du kun kan sidde hjælpeløs og høre på? Er du sikker på at du ikke har noget at fortælle mig?" uden at vente på svar vente han sig om og klikkede på knappen. På alle 18 skærme kom billedet af den smukke hustru af hans op, et grumt smil krydsede sig hen over ansigtet, "hun er ret lækker, hvis jeg selv skal sige det."

Han fugtede langsomt læberne i hans halvt vågne tilstand og havde øjnene helt lukkede i for at kunne slappe noget bedre af, eller så godt som det nu overhovedet var muligt. Han fugtede læberne og tog en dyb indånding da han syntes at kunne hører nogle skridt hen imod døren, og ventede en eller anden bodybuilder træde frem for at gå amok på ham eller noget. Men der tog han grueligt fejl, der kom to andre mænd frem for at trække ham med ud igen, han hev sig langsomt op på sine ben, selvom det var rimelig svært med det dybe knivstik han havde fået i det ene lår. Han brummede lige så stille, og gik videre afsted med mændene selvom han snublede flere gange på grund af udmattelse og dårlig kost. Han blev hårdt presset ned i en stol i et nyt kammer og sukkede stille igen, irriteret, udmattet, provokeret. Hvor efter han kiggede hen imod en mands stemme, som syntes at komme frem noget længere væk fra ham. Langsomt lagde han øjnene hen til små sprækker for at se hvem fanden det var, han sagde dog ikke noget til det han begyndte at kommentere omkring Mira, hans kone, hans livs kærlighed. De havde været total uadskillige i flere år, og det varede nu ikke længe før de endnu havde bryllups dag. ”Hvad siger du til jeg finder en hver lille form for forbindelse til dig, og myrder dem alle sammen hvis du bare så meget som rører min familie!?” Snerrede han vredt igen, og kiggede derefter hen på skærmene der pludselig tændtes og missede lidt med øjnene. Hvorefter han ellers var helt stum, og de blodsprængte øjne, efter mange nætters søvnløshed. Han kunne ikke tro det, hvordan var det sket… Mira… Han betragtede kvinden med den højgravide mave, mærkede hvordan den hårde hånd tog fat om hjertet inden i ham og langsomt knuste det. Med et rejste han sig op og kiggede hen på idioten der havde fået denne idé omkring han skulle være dobbeltagent, hurtigt greb han fat omkring hans overarme og kylede ham af alt kraft ind imod fjernsynene så de til sidst sprængtes og gik i stykker, greb fat i hans hår og hamrede det flere gange ned i de forskellige skærme. ”Fuck til helvede med dig din satan!”

"haha, jeg har ingen familie.. og dem du ville finde, ville du gøre mig en tjeneste at dræbe den" lo manden af ham, og rystede på hoved. Men da han blev banket op af fjernsynene havde han ikke lige forventet. Han spyttede noget blod ud, da mændende var kommet ind igen og holde deres fange tilbage. "Desværre er der ingen djævle tilbage i helved, så det ville blive en smugle kedeligt at gå rundt der nede.." sagde han med et smil på læben, fuldstændig ligeglad med det meget blødte fra hans hoved. "Men lad os dog se hvad din kone siger til at vi har dig her" brummede han og fandt sin mobil frem hvor at han ventede i nogle minutter hvor at telefonen endelig blev taget. Og gik over til de skærme som der stadig vidste billede.

"ja det er mira" sagde hun glad og blev så helt hvid i ansigtet "hvad er det du fortæller mig" sagde hun meget skrøbeligt, og tog fat i hendes mave da hun røg ned på stolen, og bed sig hårdt i læben. "Kan jeg se.." brummede hun på flydende russisk "så i tager min mand for at få ramt på mig, kan jeg se" hun smilede triumferne og gik så lige hen mod kameret. "du fuckede med den forkerte familie" sagde hun som det sidste og smækkede røret på. Hun blinkede fem gange til kameraet, som ville betyde at hun nok skulle få fat i Brandon, derefter strøg hun sig over læben, som ville betyde at hun ville få fat i Kyle med det samme. Det var da også fucking latterligt, hvorfor havde hun ikke set det komme med det samme. Hun rev strømmen ud, og gjorde det på alle de kamera hun kunne finde rundt omkring i huset før at hun ringede Kyle op, nu skulle han fandeme få. "DIN KRÆFT IDIOT!.." råbte hun ind i røret, det var ikke særlig sjældent at hun blev sur, men nu var hun så ederspændt rasende, at den idiot fandeme skulle få med hende at bestille.

"jamen dav Mira, hvad kan jeg gøre for dig i dag?"
"Nu skal jeg sige hvad du kan gøre!!" brummede hun irriteret "Du skulle tilfældigvis ikke vide hvor at Brandon var.. VEL!?"
"Brandon?.. Jamen, er han ikke hjemme hos dig..?"
"NEJ GU ER HAN ER! Han sidder på tortur bænken i Rusland, og du tror at han er hjemme hos mig!?! IDIOTI! HVAD FUCK ER DET I MILITÆR MÆND GØR!? RENDER RUNDT MED LEGETØJS PISTOLER, OG TROR AT KRIGSMALING, OG HULLA HULLA SANGE VIL HJÆLPE!? MIN MAND ER FANGET, OG JEG VIL HAVE HAM REDDET... NU!"
"Mira fald ned, hvad...."
"FALDE NED, NEJ SKAL GIVE DIG FALDE NED!" skreg hun nu af irritation "JEG VIL HAVE NOGET GJORT, OG DET SKAL VÆRE NU!"
"mød mig på basen" brummede han
"bedre" fnøs Mira og begyndte allerede at gøre sig klar med det samme.