En høj dreng på omkring de 179 cm, gik afsted igennem torvet på vej mod den lejligheds bygning som indeholdte nogle 5 etager. Han skulle derind, kunst lektioner som hans mor kaldte det, hans lærer plads, og vej igennem livet. Hun var ved at blive træt af at han sad og tegnede derhjemme, og ikke kom ud og fik inspiration, men det gjorde han også, på sin egen måde kunne man sige. Han fugtede langsomt læben, og lod tænderne gumle forsigtigt på det snakebite han havde i den ene side af læben imens han bevægede sig ned af gaden og kom inden længe til den dør han skulle op af. Et stille suk gled hen over hans læber mens den spinkle hånd med nogle tydelige blodårer trådte frem efter megen slid og slæb på det ene til det andet, lod pegefingeren glide hen over listen af beboere og fandt så etagen og ejeren af den og trykkede tre gange, hvor efter han ventede. Han kunne ikke helt huske hvor når timen ville starte men klokken var halv fire, så mon ikke det først var klokken fire den i realiteten ville begynde. Han ventede lidt og kiggede rundt omkring sig og op på himlen som vidste en mat blå farve og nogle af solens triste stråler på vej mod sin bortgang. Så kom der en stemme i røret og spurgte hvem det var, ”Neil, jeg skulle til nogle Kunst lektioner…” svarede han hurtigt og ventede på at der blev åbnet, han gik indenfor og videre op til etagen hvor han bankede på og blev lukket ind. Et kort smil gled hen over hans læber, ”Hyggeligt at møde dig Jens… Jeg har selv taget nogle blyanter med… ” sagde han så og tog sin jakke og sko af så det ikke ville svine, og gik ind i rummet hvor han blev henvist til som de skulle udøve kunst i åbenbart.
Vores verden