Fortids emne; Joy & Avery (VLM)

Han lå veltilpas i sin seng, med en smøg i mundvigen hvor hans hoved er tomt og ikke en tanke lod sig bryde igennem den perfekte sindsro der var i ham lige nu, imens han øjne var let sammenknebet og et dybt sug kom til i hvor asken i på den lange cigaret blev længere, år 2006, 8 år i militæret, lige forfremmet efter anden gang, trods det strenge forhold mellem ham og Obersten. Han fugtede lige så stille sine læber imens han kiggede ned af det tynde sengeleje hvor dynen kun bestod af et lagen på grund af de varme forhold hernede i syden. Et roligt suk gled igennem den nu unge undergeneral, der sikkert inden længe inden for det næste år måske ville have sat nogle betydelige spor til at være den næste general. Han satsede efter oberst linjen, men Mr. Frenando havde stadig mange gode år endnu. En sagte brummen kom frem fra hans strube og kiggede lidt ud i intetheden hvor efter fingrende gled op til hans cigaret som han tog imellem sin pege- og tommelfinger hvorefter røgen gled ud som en støvsky fra hans mund. Armen lagde cigaretten hen på sin plads ved askebægret og lod den ligge der hvor han så bare satte sig op. Der var ikke rigtig noget job her for tiden uheldigvis, og hjem havde han sq ikke lige frem tænkt sig at komme, ikke fordi der ikke ventede nogle der hjemme selvom han sq ikke regnede med det, hende dullen der havde været der havde vel frydet sig med hvad end hun kunne finde og gået sin vej igen.

Den unge kvindelige Løjtnant, havde nu set sig varm på generalløjtnanten utrolig længe. Hun bed sig i læben som hun var inde på hendes værelse, udenfor kunne man hører hvordan skud og bomber haglede ned over dem, mens de lå trygt og godt under jorden. Hun førte langsomt hånden igennem det platinblonde hår, og besluttede sig så. Hun tænde en smøg, satte den i mundvigen og begyndte så at lede efter noget undertøj som hun kunne tage på. Det ende med at blive et korset med strømpeholdere. Hun kiggede lidt ned af sig selv, og smilede skævt. Hun rettede på make-uppen, inden at hun gik ud af sit rum over mod hans. Langsomt kiggede hun rundt, der var ingen i sigte. Da hun kom der over, så hun at døren var åben og valgte at stille sig i døråbningen og kigge på ham i sin mundering og en smøg i munden. Et lille smil vistes på hendes læber, mens hun tog endnu et hvæs, og løftede det ene øjenbryn, mest for at se hvordan han ville reagere nu.

En sagte brummen kom endnu en gang, hvor efter han rejste sig i sin nøgne tilstand, ikke ligefrem fordi han havde forventet noget af nogen som helst, men fordi ja?… han havde haft lyst, selvom at der blev gjort noget ved dette, i et meget afslappet tempo som om han havde alverdens tid. Han gik langsomt ud på lukømmet i en afslappet gang som om verden kunne rende ham i røven. Et kort gik i spejlet hvor nogle klar grønne øjne skar sig igennem billedet, og skabte en underlig form for legesyghed i den unge mands ansigt. Han fugtede sine læber lige så stille Undergeneral Avery Damien, det lød underligt uvant i hans hoved, men det ville han være vænnet sig til inden for de følgende dage hvor en masse opgaver ville slå sig ned mod ham, pergament eller ej, så havde han fandme gjort sig fortjent til dette. Langsomt tog han noget vand i hovedet og gled ud fra badeværelset igen hvor hånden automatisk røg op til stik kontakten og slukkede dets lys, han kiggede hen mod døråbningen som stod på klem og trak på skuldrende. Det var jo ikke ligefrem fordi han havde noget imod at folk gloede ind på et privatliv der alligevel ikke ligefrem var der. Han tog en dyb indånding og satte sig ned med benene udover sengen og betragtede gulvet lidt inden han fandt sin mobil frem og lod fingrende glide hen over skærmen hvor billedet af hans familie kom frem, et svagt smil af det og den blev lagt væk igen. Kort lod han en hånd glide igennem hans halv lange sorte hår og kiggede op da han mærkede en ny tilstedeværelse i rummet, brynene blev hævet over det der gik ham i møde og betragtede den slanke velformede krop, som var blevet fremhævet af korsettet, imens hans hånd gled op til hans hage og forholdte sig neutral, vel nok var han kvindeelsker men han vidste os hvordan man holdte sig i skindet selvom fristelsen til at finde den nærmeste pisk frem og slynge den rundt om hendes håndled og trække hende tættere på sig var tæt på at overvinde. ”Ja?” spurgte han så i sin halvnøgne tilstedeværelse i de tætsiddende boksers der vidste hvilket udstyr der gemte sig under det.

Hun betragtede ham lidt, og bed sig i læben da hun trådte ind i hans rum og lukkede døren bag sig. Kiggede lidt ned på gulvet, inden med hoved lidt på skrå, betragtede ham. Skulle hun bare gøre det, eller lade ham komme hen til hende? Han var altid så selv disciplineret. Hendes tunge gled langsomt ud og fugtede et lille stykke af tingen mens hun lod sine hænder glide ned af hendes slanke figur, som var veltrænet efter de mange timer hun havde haft med ham. De kæmpede tit nede i halen, han var trods alt hendes læremester i de fleste kampsport. Men hvergang at han havde rørt ved hende, eller de kom i nærkontakt, hvordan hjertet det begyndte at hamre løs inde i hende, og hun havde brug for mere. Hun bed sig i læben, og lod fingrene glide igennem håret, og trak på skuldrene "forstyrre jeg.." sagde hun med en fin fransk accent, mens hun stod der lændet op af døren, med den ene hånd godt klemt om håndtaget, mens at den anden hånd fandt sin plads på hendes hofte. Hun havde været heldig med sine former, hun havde en fyldig barm, nogle små runde hofter, og en bagdel som der var til stede, og ikke skumpet ind. Nogle lange slanke ben, og en gyldenbrun hud. Hendes ravnesorte øjne betragtede ham stille, mens hun overvejede det næste skridt. Langsomt slap hun taget om dørhåndtaget, og gik langsomt over til ham, mens at hænderne søgte op mod korsettes åbning. Hun trak det langsomt op, og smed det ned på gulvet, som hun var næsten over ved ham, hvor hun stod kun i hendes g-streng trusser og hendes strømpeholdere. Hun smilede skævt og lod langsomt fingrene glide igennem hans manke af hår, dog uden yderligere at gøre noget.

Et lettere ligegyldigt skuldertræk gled hen over de veltrænede arme som var muskuløse, men man kunne se musklerne træde frem så snart han bukkede dem en lille smule, og blodårerne der kraftigt havde sat sig i buede folder hen over underarmen og håndryggen, ”Nææ..” sagde han så og betragtede hendes ansigt imens han tydede på hvad hun ville selvom det ikke just var det store spørgsmål for ham, i de fleste tilfælde havde han sagt til de kvinder der kom ind til ham iført en sådan beklædning at de skulle lade ham være, men lige nu gad han ikke… han havde alligevel ikke noget at lave, og den tiltalende slanke krop, of hers, kunne ikke helt få de klar grønne øjne til at sænke sig et andet sted hen selvom med meget hel skete det da hen lod dem glide ned på gulvet og den ene hånd forsvandt om bag nakken og klødede den lige så stille mens musklerne kom frem ud af intetheden. Han kiggede hen på Joy igen som han havde trænet med det meste af ugen, og var rimelig forbløffet over hun kom i den mundering til ham. Ikke fordi han havde det fjerneste imod det. Han havde bare ikke troet, at hun ville gøre det. Han flyttede lidt på sit hoved så kindbenet nu hvilede på håndens bløde puder, mens albuen var forplantet ned i låret, og videre op var musklerne sammen sat og spændt, uden større anstrengelse. Imens han betragtede hende uden at sige mere, vidste han hverken forbløffelse eller nogen form for andre følelser til det hun gjorde, han var hård som sten i sit ansigt, dog spillede øjnene lidt på medlidenhed til hende, men det var væk i løbet af et halvt sekund. Hvis hun ville kunne han vel intet gøre. Langsomt lod han sine arme slippe deres tag mod hans lår og lod lige så stille fingrende glide på langs hendes, mens munden placerede sig på hendes mave og kyssede den lige så stille, og videre ned til den tynde streg ude i højre side, som bestod at et stykke stof der skjulte hendes kvindelige dele. Munden blev ført videre hen af den streg til den anden side, venstre, og videre op af hendes mave mens hænderne forsat nussede hendes lår.

Den 19 årige pige, sukkede stille over hans berøringer, og kunne mærke hvordan at tænderne satte sig ned i læbens kød. Hun tog en dyb indånding, og lod langsomt hendes hånd glide igennem hans hår og ville have mere, hun brande efter mere. Trods for at klumpen inde i hende, gjorde at hun havde det som om en eller anden var igang med at kvæle hende. Hun viste jo at han ikke gjorde dette af den grund hun inderst inde ønskede. Nemlig, fordi at han havde samme følelser for hende som hun havde for ham, chancen for at han overhoved havde lagt mærke til hende var lig med nul, der var jo så mange andre kvinder i hans liv. Hun blev vel bare den næste, den som blev hurtigt overstået fordi at hun var kommet og han ikke gad at sige nej.. også ville alt være ved det normale igen næste dag. Og hun viste ikke rigtig om hun overhoved kunne holde den tanke ud, men nu var hun her, og der var ingen vej tilbage. Langsomt lod hun sig sætte sig overtværs, så hun havde været lår på hans skide, og løftede langsomt hans ansigt op og lød hendes læber berører hans i et kys der hurtigt blev krævende, mens hænderne undersøgte hans overkrop, flugtede med hans linjer, de mange muskler der blev spændt mod huden. Hen over disse med fingerspidserne, som var så lette som havde det været fjer. Langsomt lod hun fingrene glide ned mod hans boksers, og greb fat uden på, mens kysset bare blev mere og mere intenst end hvad hun havde forstillet sig. Hun måtte have ham nu, nu var der ingen vej tilbage, også måtte hun tage sorgen næste dag, over det som hun ville ønske der virkelig var sket frem for at hun havde givet sig selv som en eller anden luder.

Han forsatte sine kys mod den bløde hud, mens den ene hånd listede sig op til hendes tynde kant, som beskyttede safterne, og trak lige så stille ned i den. Her var han så, den nye general i færd med at gå i seng med oberstens datter. Han smilede svagt ved tanken, dog et smil der nærmest ikke kunne ses. Hans hænder gled ned langs hendes ben og videre ned til fødderne da hun havde sat sig hen over hans skød, og masserede fødderne lige så stille, han vidste ikke ligefrem hvor vidt han ville gå, det kom så meget an på hvad hun nu forventede og ville have ham til. Læberne lod sig plante imod hendes og gengældte det krævende kys som hun fik ham ind i, hvor efter at han kunne mærke hvordan lemmet begyndte at rejse sig, over hendes berøringer og hendes påklædning, med det tætte nærvær til hans krop. Igen, endnu en gang, lod han hånden glide op til hendes kant hvor han trak ned i den mens tommelfingeren nussede huden ved hoften. Det varede dog ikke længe før end at deres pladser hurtigt blev skiftet da hun greb fat omkring hans ædle del. Han lod hende ligge nederst mens hans omkring 65 kilo’s tunge krop let pressede sig ned mod hendes uden at forvolde for megen tryk. Mens hænderne søgte ned mod g-strengen som han greb fat i og derefter rev den af som om den ikke havde været andet end en simpel snor, han smed den hurtigt væk, og lige så skete der med hendes stropper som førte ned til nogle pyntede lår med blonde bånd rundt om. Hans hånd søgte lige så stille og pirrende op til hendes guddommelighed og lod den anden hånd adskille hendes ben noget mere så han fik en bedre passage han kunne tage for sig ved. Ringe- og pegefinger adskilte de to folder der lå hen over åbningen mens pegefingeren gled ned over hendes ubeskyttede indre folder, og lod svagt det yderste af fingeren glide ind i hende og trak den derefter ud og førte op til hendes klitoris som han fandt omgående.

Hun var en smugle forbløffet at hun kun lige nåede at lukke hendes hånd omkring hans allerede stive udyr, før at hun nu lå med ryggen mod sengen, og kiggede op på ham mens hun bed sig i læben, og sukkede lige så stille da hun mærkede hvordan at nu det sidste af hendes letpåklædte tøj forsvandt, og hun nu lå fuldstændig nøgen og sårbar for ham. Nu kunne han vælge at tage hende, hvordan han nu end lystede, eller bare lige hurtig få tilfredsstillet sig selv, også smide hende ud af rummet. Sikkert noget han godt kunne finde på. Man kunne sige at hun et eller andet sted fortrød nu, men alligevel ville hun ikke stoppe, og hun ville ikke lade det gå forbi hende. Hun tog en dyb indånding igennem hendes næse, og spredte lige så langsomt sine for ham, da han ville have sin hånd derned. Hun lukkede kort øjnene, inden at det åbnede sig igen, og kiggede op i løftet. Langsomt tog hun dog mod til sig igen, og lod fingrene glide ned af hans skuldre, ned af siderne, og til sidst videre maven med hans tætsiddende boksers. Og lysterne steg bare, selvom at hun alligevel ikke helt gad når det kom til stykket? Nu hvor hun havde indset hvilken dårlig idé det hele var. Hun lod dog hånden glide ned i dem, hvor den søgte ned mod hans manddom, og greb omkring det. Hun førte hendes ansigt tættere på hans, og kiggede ham lige ind i øjnene, inden at hun langsomt lod sine læber berører hans ganske kort. Måske hun egentlig bare skulle lade hendes læber forblive væk, så ville det virke mere som bare værne et knald. Hvis man lå og kyssede, og gjorde ved, var det så ikke mere ægte? Mere følelses ladet? Men så igen, der var dem der bare kunne have sex med folk, uden der lå noget i det, også gå hele vejen alligevel.

Han brummede lige så stille for sig selv da hun greb fat om hans lem, dog ikke hård, og dermed tvivlede han i bund og grund på hvad pokker hun ville herinde med hendes let påklædte krop også alligevel ikke ville have det store ud af det, han fjernede stille sine læber fra hendes da hun også trak dem væk. Og måtte nu indrømme hun var noget af en stædig kvinde. ”Hmm hvorfor tog det så lang tid?” spurgte han så, ikke så påvirket over hendes hænder selvom de tændte lyster i ham. Men dette var for pokker også Avery, følelses kold i kamp, og følelses kold i sengen kunne man sige. Der var i hvert fald ikke én kvinde der havde lade ham kæmpe endnu, sjovt nok. Selvom hans attraktive ydre hvor musklerne let kunne spændes, uden anstrengelser. Mens mange års træning havde gjort ansigtet utilregnelig. Øjnene var vilde og kunne vise alle former for udtryk, det sjældneste var dog sorg. Når det så var der, skulle man virkelig også vide hvorfor det var der, da Under Generalen havde fundet sig i at se folk dø, lige siden sin indtrængen i hæren som den 17årig dreng han havde været, dette var nu 3 år siden, et år mere ville sikkert give ham den fulde general stilling. Man kunne vel altid håbe. Langsomt lod han en finger glide ind i hende, i et lettere krævende tempo. Vel nok var hun ny i faget, men nybegyndere havde vel altid brug for et par lektioner i ny og næ. Faktisk huskede han tydeligt første gang han havde fundet hende til en fest, hvor hun ikke havde kunnet rejse sig op, omsvøbt af hendes eget blod som var gledet ned langs hendes lår, mindet var som printet fast til hans nethinde, med hvordan hendes eget indhold fra mavesækken havde ligget ved siden af hende, og hendes hår der var klistret af sved og gylpet mad. Manden som havde gjort dette ved hende havde hurtigt fået sig en hård omgang af Avery, som havde givet ham hårdt på med knytnæve slag på ædle såvel som uædle dele, det var dog sket efter han havde taget sig af barndoms veninden Joy. Faktisk så tvivlede han lidt på om han i faktisk ville ødelægge det venskab ved at have sex med hende, det var ikke fordi han så det som et problem, men ofte kunne det sætte alverdens tanker i ens hoved efter man havde gjort det.

Hun indså endeli at hun havde begået en fejl, en fejl med at komme her, han ville jo aldrig holde af hende som hun holde af ham. Det måtte hun jo indse? Hun fugtede lansomt sine læber, mens at hun slap sit tag omkring hans lem, og kiggede kort vk, mens hun tænkte lidt over det hele. Det var forkert dette hun havde gang i, det åtte hun indrømme for sig selv jo, intet andet at gøre når det kom til stykket? Hun sank noget mundvand, og skubbede ham så væk, sad i noget tid hvor hun bare kiggede ud i luften, og rejste sig så op for at samle sine tøj strimler sammen, uden ord. Hvad skulle hun sige? Undskyld, hun viste ikke rigtig hvad der var at gøre nu, hun kunne lige så godt bare gå, han ville alligevel være ligeglad. Godt nok havde han hentede hende den gang, men det havde altid været venner for ham. Intet andet, og det ville hun nok bare ikke kunne affinde si i, når det kom til stykket? Hun fugtede lansomt sine læber, o lukkede øjnene, mens at hun tænkte lidt "når du siger, hvorfor tog det så lang tid, mener du så ikke bare, hvad laver du egentlig her?" sagde hun med en sagte stemme, og bed sig i læben. Hun narede kun sig selv, hun ville aldrig kunne få ham, havde hun jo aldri kunnet. Hun gik over til døren som langsomt blev åbnet, og lukket igen. Skridtene gik hurtigt over mod hendes eget værelse.

Han sagde intet i det hun havde spurgt ham, vidste i bund og grund ikke om det overhovedet ville være det rigtige at sige noget, i disse situationer kunne det oftes være sådan jo. Han fugtede langsomt læberne, og vidste jo at svaret på henndes spørgsmål sikkert ville smerte hende over at det var så åbenlyst for hvordan hun havde det. Langsomt lod han tungen fugte læberne og rejste sig så op i det han skulle til at ribe fat i hende, men så va hun ude af døren. Stilheden bredte sig i det lille lokale som han var blevet tildelt for at kunne ind leve sine mange fremtidige år i hæren, eller det håbede han da. Langsomt to han sine bukser på og gik ud af den mørkebrune trædør, hvor nogle kollegaer gik roligt fori som han kort smilede til, hvorefter hans blik ændrede retning mod Joy's dør.
Forhelved... sagde stemmen lige så stille inde i hans hoved, og kunne virkelig, bare ind i mellem, tæske løs på sig selv over hans idiotiske hjerne. Roligt gik han hen til hendes dør og bankede lige så stille på, det kunne vel altid være de kunne tale omkring tingende... de havde så at sige været venner lige siden han kunne huske noget, så det burde da ikke være så svært, eller det kom jo an på tingenes syns punkt. Da er ikke blev åbnet, tog han fat i hådtaget og trykkede det ned, hvor han herfra gik ind i hendes enkelt møblerede rum, lige som hans hvor kun få personlige ejendele ville holde til. "Joy... vi er nød til at tale omkring det her..." sagde han med en fast mine der ikke lod sig rokke, det kunne godt være hun var oberstes datter, men det tvang ikke ham fra at gå imod den title. Begge parter hadede hinanden som pesten, men i arbejdet kunne de ikke ligne et bedre makkerpar, selvom de havde den form for omtaler omkring dem, nå ja... så også det eneste de havde tilfælles. Han prøvede lige så stille at smile til hende, prøvede på at sætte sig ind i hendes sted, selvom Avery bestemy ikke var kendt for den slags. Men ja, nogle mennesker havde jo skjulte sider, og skjulte talenter. Selvfølgelig ville alles tanker omkring Avery være på; Sex, forførelse, sex, kvinder, forførelse, og hvad der end ikke løb rundt i deres uintellegente hjerne, tanken omkring han faktisk havde potentialle i sit arbejde, og var højt begavet i sit fag lå jo langt fra deres fatte evne. Blandt andet noget som han ikke engang brød sig om, Joy derimod, udviste alverdens ting, modstridende ting i forhold til ham, alligevel var de rimelig ens når man så dybere ned i graven.

Hun smed tingene ned i skrældespanden og svor at hun aldrig mere i sit liv, havde i sinde af at skulle tage sådanne ting på igen. Hun fandt hurtigt noget brugligt undetøj, som bare bestod af nogle trusser og en sportsbh, hun kunne ikke se grunden til at skulle tage en almindelig bh på, når hun ikke havde brug for at forføre nogen, når det kom til stykket. Hun rystede en smugle på hoved, og tog en dyb indånding mens at hun tænkte lidt over det hele, det hun havde gjort, og hvorfor at hun havde gjort det. Det var i grunden ret absurt når det kom til stykket. Men sådan var det jo nogen gange. En dyb indånding blev taget da en stram t-shirt blev trukket hen over hoved. Hvem ville tro at hun om snart 4 år ville gå hen og blive en smuk og selvstændi kvinde, som der valgte at gå i kvindetøj, selvom hun havde den stilling hun havde? Nok ingen, men så igen, hun var ligeglad, og kunne ikke finde nogen grund til at skulle hænge sig i fremtiden, når det ikke var der hun levede, men i nutiden.
Da der blev banket på kiggede hun are sløvt på døren og havde ikke engang i sinde om at ville have ham her ind, trods for at han sikkert ville komme og spille sin storebror/faderrolle over for hende, som hun ikke kunne andet end at hade. Hvorfor kunne han ikke bare se hende som den kvinde hun var, og ikke en lille baby? Måske havde hun egentlig gjort det for hans skyld? Den gang hvor hun var gået til fest, også efter lang tids pres, endelig givet hendes daværende kæreste, lov til at have sex med hende. Fordi hun ville vise hun ikke var så uskyldig som han gik rundt og troede? Han kunne rende hende et hvis sted, kunne han!
"ja.. hvad er der at snakke om?" sagde hun og kiggede på ham med et tomt lik og hoppede op i hendes stang i loftet og begyndte at tage en masse løftninger, som gik som en leg. Selvom at hendes former var utrolig kvindelige, så man ikke skulle tro at hun kunne disse ting som hun faktisk kunne. Man skulle i hvert fald ikke lade sig narer. Hun tog en dyb indånding, og hoppede så ned igen, hvor et lille gab gled igennem, hvor på hun så smed sig i sengen og betragtede ham lidt "snak? For jeg ved ikke hvad det er du har i sinde at skulle snakke om.." hun fugtede langsomt læberne, og kiggede afventene på ham, og hvad ha skulle have til at sige, siden at han nu mente at de skulle snakke om tingene. Som hun havde forudset storebror/faderrollen.

"Hold op med den attitude... du ved godt du ikke kommer nogen vejne.. og stop så med at tænke at jeg prøver at være en del af din familie.." brummede han og tog fat i en stol med den ene hånd og trak den hen til sig, hvor efter han satte sig ned med maven ind imod ryglænt og kiggede længe på hende, hvor han bare ventede på at hun var kølet ned. En dyb indånding blev taget da det så endelig skete og begyndte rimelig konkret og ligefrem, som det nu var ved ham af natur. "Hvorfor... skjuler du noget for mig... som jeg er ret sikker på vi begge kender til?" spurgte han så. Han kunne lige så godt have sagt toast brød efter som hun bare ville sende ham et undrende blik og derefter være iskold, men så også kun måske. Joy kunne altid overraske, selv på de mest underligste tidspunkter at man skulle tro det var løgn. Tavst kiggede han på hende og sukkede så lige så stille, vidste ikke helt om han burde gøre noget, jo - stoppe med at være sammen med de der kvinder - men det vidste alle at det ville ikke ske, og det kom det måske heller aldrig til, medmindre en eller anden tog nogle virkelig stramme tøjler i ham. Obersten havde prøvet, da han ikke gad at have omvandrende sex zombier, men det var så gået andre veje alligevel.
Tavs.. som natten udenfor lejeren hvor bomber blev fyret af. Personligt forstof han ikke selv, hvorfor, hun faktisk havde det som hun nu havde overfor ham, det virkede usansynligt. De fleste kvinder tørstede kun efter hans krop og begæret ved tanken omkring lystens virkning og mange følelser. Der var ingen der som sådan kendte Avery's inderste sjæl. Han kendte den næsten heller ikke selv, derfor noterede han sig bag øret at han skulle finde sine gamle blokke da mange af hans drømme o.s.v var blevet skrevet i dem. Og det kunne jo være han burde følge dem, igen vendte han blikket mod hende og smilede en smule sørgmodigt ved tanken omkring hendes idé til ham, og hans tilstedeværelse til hende, selvom han faktisk skammede sig over at lade hende lide sådan.

"Nej." sagde hun i et bestemt toneleje, som meget hurtigt viste at hun var vokset op i et hjem med disciplin i den standart at hun faktisk havde været i militæret siden at hun blev født, 5 minutter efter hendes storesøster. Hun sukkede lidt, og rystede lidt på hoved "jeg taler lige præcis som jeg lyster, og de skal ikke tro at de kan komme ind her og sige hvordan jeg skal tale eller ikke tale!" halv råbte hun, dog stadig med kontrol over hendes stemme. Hun fugtede langsomt sine læber, og rejste sig op fra sengen og gik lidt frem og tilbage, mens at hun tænkte over det hele, faktisk havde hun slet ikke lyst til at sige det til ham, hvorfor kunne han nu ikke bare blande sig uden om når det kom til stykket? Hvorfor kunne han ikke bare holde sin kæfte, eller, ja bare skride så hun faktisk kunne have en chance for at komme sig over ham.
"Fordi du fucking ikke føler det samme!" vrissede hun tilbage til ham, og kunne ikke se hvorfor de nu skulle snakke om det, han var da ellers så god til at glemme. Han kunne sikkert ikke engang huske den dag hvor han havde taget hendes første kys. IDIOT! Hvorfor hun var forelsket i ham, det forstod hun ikke engang længere selv, han var i hvert fald ikke den Avery som h un havde kendt for lang tid siden, eller også havde hun sat ham i så odt lys at han bare blev til det som hun gerne ville have, hvem er lige idiot... det er vist dig sagde stemmen inde i hoved, og hun måtte delvist give den ret.
"Gå din vej.." sagde hun så og gik ud på badeværelset, for at få noget vand i hoved, og komme på andre tanker, det var vist det hun havde brug for lige nu.

Langsomt fugtede han læberne, og betragtede hendes raseri langsomt koge over, han sagde intet, ikke før hun var gået, hvis hun virkelig ikke ville se ham i øjnene. Han kunne tydeligt huske deres første kys, midt på gaden, hun var fem, han otte. Det havde ikke været nogen leg, det havde ikke været noget væddemål omkring hvem der turede at gøre hvad, nej langt fra. Faktisk havde det været ham der spurgte, om han ikke måtte give hende et kys, og tilføjet at så ville de aldrig skilles. Vor herre bevares, hvor kunne man dog være uviden som lille. Langsomt kiggede han igen hen på hende og fugtede læberne, ”Bare vær glad for du ikke har lidt, lige så mange nederlag som jeg har…” Sagde han så, og rejste sig langsomt op, og gik hen mod døren, hun havde kun lidt… hvad? To indtil videre, mens han havde lidt 100, måske mere. Han var gået hen og blevet en simpel trøsteklud for kvinder, eller en som alle troede de kunne få lidt på dumme med, ikke engang halvdelen af dem han havde været sammen, elskede ham virkelig for den personlighed han havde, vis der så havde været nogen der havde haft det på den måde. Kvinder kom og tog ham som de ville, man kunne vel kalde ham for en mandeluder kunne man ikke? Han anede det ikke, og gad heller ikke tænke på det, hvis hun virkelig mente han ikke følte det samme som hende tog hu fejl. Ha havde følt det, der var bare mange år siden, en simpel teenagers tanke der sad og fantaserede omkring pigen, man ikke kunne få ud af hovedet, det lange blonde hår, med de der ravnesorte øjne der skilte sig ud fra alle og enhver, han rystede lige så stille på hovedet. Roligt men rimelig nede over hendes tro på at han bare glemte alt, at der slet ikke var en eneste lille… ja bare et begavet sandkorn i hans hoved… lige som alle de andre kvinder, de tog hvad de så, priste sig ikke for hvad der var at gøre med inden i – gik han hen til døren og åbnede den op. Hvad andet kunne han gøre, hun var ukuelig. Han rystede langsomt på hovedet endnu en gang, og tog fat i håndtaget, og lukkede sig ud.

Hun svarede ham ikke, havde intet at sige hvis hun skulle være helt ærlig, eller hvad hun det? Hun viste det faktisk ikke helt. Hun tog en dyb indånding og lukkede langsomt øjnene, ens at hun tænkte det hele igennem det var sku da også noget forbandet lort alt sammen. Hun tog en dyb indånding og rystede langsomt på hoved, det var da også bare.. arg! Hun havde ikke ord for det, virkelig, hvordan skulle man forklare noget for en, som man ikke engang var sikker på at man selv forstod? Hun vente hoved i det han gik ud, og mærkede igen raseriet flamme inde i sig, hvis der var noget som var et problem for hende, så var det hendes raseri anfald, men hun kunne da i det mindste bruge det når hun skulle kæmpe, det gav hende den ekstra styrke til at blive ved.
Hun stormede ud af døren og hen til hans værelse, hvor at døren nærmest blev smækket op mod muren og slynget i. "Hvordan KAN du få dig selv til at sige sådan noget!? Var!? Hvordan kan du sammenligne dig selv med, at du har lidt flere nederlag end jeg har? Er det måske ikke nok at vide at man er så væk i en, som aldrig nogen sinde vil have de samme følelser var!?" hun kiggede på ham med lynene øjne, mens at hendes vejrtrækning hævede og sænkede sig utrolig hurtig, "ved du overhoved hvordan det er, at ligge vågen om natten, mens at du kan høre, den du elsker mest, ligger og humper en anden, hvordan du kan høre lydende trænge igennem væggen ind i din øregang. Hvordan det er at ligge vågen om natten, mens du tænker over, hvorfor du ikke er god nok!? Ved du hvordan det føles at man vil gøre alt, selv stå nøgen foran personen, og håbe at personen vil bare give dig den nærvær du hungre efter, bare i en time, hvor du derefter kan få lov til at føle dig som en luder, fordi at du ved at personen ku gjorde det for sin egen skyld, fordi at han havde nogle lyster der skulle stilles, og øjeblikket var bare for fristende, hvordan det følels at man ved at man ikke er god nok, fordi at man aldrig har været i seng med nogen anden, så at man tager til fest, og endelig lader sig undertrykke af sin kæreste, til at have sex med ham, fordi at man så tror at han endelig ville se dig i et andet lys, men faktisk bare bebrejder dig over, at du gjorde det, at man kan se i personens blik at han er skuffet over at man overoved gjorde noget så dumt.. når man faktisk bare gjorde det for hans skyld!? VED Du hvordan det er, at man har det som om at ens hjerte rives ud i små stykker, mens man ser den man elsker, bruge sig selv op, ved at gå i seng med alle disse kvinder, selvom at han ved at de ikke vil ham noget ægte, men bare vil have sex, og man må stå på sidelinjen og håbe at personen snart får øjnene op for en!? NÅ Ved du hvordan DET er!?" hun kiggede på ham mens at hele hendes krop rystede, af sorg og vrede. Hun kunne ikke styre det mere, og nu havde han fået at vide, hvad det var som hun stjulte for ham.

Endelig inde på værelset, beskyttelses rummet, kunne man vel kalde det, det virkede i hvert fald som et… lige nu gjorde det godt nok. Han brummede lige så stille og lænede sig op af døren, hvor han lukkede sine øjne hårdt i, og prøvede at tænke klart.. var der stadig noget imellem dem, eller var der stadig den der lyst og følelse til at have hende igen, eller ikke på den måde følelse men nok bare, han anede det ikke, og lod derfor hænderne glide igennem det ravne sorte hår, imens blikket var blevet rettet mod intetheden endnu engang. Brummen kom til igen, hvorefter han lige skulle til at lette sin ryg fra det rug træværk der var ophængt bag hans ryg, da han i det samme blev mast op af væggen da døren hamrede ind i hans ryg og sendte et jag af smerte igennem de mange nervebaner, og hævede stille det ene bryn med kinden mast op af væggen, og lyttede lidt halvt efter hvad det var hun sagde, og tog en dyb indånding, ”okay.. jeg har hørt dig, og ja jeg ved hvordan det er. Pigen jeg elskede løb om hjørnet med en anden mand, den dag jeg friede, utroligt nok hun sagde, ja… min far slog mig, er der mere du vil vide? Når ja jeg blev også sprættet op i den ene side fordi jeg havde måske været lidt grov over for en anden mand der havde bortført mig… ih ja, skuffelse skuffelse skuffelse, det hører jeg hele tiden, der er fucking ikke andet jeg hører!” han kiggede i vrede og irritation hen på hende, men nej, han lagde det bag sig, han gad ikke til være sur og give hende den fornøjelse, han vendte sig om så det lange ar kom til syne og startede længe nede under buksekanten og snoede sig op langs overarmens nederste stykke og sluttede så, ”Mit hjerte… rives i stykker for hver gang en kvinde kommer ind og tror at jeg er trøstekluden, fucking mande luder du kunne kalde mig, right?” Ryster på hovedet og kigger på hende med et fastlåst blik, og udviste følelser, man faktisk ikke anede der kunne være inde i dette brutale og sadistiske væsen. ”I tre år af mit liv, sad jeg i skolen og gloede ud af vinduet imens mine tanker var rettet mod en blond håret pige, hvis øjne var så sorte som nattehimlen og hendes far strid som en tyr. Så kom ikke og sig jeg er en idiotisk skid der ikke forstår noget som helst!” går hen og tager en stor t-shirt og trækker den ned over hovedet imens han vrissede inde i sig selv.

Hun betragtede ham som han begyndte at snakke, da verden pludselig gik i stå, bare det han havde sagt 'friet'. Hun kiggede væk, mens at tårerne pressede sig på, hun kunne ikke begribe det, det kunne hun virkelig ikke. Hun hørte godt det andet han sagde, men stod bare og stirrede tomt ud i luften, viste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv. Hun blinkede lidt med øjnene og mærkede det varme vand, og forbanede sig selv. Selv ikke det han sagde om at han havde tænkt på hende det meste af skole livet hjalp på det, hvis det overhoved var hende han havde tænkt på, måske lavede han også bare grin med hende, bare fordi at han kunne. Hun lukkede kort øjnene, og rystede på hoved, mens tankerne gled rundt i hendes hoved. Hun viste ikke hvad hun skulle sige, eller gøre. Hun tog en dyb indånding, og bed sig hårdt i læben mens at hun kiggede ned, hvorfor skulle man også græde når man ikke havde lyst? Langsomt gled tårerne ned af hendes kinder, inden hun langsomt gik over mod døren og tog hånden omkring håndtaget, men hun kom ikke videre end det, hun stod bare og stirrede ind i træet, mens at hendes krop kæmpede med at overtage hende, med tårerne der ville trille ned af hendes kinder, og trods for at hun savnede den våde omfang mod hendes kinder, kunne hun ikke klare at skulle græde foran ham, hun kunne ikke give ham den tilfredsstillelse. "hvis du virkelig har det så slemt skal jeg ikke være en af de kvinder der gør det være" sagde hun langsomt og åbnede døren, mens hun prøvede at få sig selv til at gå ud, men det var dog svært for hende, da hun virkelig kunne bruge bare at kramme ham, det de havde kunne for i tiden, men det var vel ødelagt nu, det var altsammen ødelagt nu.

Han kiggede på hende, svarede hende ikke, vidste ikke helt hvad det var han skulle svarer, så han lod hende gå. Langsomt rystede han lige så stille på hovedet og fnyste let, inden han vendte sig mod sin seng og kiggede lidt på den, og smed sig derefter ned i den, og fugtede sine læber, hvad pokker skulle han gøre? Det virkede bare forkert at have et forhold med hende somehow, han kunne ikke helt forklare det, men hvor meget kunne Avery overhovedet forklarer? Han følte sig så ofte uviden og dum i låget, og dette var i hvert fald et af de øjeblikke hvor han gjorde. Han rystede endnu engang på hovedet mens blikket var rettet mod loftet og prøvede at få tankerne på plads. Hvad fanden forventede hun af ham? Han vidste det virkelig ikke, han følte ikke rigtig han vidste noget overhovedet. Lorte verden… tænkte han lige så stille for sig selv, imens hans tanker drev hen på deres mange minder som små og smilede lige så stille. Der gik dog ikke længe før han rejste sig op fra den hårde seng, og gik hen til døren, stod dog i noget tid foran den, og drøftede endnu engang hvor god en idé dette var, dette som han havde tænkt sig, og lod sin ene hånd glide ned langs det rug træ hvorefter han så åbnede den, og gik videre imod Joy’s gemakker, og åbnede den så, hans skridt var lange faktisk var han henne ved hende i løbet af tre lange skridt, og pressede sine læber imod hendes i et lidenskabeligt kys mens den ene hånd gled op til hendes kæbe og lagde lige så stille hånden mod hendes kind og strøg den blidt med tommelfingeren.

Endelig tog hun skridtet og gik ud af døren, lukkede den efter sig, og gik langsomt ned af gangen, som var det en evighed det pludselig tog. Det var som om hendes ben slet ikke fungrerede ordenligt, det var som om at hele verden gik baglænds og hun gik på et rullebånd. Hun gik og gik, men kom bare ingen vejne, dog pludselig var hun dog alligevel foran sin dør, som førte ind til ingen ting, bare et tomt rum, der ingen personlighed indeholde, bare.. et rum, med ting som var de mest nyttige. En dyb indånding blev taget, inden døren blev åbnet, ind til tomheden selv, det var som om, at hun ikke længere eksisterede i den her verden, det var som om nogen havde opslugt hende, tog gjort det hele værre, som om nogen bare ikke ville hende noget godt mere. Bare, skulle dræbe hende indvendig, ind til at hun bare var en skal, af intethed. Efter hun havde lukket døren blev hun bare stående, stod og kiggede ind i væggen, følte sig beskidt, følte sig som en luder, følte sig som en lille pige som ikke viste noget bedre. Billederne omkring den aften, hvor hun efter at være blevet afslået af Avery igen, var hun taget hjem til hendes veninder, som straks havde trukket henden med til en fest, i et eller anden bimbo tøj. Straks havde hun drukket sig hånefuld, og i sin tro om, at hvis Avery viste at hun havde været sammen med en anden, at hun måske kunne vise ham at hun ikke var en lille pige mere, ville han få øjnene op for hende så. Kastet sig ud i armene på hendes på det tidspunkt kæreste, som hun ellers så mange gange havde afslået, som straks havde taget sin udnytning af situationen. Næste dag havde hun vågnet op i Averys seng, fuldstændig indsmurt i sit eget blod ned af benene, sin kjole flænset, ude afstand til at huske hvad der var sket, og en så skuffet Avery, at han havde isoleret sig fra hende i flere måneder. Hun vente sig langsomt om, og kiggede på Avery som kom ind, og måtte spærre øjnene op da han kyssede hende lidenskabeligt på munden. Mærkede suget hele vejen igennem hendes mave, og kuldegysningerne der strøg igennem hende, men trods dette, skubbede hun ham væk. Og knyttede hænderne sammen for ikke at give ham en lussing "hvad vil du?" sagde hun med en stemme der var en del mere hård end hvad hun havde regnet med, men hun kunne ikke mere.. han havde fået sin potion af chancer, og nu troede han virkelig at han bare kunne komme her og kysse hende, og tro så var det hele godt igen? Nej.. nu .. var det bare for meget.

I det han blev skubbet væk kiggede han længe på hende, og sagde intet og sukkede så lige så stille. ”Ja hvad vil jeg… livets store spørsgmål…” sagde han lige så stille og strøg en hånd om bag på nakken og kiggede lidt rundt og derefter på hende i et langt øjeblik, uden at glippe med øjnene, og åbnede så munden men lukkede munden igen, dog blev den åbnet efter lidt tid, og prøvede på at finde ord for hvad det var han ville, ”Jeg vil… elske dig” sagde han så langt om længe og tog en dyb indånding hvor efter han kiggede lidt rundt og derefter ned på jorden og forstod heller ikke helt selv hvad fanden han havde gang i. Det var sq længe siden man havde fået sådan noget afvide fra hans mund af, og derfor sjældne ord. Han kunne ikke huske hvornår han sidst havde sagt elsker til nogen, måske… 2 år siden, ville han tro, til hans forlovede. Tænk hvis dette ville komme til at kører, til at fungere, han vidste ikke hvad han skulle sige så. Langsomt gik han hen til hende, og forholdte sig ellers bare roligt, og betragtede de ravne sorte øjne med sine egne grønlige. ”Jeg vil gerne prøve, men jeg kan ikke love noget, men jeg vil prøve at være det du længdes efter…” svarede han lige så stille, og kiggede afventende på hende, og tog igen en dyb indånding for ligesom at kunne klarer hovedet for alle de mange tanker der fres rundt derinde, det var lige før de havde et kapløb omkring hvem der fyldtes mest. Han brummede ligeså stille og trak svagt på smilebåndet. Om hun troede ham kunne han ikke sige, men han håbede det mere end noget andet, hvilket så også ville være et usædvanligt syn, det lignede ikke Avery, overhovedet ikke, men nu kunne han da også være en sød fyr og være en smule forstående hvis det så virkelig gjaldt.

"livet drejer sig ikke om dig.." sagde hun koldt og vente sig væk fra ham, mens at hun fandt sin taske frem, og smed den på sengen mens at tøjet blev presset ned i den, ikke særlig pænt, eller tilrettelagt, hun fugtede langsomt sine læber, og kiggede slet ikke hen på ham, hun var så skuffet, rasende, og ikke mindst, såret over alt det som var sket idag, at hun bare skulle væk. Hun kunne ikke klare det her mere, det var jo tydeligt at han ikke ville hende noget, som at han bare troede at han kunne komme og gøre det bedre ved et kys. Hun gik ud på badeværelset og samlede diverse toilet ting. Da hun kom tilbage igen, blev også disse ting smidt i tasken. Langsomt vente hun hoved mod ham, da hun hørte de ord der kun frem, hun kunne et eller andet sted ikke tro på det, før havde han virket så afvisende, så ligeglad, hvordan kunne han nu stå og sige han elskede hende? Det gav ikke mening. Hun bed sig hårdt i læben og rystede en smugle på hoved, hun kunne ikke tro på det, hun gad ikke længere blive såret på grund af ham.. "Gør du vel sikkert.." sagde hun og fik pakket de sidste ting, smed tasken over ryggen og kiggede kort på ham, og åbnede så stille munden "Om du så prøvede, vil du aldrig elske mig, jeg vil kun være den lille ubetydelige Joy.. som du skulle passe på, da du intet valg havde, jeg er den lille pige som altid tog de forkerte valg, den irriterende tøs der rende i hælende på dig, når du ville være sammen med dine venner, den pige som du ønskede i grunden bare lod dig være.." hun gik ud af døren og langsomt ned af gangen, og nu, skulle hun fandeme nok lade ham være. Med bazookaen over ryggen, var hun nu på vej mod et bedre sted, pludselig begyndte hele hytten at ryste som bare pokker, og folk stormede ud af deres værelser og skreg at nu blev de angrebet, hun smed sin taske og var en af de første til at løbe uden for, hvor at skud fløj hende rundt omkring ørerne, hun var dog kort fattet og trak sine bazooka af ryggen, nu galt det liv eller død.

Han kiggede på hende med hævede bryn, ”Drejer sig om mig? Det er dig der er i gang med at pakke og nu skal jeg få dig til at blive?” sagde han så og rystede på hovedet hvorefter han kiggede lidt rundt i rummet, ja han havde kvajet sig, mange gange endda, men han forventede ikke at livet skulle dreje sig om ham, han forventede faktisk ikke noget. Hvad han forventede var faktisk mere at livet lod ham være, og han på et eller andet tidspunkt vil dø i kamp eller sådan noget. Han fugtede sine læber og kiggede hen på hende og lavede en hånd bevægelse, ”Hvis du mener du ikke betyder noget, fint så lad det være sådan, skal sq nok lade dig være hvis det er hvad du vil have, fordi lige nu er det dig der flygter..” sagde han og gik ud af hendes værelse, og ind på sit eget hvor han fandt noget tøj som han kunne tage på, fik trukket den kæmpe pistol frem, samt bomber og andet, hvor efter han gik ud på gangen og derefter hen til oberstens rum, og spurgte hvad fanden der foregik, han forklarede at det var tyskerne der var i gang med en invasion. Avery nikkede stille og gik op til sine maskin geværer som lå under jorden og derefter kunne han komme op på overfladen igennem jorden og skyde fjenden som ville komme stormende i mod dem, han brummede lige så stille, og satte sig til rette. Nogle indstillinger blev hurtigt lavet før han lod pogrammet kører på det den skulle og kom efter få minutter op til overfladen hvor den modsatte hær stormede ind imod dem. Hænderne greb roligt fat om de to håndtag der var beregnet til at skyde med og trykkede nogle knapper i bund hvor fire misiler lod sig skærer igennem luften med kursen imod nogle tanks der syntes at det her gik for let, derefter lod han maskinen slå om til maskingeværer og skød alt muligt levende ned som prøvede at komme dem for nært.