so long ago - Seth og Eli

Hun smilede skævt til hendes veninde som trak hende med hen af gaden og fablede op omkring, at det ville være rigtig godt for hende at komme ud af det hus, og ud og få noget frisk luft. Det kunne meget vel være, men det betød jo ikke lige frem at hun gad til fest? Hun sukkede lettere irriteret, mens hun bare ventede på at det hele ville være overstået så hun kunne komme hjem i seng, hun havde ikke sovet de sidste mange uger da hendes far igen var begyndt på at prøve at få hende med i seng, men hun havde dog været stærkere nu, og slået fra sig hvis han begyndte på sådan noget, hvilket kun resulterede i at hun fik en lussing også skred han ind til sig selv igen. Bare hun snart blev atten så hun kunne skride fra det hul, uden at nogen skulle fortælle hende hvad hun skulle gøre. Det ville nu virkelig være dejligt. Hun sukkede stille, mens at det som Seth havde skrevet på sin Imvu var som brændt ind i hendes hoved 'i miss someone to hold'. Hun fugtede langsomt sine læber, og tænkte nok at han var kommet videre, og her var hun, havde ikke hørt fra ham i to måneder nu, og savnede ham bare så meget. Men det kunne også være lige meget, måske var en fest alt i alt en meget god idé. Hun bankede stille på døren da hendes veninde fumlede med noget i tasken og smilede skævt til drengen som der åbnede og lukkede dem ind. Der gik ikke to sekunder før at hun havde fået stukket en øl i hånden. Hun var iført nogle sorte strømpebukser, og en stor grå trøje, som var meget poset, dog stram for neden og gik hende til midt på låret. Der ud over var hun iført nogle højhældet sko, og en ugle halskæde. Hun smilede stille som tak og gik så ind og kiggede rundt i stuen hvor folk hoppede rundt og dansede.

for en gangs skyld, dog var det meget sjældent at han var afsted til sådanne fester men nu var han her, med armen om en af sine gode veninder og grinede af det som en kammerat sagde. Han havde du sendt utrolig mange beskeder og breve afsted til Eli at han nu ikke længere gad at forsøge. Han rystede lidt på hovedet af dem og gik så ud i stuen hvor han fik drukket noget øl. Han fugtede sine læber lidt og betragtede lidt de mennesker der var rundt omkring.

"nej det er fint Kristian.. jeg skal.. slip mig.." brummede hun irriteret og skubbede hendes fulde ven væk fra sig. Hun tog en dyb indånding og vente øjne omkring det som han havde sagt, og gik ind i stuen med sin øl i hånden hun var en smugle irriteret over at hendes veninde havde fået lokket hende med, hun ville heller blive der hjemme, efter som at hendes far var ude og fiske, så hun kunne være der for sig selv, og det var ellers yderst sjældent at hun fik den mulighed. Hun tog en dyb indånding og kiggede lidt rundt på nogle drenge som der nærmest rullede rundt på gulvede og måtte kvæle et grin, da hun gik ind i en person "Hov, det må du sørm..." hun stoppede dog midt i sin sætning da hun kiggede op og så hvem det var "Seth.." mumlede hun stille, og vente sig så hurtigt om og forsvandt ind i mængden af dansende, mens hun tænkte det hele igennem. Selve minderne gik tilbage, på da de havde ligget i badekaret sammen, og alle de andre gange. Det skænderi de havde haft hvor han havde siddet ude i sit gemme sted, ja bare alt det de havde været igennem.. de ting hun havde brugt så lang tid på at glemme, blev revet frem igen.

Han smilede skævt til en af pigerne, der syntes til at være total opslugt i ham, men han smilede bare, og gik derfor sin vej igen, fordi han ikke ligefrem gad at, blive nedstirret af folk lige nu. Han rettede lidt på sin sorte og røde cap imens han smilede og dansede lidt sammen med drengene som så ud til at øve noget shuffel samt jumpstyle, utroligt nok kiggede han med på det og heppede den person der nu var bedst til det, selv kunne han huske alle de trin han havde lært selvom det var pokkers langtid siden. Han drak noget mere af sin øl, og mærkede så nogle gå ind i ham, hvilket han fik en lettere rynket pande af, og lod sit blik glide ned på den lille skikkelse og kunne ikke tro sine egne øjne, ”Eli…” mumlede han selv lige så stille og så hun hurtigt forsvandt i mængden igen, hvad havde hun lavet her? Havde hun overhovedet været der eller var det hans sind der spillede ham et puds? Han brummede lige så stille, og besluttede sig for at gå efter hende, han fandt hende dog efter ikke så lang tid, og greb fat i hendes arm, ”Hvorfor svarer du aldrig?” Spurgte han så, han kunne ikke tro det, hende af alle personer havde han ikke regnet med at blive ignoreret fra, var hun sur på ham? Hun havde jo gået sin vej lige så snart hun havde set ham. Han forstod ikke rigtig noget længere og følte sig virkelig underlig omkring det, han brummede en smule og blev ved med at holde fast i hende indtil hun så på ham.

Følelserne ville bare ikke give op, de rasede igennem hendes krop og hoved. Hun fattede det bare ikke, et eller andet sted følte hun sig bare overflødig, hun var ikke længere en del af hans verden måske? Bare en eller anden pige som kom og gik, og ellers kunne hun bare være lige meget? Hun tog en dyb indånding og prøvede så godt hun kunne at komme igennem det mange mennesker der dansede op og ned af hinanden, til at hun endelig kom ud på den anden side, og smuttede ind i et rum hvor der var en del mere stille, dog ville hun ud til hendes veninde og sige hun ville hjem, hun gad ikke være her, og ødelægge hans fest. Så kunne hun også være foruden, men før at hun nåede at gå fra rummet mærkede hun en hånd gribe omkring hendes arm, og hørte han stemme. Hun tog en dyb indånding og vente sig om "Og hvad er det lige jeg skulle svare på hmm? De mange dejlige luftbreve som du sendte med tankerne??... virkelig, nogen gange skulle du tænke på, at ikke alle kan læse din tanke.." sagde hun hårdt, men kiggede ham ikke ind i øjnene og trak sit halstørklæde strammere omkring halsen og trak op i hendes trøje så man ikke kunne se de mange blå mærker hun havde fået siden sidst, men hun ville heller blive slået end hun ville blive voldtaget af sin egen far.

”Luftbreve?... jeg har ringet og sendt alverdens breve til dig over posten, men jeg får aldrig svar…” sagde han og kiggede på hende med en rynket pande og rystede så på hovedet, ”Det er sq ikke mig der ikke tænker på andre hvis du bare står der og benægter du ikke har fået noget fra mig af, fint glem mig hvis du vil…” sagde han så og slap hende hvorefter han gik indtil de andre han gad ikke blive løjet op i ansigtet bestemt ikke af hende, han fugtede lige så stille sine læber imens, nej han ville hellere hjem og få et på låget, han gik ud og tog sine sko og jakke på, og forsvandt så ellers bare ud af døren, folk var efterhånden ved at blive så fulde at det ikke nyttede noget at sige farvel til dem da de alligevel ville glemme det næste dag. Han tog det lange ben foran og gik hen af stien imod hans hjem hvor han så ville lave sig noget at drikke også ellers bare i seng og sove. Han fugtede stille sine læber og havde hænderne i lommerne.

Hun sukkede opgivende, da hun allerede nu viste at hun ville følge efter ham, trods for at hun bare burde glemme ham, bare burde lade ham gå. Men hun gjorde det jo ikke, hun kunne ikke. Hun brummede lige så stille, og fik trukket jakken hen over skuldrene og nåede lige at se ham gå ud af døren, inden hun fik sagt noget "fuck.." mumlede hun for sig selv, og skubbede hendes fuldeveninde væk, som mente at hun da helt klart skulle blive, og ikke gå. Men hun var ligeglad, hun gad ikke længere hjem. Nu ville hun bare gerne have fat i ham, og vide hvad fuck han mente med at han havde sendt hende breve, og hun lod som om han ikke havde. Hun så ham lidt henne, og måtte begynde at løbe for at indhente ham, hun greb fat i hans arm og vente ham rundt "hvad fuck snakker du om!? Jeg har ikke fået et ene... fuck fuck fuck.." sagde hun da det gik op for hende hvad der var sket "han har taget mine brevet.. fuck seth jeg er så ked af det.. min far lovede han ville sende dem til dig, da min mobil ikke længere virkede.. han har sikkert aldrig sendt dem har han?.. og han har sikkert også smidt dine ud.." hun sukkede stille og slap ham, forstod godt han hadet hende nu, hun tog en dyb indånding og gik forbi ham og mod sit eget hjem.. hun skulle væk nu om hun så skulle bo på gaden!

Han fugtede lige så stille læberne og rystede langsomt på hovedet imens han ikke kunne tro det, han brummede en smule og stillede sig ved vejkrydset og ventede på at det ville blive grønt i det samme han skulle til at over på den anden side af vejen blev han grebet i armen og vente sig om og kiggede ned på Eli som havde indhentet ham selv i denne skøjtesal som var her ude. Han kiggede afventende på hende, og brummede så da hun nævnte far, og ansigtet langsomt formørkes trak sig sammen som en lukket maske mens øjnene lynede over det, han vædede langsomt sine læber, og tog en dyb indånding, ”Jeg havde nu forventet noget andet af dig end at gå tilbage til den … den…” han havde ikke engang ord for hendes far, og følte sig svigtet og skuffet, hvorefter han trak sin arm til sig og gik over gaden og videre ned af stien, han hadede hende ikke, han hadede ham, men han følte sig narret lige op i ansigtet over det.

Hun vente sig langsomt om "Du var jo sådan set ligeglad, hvad nu hvis du havde fundet ud af jeg lå på hospitalet, ville du så have samme forstille omkring mig, var!?" råbte hun efter ham, og kunne mærke hvordan det prikkede under øjenlågende "Og jeg som troede, at den eneste person jeg faktisk kunne stole på, var dig.. men der tog jeg vist fejl!" hun var fuldstændig ligeglad med om han overhoved kunne høre det, før at hun vente sig om og halv løb hjem ad, selvom det var svært på de høje sko, og det stadig var utrolig glat, trods sneen som var ved at forsvinde. Hun nåede hen til lejlighedens opgang, og fandt sine nøgler frem, kom ind af døren og op af trappen til den næste dør som første ind til selve lejligheden og låste sig også ind der. Hun gik med hurtige skridt ind i soveværelset og smed hendes halstørklæde hvor man kunne se de tydelige mærker, efter at der var blevet taget kvæler tag på hende, om det havde været hendes bror eller hendes far kunne hun faktisk ikke huske, og hun var også bedøvende ligeglad. Hendes mor gjorde jo ikke en skid mere, så den kælling kunne rødne op et hvis sted. Hun greb en taske og smed en masse tøj og andet ned i den for så at finde alle de andre ting hun havde, som værdiggenstande hun havde været nød til at gemme under et løst brat i gulvet. Hun fik de mange penge op som hun havde spærret sammen igennem de sidste mange år, og forsvandt så ud af døren igen, smed sine nøgler væk, og nu var tricket bare at finde et sted som hun kunne være, men først.. først ville hun ned til legepladsen og bare sidde der og føle sig ensom.. lige som altid, når hun gerne ville have sympati for sig selv, når hun følte at verden var uretfærdig, og ond, når hun i det hele taget valgte det selv. Hun mumlede stille, og kiggede ned i tasken da hun havde fundet alle de breve som hun havde skrevet, og som Seth havde skrevet til hende, hendes far havde ikke smidt dem ud, bare gemt dem inde i hans kammer. "fuck dig din gamle gris.." mumlede hun og satte sig ned på bænken og begyndte at åbne det ene brev efter det andet og begyndte at læse det, ikke fordi hun troede at det ville gøre nogen forskel.

Han hørte ikke efter, hans hørelse var lukket ned, brudt sammen, crashed til intetheden. En dyb brummen gled ud fra hans strube og banede sig op til munden, hvor lyden gerne ville ud igennem læberne men det kom den ikke, den blev langsomt kvalt af dets egen kamp på friheden og til sidst langsomt forsvandt. Han ville i grunden ikke engang hjem, han ville ikke nogen steder faktisk, han kunne godt tænke sig bare at sidde ned og lave intet, lade kulden æde ham op og lade ham være det her fortabte barn som ikke en skid duede til alligevel, var det ikke det han altid fik at vide; Seth du kan ikke skid, hvad fanden skal det forstille, tag dig nu sammen, dovne skid, egoistiske idiot. Han sukkede stille, og på trods af hans ønske om at bare sidde ned og ikke gøre noget som helst, ikke at give sig til noget som helst, og bare lave intet, fortsatte hans ben videre og videre imod intet hedens klippe som ville suge ham ned i dybet, ned i mørket hvor ikke engang intetheden fandtes. Der gik ikke så længe før end at han kom til legepladsen, og øjnene langsomt åbnede sig, og kiggede rundt på denne legeplads som de faktisk havde været på et par gange, mens minderne strøg igennem hans sind, han sukkede stille, og satte sig ned ved et træ på den kolde barer isende grund og lukkede atter sine øjne og prøvede at slappe noget mere af, men det var som om hans muskler spændtes over hans idioti. Langsomt åbnede han dog øjnene og syntes han kunne hører noget, hans blik gled hen på legepladsen igen, og så Eli sidde der, han rynkede langsomt brynene og syntes han kunne se hende holde på noget papir, men sagde ikke noget.

Hun mærkede tårerne glide ned af hendes kinder, da hun lagde sine egne breve til side, de mange som havde været spørgerne som havde makeup klatter på sig, efter hun havde siddet og grædt over papiret, de mange breve hvor hun skældte ham, råbte og skreg med ord, omkring hvorfor han ikke skrev. Andre der tikkede ham om at han ikke snart ville svare hende, alle de breve som slet ikke var sendt afsted, med rystende hånd lagde hun det tredje brev som han havde sendt til hende fra sig og fandt mobilen frem, hendes far ville komme hjem idag, nu ville hun få ham knaldet på den ene eller den anden måde. Hurtigt blev nummeret tastet ind til politet som hun efterhånden kendte uden ad "ja.. jeg vil gerne snakke med Christefor.." hun svarede ja til at hun kunne vente, og fik ham så endelig i røret, sagde at hun havde et videotape hun gerne ville vise ham, og der ud over havde hun også en masse billeder som hun havde fundet fra de hun var mindreårig, og derfor ville han kunne blive taget for dem. Hun grinede halvt mens tårerne gled ned af øjnene over, at han jublede over at de endelig kunne knalde hendes far, og undskylde for at han havde tvunget hende tilbage til hendes far, hvor hun nikkede og sagde at så længe han kom bag trammer ville hun blive glad. Hun lagde langsomt på, og vente så langsomt hoved da hun mente hun kunne føle nogen der kiggede på hende, og rigtig nok så hun Seth. Hun rømmede sig lidt og lagde hoved på skrå for at vise hun altså havde set ham.